Spørgsmål og svar om syn

Disse ændringer hører ind under begrebet konstruktive ændringer af motoren. Du må godt foretage konstruktive ændringer på din bil, men der er visse krav, der skal overholdes. Kort fortalt er kravene:

• Bilen må ikke støje eller forurene mere end tilladt
• Bilen skal fortsat være sikkerhedsmæssig forsvarlig
• At du ved syn af bilen kan dokumentere, at bilen fortsat lever op til ovenstående.

Du kan læse mere om kravene under "Hovedkrav til konstruktive ændringer".

Reglerne om tuning (herunder også chiptuning), motorskift mv. kan findes i afsnit 18.05 i vejledning om syn af køretøjer.

Der gælder tilsvarende regler for motorcykler.

Vigtigt at vide, hvis du tuner eller chiptuner din bil

Du kan risikere at miste bilens fabriksgaranti, hvis din tuning/chiptuning ikke er lovlig. Spørg derfor altid bilimportøren, om fabriksgarantien kan opretholdes ved tuning.

Som bilens ejer er det dit ansvar at sikre dig, at bilen er i lovlig stand (Færdselsloven § 67). Flere regler kan finde i bekendtgørelsen om chiptuning.

Bilen skal synes og godkendes

Når du har foretaget konstruktive ændringer (motorskift, tunet eller chiptunet), skal bilen altid synes bagefter. I den forbindelse skal du oplyse synsvirksomheden om ændringerne. Det vil så fremgå af registreringsattesten, at der er foretaget konstruktive ændringer. De nærmere ændringer vil bagefter kunne læses, når man via stelnummer eller registreringsnummer finder den aktuelle bil på SKAT’s hjemmeside.

Kravet om syn og registrering ved konstruktive ændringer findes i § 22 i bekendtgørelse om godkendelse og syn.

Vigtigt at vide om syn

Hvis du ikke oplyser om ændringerne ved syn, er ændringerne ikke godkendt, og dermed er bilen ikke lovligt synet.

Afgift ved konstruktive ændringer

Det er Motorstyrelsen, der afgør, om der skal betales fornyet afgift i forbindelse med konstruktive ændringer. Hvis der er mulighed for, at ændringerne vil indebære betaling af fornyet registreringsafgift, vil synsvirksomheden lave en henvisning til Motorstyrelsen i
forbindelse med synet.

Salg og markedsføring af chiptuningssæt

Markedsføring og salg af chiptuning er ulovligt, medmindre forhandleren kan dokumentere, at bilen med monteret chip stadig overholder miljøkravene. For at være lovligt skal chiptuningsudstyr vedlægges denne dokumentation. Dette forbud mod salg af ulovligt chiptuningsudstyr gælder også, selv om der reklameres med, at det kun må anvendes til motorsport eller udenfor færdselslovens område.

Hovedkrav til konstruktive ændringer

Forurening, brændstofforbrug og støj

Hvis du vil foretage konstruktive ændringer af din motor, er et af hovedkravene følgende:

• Bilen må ikke støje eller forurene mere, end det var tilladt ved bilens 1. registreringsdato.

Du skal kunne dokumentere, at bilen efter ændringerne ikke forurener mere end tilladt. Det kan gøres ved at få bilen afprøvet hos en teknisk tjeneste (findes bl.a. i Sverige og Tyskland). Det kan også gøres ved at bygge bilen om, så den bliver identisk med en anden seriefremstillet model eller montere en anden, uændret motor fra en bil, der opfylder den krævede Euro-norm.

For biler registreret 1. gang før 1. oktober 1990 er der dog kun krav om CO-udslip i tomgang. For dieselbiler med chiptuning er der særlige krav, som skal dokumenteres. Der er ikke formkrav til dokumentation, men du kan her se eksempel på dansk dokumentation og engelsk dokumentation.

Hvis motorens effekt forøges med mindre end 20 %, må bilens støjniveau (standstøj) ikke stige med mere end 3 db (A) i forhold til det støjniveau, bilen havde ved 1. registrering. Hvis du forøger motorens effekt med mere end 20 %, skal du kunne fremvise ny dokumentation for støjniveau i form af måling af både kørsels- og standsstøjsmåling. For biler registreret 1. gang før den 1. oktober 1982 er der dog kun krav om standstøjmåling.

Sikkerhed

Hvis du laver konstruktive ændringer (effektforøgelse) på motoren, er der også krav til bilens sikkerhed. Bilen skal være sikker – også med den nye højere effekt. Det medfører bl.a. øgede krav til bremser og stabilitet ved de øgede hastigheder, der kan opnås.
Hvis du øger motoreffekten med op til 20 %, anses bilen umiddelbart for fortsat at være sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Hvis motoren får øget effekten med mere end 20 %, er det nødvendigt med dokumentation fra bilfabrikanten. Dokumentationen kan bestå af en erklæring fra bilfabrikanten om bilens egnethed for effektforøgelse eventuelt på betingelse af nogle af bilfabrikanten foreskrevne ændringer (f.eks. opgradering af bremser). Andre former for dokumentation kan være TÜVgodkendelse i henhold til Merkblatt 751 eller dokumentation for, at bilen er teknisk identisk med en anden variant, der har højere effekt. Endelig er der mulighed for godkendelse efter de særlige regler i afsnit 18.05 i vejledning om syn af køretøjer.

Gå til Motorregistret på SKATs hjemmeside (nyt vindue)

Hvis man ser på alternativet til hofteselen, ingen sele, så er hofteselen sikker. Der er dog ikke tvivl om, at en trepunktsele er den sikreste løsning. Færdselsstyrelsens råd er derfor, at man først og fremmest bruger pladser med trepunktsele. I en almindelig personbil vil der typisk være fire pladser med trepunktsele og én bagsædeplads med hoftesele. Den sidste plads bør man kun benytte, når der er fem personer i bilen.

Hofteseler øger sikkerheden for mange mennesker, især børn, hvis alternativet er, at de ikke er spændt fast. Uden sikkerhedssele vil passageren blive slynget rundt i bilen, og eventuelt ud af den, hvis der sker et uheld. Og det går ikke kun ud over passageren uden sele – de andre i bilen kan også blive ramt. Man kan dog ikke udelukke, at hofteselen (ligesom andre seler – og andet sikkerhedsudstyr) under helt særlige omstændigheder kan forværre skaderne – men det hører til undtagelserne, og det ændrer ikke ved den generelt positive virkning.

Man kan bidrage til sikkerheden ved at spænde selen korrekt:

• Hofteselen skal sidde nede omkring hoftebenet og ikke omkring maven.

BEMÆRK, at selepude (med eller uden ryglæn) kun må bruges på sæder med trepunktseler.

Selepude er ikke godkendt til brug sammen med hoftesele.

Hvad siger reglerne?

Kravet om sikkerhedsseler ved forsæderne blev indført med virkning for biler nyere end 1. juli 1969 (hoftesele var tilladt i starten). 1. april 1989 kom der også krav til nye biler om seler, evt. hoftesele, ved bagsædet. Samtidig blev det et ubetinget krav, at selerne ved de yderste forsæder var af trepunkttypen. 1. april 1998 kom krav om, at nye biler skulle have trepunktsele på de yderste bagsædepladser. Fra 1. oktober 2004 skal nye biler have trepunktsele på alle pladser – altså også midterpladsen for og bag.

De refererede regler er de generelle bestemmelser for en almindelig personbil (M1). Det er bilens første registreringsdato, der afgør, hvilke krav bilen skal opfylde. De præcise regler kan læses i "Vejledning om syn af køretøjer, kapitel 10.02".

Færdselsstyrelsen skal i øvrigt oplyse, at det ikke kun er fornuftigt at bruge sikkerhedssele. Det er også noget, man har pligt til ifølge færdselslovens § 80.

Skal der være sikkerhedsseler til kørestolsbrugere i alle biler?

Nej, det skal der ikke. Krav om sikkerhedsseler ved plads for kørestol blev indført pr. 1. april 2001. Biler, der er indregistreret første gang inden denne dato, skal ikke forsynes med sikkerhedssele ved en kørestolsplads.

Hvilke krav stilles der til sikkerhedsselen?

Det afhænger af hvilken art bil, der er tale om, og hvornår bilen blev indregistreret første gang. Biler registreret første gang fra den 1. april 2001 skal have sikkerhedsseler af samme type, som kræves på tilsvarende almindelig siddeplads i den pågældende bil. Det vil sige, at man i enkelte tilfælde (på midterpladser) kan "nøjes" med en hoftesele til kørestolsbrugeren. I bybusser, hvor der ikke er krav om sikkerhedsseler ved almindelig siddeplads, er der heller ikke krav om sikkerhedsseler ved en kørestolsplads.

Det skal bemærkes, at en sele, der er indbygget i kørestolen, og som ikke er fastgjort til bilens faste dele, ikke er en sikkerhedssele, idet den ikke har den fornødne styrke til at yde beskyttelse ved en kollision.

Skal sikkerhedsselen benyttes?

Ja – der er selepligt. Når kørestolen benyttes som siddeplads, er der jf. Færdselslovens § 80 krav om, at sikkerhedsselen benyttes.

Hvem har ansvaret for, at en kørestolsbruger spændes fast?

Det er bilens førers ansvar at påse, at børn under 15 år spændes fast. Det gælder også, når der er tale om børn, der er kørestolsbrugere. Er der tale om en bus, er føreren fritaget for denne pligt. Føreren skal så i stedet, før kørslen påbegyndes, sørge for, at passagerer under 15 år oplyses om reglerne om brug af sikkerhedsseler. Denne oplysningspligt anses for opfyldt, hvis der er piktogrammer i bussen, der viser, at sikkerhedsselen skal spændes, eller ved oplysning fra føreren eller ledsageren/gruppelederen, eller evt. audiovisuelt.
Hvad angår kørestolsbrugere, der er fyldt 15 år, har Rigspolitiet oplyst, at man ikke finder, at føreren kan gøres ansvarlig i tilfælde, hvor kørestolsbrugeren ikke anvender sikkerhedsselen.

Dette gælder uanset, om personen f.eks. som følge af en fysisk funktionsnedsættelse måtte være ude af stand til selv at fastspænde sikkerhedsselen. For yderligere oplysninger vedrørende brug af seler, henvises til Rigspolitiet, Nationalt Færdselscenter, tlf. 33 14 88 88.

Det understreges, at uanset om det er føreren eller kørestolsbrugeren, der har det formelle ansvar for, at en kørestolsbrugers sikkerhedssele er spændt, så er det altid er farligt at køre med "løse", dvs. ikke-fastspændte, passagerer. Det er især farligt for de "løse" passagerer, men også for de øvrige personer i bilen - inklusive chaufføren - der kan blive ramt af den eller de løse passagerer i tilfælde af et uheld. Du kan læse mere om reglerne om sikkerhedsseler til kørestolsbrugere i Vejledning om Syn af Køretøjer, kapitel 10.

Kørestolsbeslag/kørestolsbespændinger

Kørestolsbeslag har længe været det ord, der blev brugt om systemet til fastgørelse af kørestole, og er den betegnelse, der bruges i reglerne. I dag anvendes overvejende 4-punkts bespændingssystemer til fastspænding af kørestole. Derfor anvendes begge betegnelser i det følgende.

Skal der være kørestolsbeslag ved alle kørestolspladser?

Ja, det skal der. Det fremgår af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer pkt. 10.01.004.

Hvilke krav stilles der til kørestolsbeslagene/-bespændingerne?

For biler, registreret første gang inden den 13. februar 2004, er der krav om, at kørestolsbeslagene skal kunne fastholde kørestolen og være solidt fastgjort til bilen. Der stilles ikke nogen målbare styrkemæssige krav til kørestolsbeslaget eller -bespændingen. 2-punkts
systemer ("donkrafte" eller "clamps") kan anvendes i disse biler.

Biler, registreret første gang den 13. februar 2004 eller senere, skal være udstyret med 4-punkts kørestolsbespændinger, der skal være ISO 10542-mærkede.

Skal kørestolsbeslagene anvendes?

Ja – det skal de. Det fremgår af Detailforskrifter for Køretøjer pkt. 10.01.004 (3), at kørestol skal være solidt fastgjort til bilens kørestolsbeslag. Det bemærkes, at alle fire bespændinger skal anvendes, hvis der er tale om et 4-punkts bespændingssystem.

Hvor på kørestolen skal bespændingerne fastgøres?

Det er ikke altid lige nemt at finde nogle gode steder at fastgøre bespændingerne. Nogle kørestolsproducenter har valgt at få sine kørestole godkendt i henhold til ISO-standard 7176-19. Det sikrer dels, at der er steder, hvor bespændingerne kan fastgøres, men nok så vigtigt, at kørestolen har styrke til at kunne holde til en kollision af en vis voldsomhed.

Hvad med elkørestole og docking stationer?

Elkørestole er normalt tungere end manuelle kørestole, og til nogle elkørestole findes der såkaldte "docking stationer" til fastgørelse af elkørestolen i bilen. Disse docking stationer er normalt ikke ISO-godkendte, men Færdselsstyrelsen tillader, at de benyttes, hvis der fremlægges dokumentation, der sandsynliggør, at ISO-testkravene kan opfyldes, da det i så fald er en mere sikker løsning end at benytte ISO-bespændinger beregnet til manuelle kørestole.

Hvem har ansvaret for, at kørestolen er fastspændt til kørestolsbeslagene?

Rigspolitiet har oplyst, at det er Rigspolitiets opfattelse, at det generelt er føreren, der er ansvarlig for, at kørestolen er forsvarligt fastgjort i kørestolsbeslaget. Det er Rigspolitiets opfattelse, at føreren vil kunne gøres ansvarlig i situationer, hvor kørestolen ikke er forsvarligt fastgjort til beslagene i bilen efter færdselslovens § 67, stk. 3, og § 82, stk. 2. Du kan læse mere om reglerne om kørestolsbeslag/kørestolsbespændinger i Vejledning om Syn af Køretøjer, kapitel 10.

Jf. Detailforskrifter for Køretøjer, pkt. 10.03.002, må der i førerens synsfelt fremad og til siderne ikke være anbragt genstande, der reducerer udsynet unødigt. Færdselsstyrelsen anser ikke en GPS for at reducere udsynet unødigt, såfremt denne er placeret nederst i midten af forruden eller i nederste venstre hjørne af forruden, så langt ned mod instrumentbrættet som muligt. Der er ikke krav om, at der skal være kontakt mellem GPS og instrumentbræt.

For lastbil gælder, at der ikke må monteres genstande, der tager selv en mindre del af det direkte udsyn gennem sideruderne og forruden eller udsynet til spejlene.

Det er ikke tilladt at forsyne forrude og forreste sideruder med påsprøjtet eller påklæbet film. Forrude og forreste sideruder skal have en lysgennemgang på mindst 70 %.

For øvrige ruder gælder, at man skal kunne se gennem ruderne, selv om de har påsprøjtet eller påklæbet film.

Såfremt toningen nedsætter lysgennemgangen til under 70 %, skal bilen have et udvendigt førerspejl i højre side.

Der må ikke anbringes streamere på forrude og forreste sideruder. Dette gælder enhver bil. På en personbil må der på bagrude og bageste sideruder i førerens synsfelt bagud og skråt bagud ikke være anbragt genstande, der reducerer udsynet unødigt. Reklamestreamere anses som en unødig genstand, og må derfor kun anbringes i bagruden, hvis den anbringes bag en fabriksmonteret sort kant eller bag en nakkestøtte. Streameren må ikke kunne ses i det indvendige førerspejl, når spejlet er indstillet korrekt.

Hvad er en knallert?

Definitionen af en knallert findes i Vejledning om syn af køretøjer, afsnit 1.03.

Hvor hurtigt må en knallert køre?

En knallert må ikke køre hurtigere end 45 km/t (stor knallert) henholdsvis 30 km/t (lille knallert).

En knallert må ved kontrolmåling ikke kunne overskride den fastsatte hastighedsgrænse på 30 km/t for lille knallert og 45 km/t for stor knallert med mere end 20 %. Reglerne om kontrolmåling fremgår af Vejledning om syn af køretøjer, afsnit 11.03.

Må man bygge sin knallert om, eller ændre fra knallert 45 til 30?

Det er ikke tilladt at foretage konstruktive ændringer ved motor og lyddæmpersystem eller ændre udvekslingen mellem motor og drivhjul.

Da det ikke er tilladt at foretage konstruktive ændringer på en knallert, er det ikke tilladt at ændre en stor knallert (45 km/t knallert) til en lille knallert (30 km/t) eller omvendt. Det er forbudt at sælge tuningsdele, der kan anvendes til knallerter. Tuningsdele er udstyr, der kan anvendes i motor eller udveksling, så knallerten kan køre hurtigere end den fastsatte hastighedsgrænse.

Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 142 af 14. april 1977 om forbud mod forhandling af særligt hastighedsøgende udstyr (»tuningsdele«), der kan anvendes til knallert. Alle store knallerter skal registreres. Fra 1. juli 2006 skal alle nye små knallerter registreres, dog ikke invalideknallerter.

Skal min bil til syn?

Som hovedregel skal en bil synes efter montering af "anhængertræk". Er bilen højest otte år gammel og har en tilladt totalvægt på højest 3.500 kg, kan den registreres til synsfri sammenkobling uden at være synet.

Montering af "anhængertræk" uden syn

Montering af "anhængertræk" skal ske på et momsregistreret autoreparationsværksted eller virksomhed, som er momsregistreret til detailhandel med biler eller campingvogne. En fortrykt erklæring (SKATs blanket nr. 21.053), skal udfyldes af den virksomhed, som har monteret "anhængertrækket". Erklæringen afleveres på et motorcenter sammen med anmeldelsesblanket og bilens registreringsattest.

Erklæringen kan også afgives direkte i Køretøjsregistret hos SKAT, hvis værkstedet eller virksomheden er oprettet som "reparatør" i registret.

Hvis du er "reparatør", men som sådan er uden adgang til Køretøjsregistret hos SKAT, kan den udfyldte, underskrevne og scannede blanket også sendes med e-mail til SKAT.

Vægtafgiften for varebiler afhænger af den tilladte totalvægt, og – afhængigt af bilens første registreringsdato – er der også en ekstra årlig afgift, hvis man anvender bilen privat.

Mange spørger derfor, om man kan få nedsat den tilladte totalvægt (tilladt totalvægt er bilens maksimale vægt inkl. læs).

Det kan man godt. Der er en række forudsætninger, der skal være opfyldt:

• Bilens "ny" tilladte totalvægt skal fastsættes, så der er en effektiv lasteevne på minimum 150 kg gods, når tanken er fuld, og når alle siddepladserne er besat (der regnes med 75 kg pr. person, og oftest er der tale om to personer).
• Bilens "ny" tilladte totalvægt skal være minimum 1,2 x egenvægten.
• Bilens "ny" tilladte totalvægt skal være minimum 1,25 x tilladt bagakseltryk.
• Bilens "ny" tilladte totalvægt kan ikke nedsættes med mere end 30 % i forhold til den teknisk tilladte totalvægt.

Derudover gælder specielt for varebiler, registreret 1. gang mellem 1. oktober 1990 og 30. september 1994, at tilladt totalvægt ikke må nedsættes, så lasteevnen kommer under 685 kg, hvis bilen ikke har katalysator (benzinbiler) eller opfylder Euro 1 (dieselbiler).

Bilen skal til registreringssyn hos en synsvirksomhed for at få nedsat den tilladte totalvægt.

Bilen skal derefter omregistreres hos en nummerpladeekspedition (SKAT).

Koster det noget?

Ja – det koster jo penge til et ekstra syn, hvis man ikke får lavet ændringen i forbindelse med, at bilen alligevel bliver indkaldt til periodisk syn. Hvis man ved nedsættelsen passerer afgiftsgrænserne 2.000 kg, 2.500 kg og 3.000 kg, vil SKAT
i mange tilfælde opkræve ekstra registreringsafgift. Afgiftens størrelse vil være afhængig af bilens alder og værdi, og man må henvende sig til SKAT for at få oplyst den konkrete afgift. Det kan være en god idé at spørge om afgiftens størrelse, førend man får synet bilen med den lavere tilladte totalvægt.

Reglerne om vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse hører under SKAT (Centralregisteret for Motorkøretøjer), hvortil man må rette henvendelse for nærmere oplysninger. Henvendelse kan ske til nedenstående mailadresse. Afgiftssatserne kan også ses på Skatteministeriets hjemmeside. I sommeren 2007 kunne det efter en lovændring kortvarigt ofte betale sig at få nedsat den tilladte totalvægt. Loven blev imidlertid ændret i efteråret 2007, hvorefter der ikke længere er en stor gevinst ved at få nedsat den tilladte totalvægt til 2.000 kg. De ejere, der dengang fik nedsat den tilladte totalvægt, er administrativt blevet tilbageført til den gamle (høje) afgift.

Cykel

De største tilladte dimensioner for cykel i belæsset stand er:

• 1 m i bredden (har den mere end to hjul dog 1,25 m) 3,5 m i længden

Cykelvogntog

Når man sætter en påhængsvogn efter en cykel, gælder fortsat de samme regler om dimensioner (maks. bredde 1/1,25 m og maks. længde 3,5 m). Påhængsvognens vægt inkl. læs må maksimalt være 60 kg (100 kg, hvis den har bremser).

Cykel med sidevogn

Når man sætter en sidevogne på en cykel, gælder fortsat de samme regler om dimensioner (maks. bredde 1,25 m og maks. længde 3,5 m). Sidevognens vægt inkl. læs må ikke overstige 60 kg. Ingen del af lasten må ligge uden for sidevognens hjul. Reglerne om cykler er beskrevet i Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr. Bekendtgørelsen kan findes her på siden.

Knallert

På knallert må ikke medføres genstande, der over 2 m lange, eller over 70 cm brede. Genstande, der medføres, må ikke hindre knallertføreren i at have fuldt herredømme over knallerten eller i at knallertføreren kan give tegn.

Bemærk, at til knallert må der ikke kobles påhængsvogn. Person- eller varebil.

Der må kun transporteres gods, som medfører, at transportens dimensioner – køretøjerne inklusive godset - overholder bestemmelserne om dimensioner. Kravene er, at bilen, inkl. gods, højst må være 12,0 m lang, 2,55 m bred og 4,1 m høj. På et vogntog bestående af person-/varebil med påhængsvogn, må længden ikke overstige 18,75 m.

Lastbil eller vogntog bestående af lastbil og påhængs- eller sættevogn

Hvis godsets størrelse medfører, at bilen eller vogntoget bliver større end nævnt ovenfor under person- og varebil, skal transporten altid ske på en lastbil eller lastbilvogntog (eller evt. blokvogn) efter reglerne i bekendtgørelse om særtransport. I visse tilfælde vil kørslen kræve politiets tilladelse.

Eksempel: Hvis man f.eks. ønsker at transportere en 2,9 m bred båd på en påhængsvogn, må den trækkende bil ikke være en person- eller varebil, men skal være en lastbil (hvor forskellen mellem bilens bredde og godsets bredde ikke bliver så stor). Ligeledes kan man ikke lægge en træstamme på sin påhængsvogn til person-/varebilen og dermed overskride vogntogslængden for sådanne vogntog (18,75 m). Lange ting skal transporteres på lastbil med sættevogn, eventuelt en speciel lastbil til langt gods.

Hvornår og hvordan skal man afmærke?

Når gods rager mere end 15 cm ud over siden eller mere end 1 m ud over for- eller bagende, skal det afmærkes. Reglerne kan findes i bekendtgørelse om afmærkning af langt eller bredt gods.

Når der er tale om privat transport (ikke-erhvervsmæssig) udenfor lygtetændingstiden, kan afmærkning foretages med en lys klud eller på anden tydelig måde. I lygtetændingstiden.

Der skal afmærkes med rødt lys bagud, hvis godset rager bagud eller til siden. Hvis godset rager forud eller til siden, skal godset afmærkes med hvidt lys fremad.

Hvordan får jeg kørt bilen hjem til Danmark og kører til syn m.v.?

Du skal have tilladelse hos Motorstyrelsen til at køre en udenlandsk registreret bil i Danmark, eller du skal købe prøvemærker til en uindregistreret bil.

Tilladelse til kørsel med udenlandsk registreret bil søger du på skat.dk. Prøvemærker kan du få ved at logge på motorregister.skat.dk.

Hvad skal du være opmærksom på, når du køber en brugt bil i udlandet og vil have den registreret i Danmark?

Når en brugt bil fra udlandet skal godkendes i Danmark, forudsætter det, at bilen overholder de danske tekniske regler for biler. Det er bilens alder (første registreringsdato), der bestemmer hvilke konkrete regler, der gælder. Der er flere forskellige situationer, som du kan se i det følgende. De handler om personbiler og varebiler (ikke lastbiler og busser, da der er andre regler for disse).

Husk bilens registreringsattest

Biler vil som udgangspunkt kun blive godkendt ved syn, hvis der forelægges den originale udenlandske registreringsattest. For to-delte EF/EU-registreringsattester skal begge dele medbringes ved syn. Visse lande udleverer ikke den tidligere registreringsattest (bort-set fra EF/EUregistreringsattest), og fra disse lande anses føl-gende dokumentation som tilstrækkelig, såfremt den forelægges i originalt format:

• Fra USA: »Certificate of Title«.
• Fra Italien: »Certificato cronologico« fra PRA.
• Fra Tyskland: »Fahrzeugbrief« (påført registreringsnummer og dato for første registrering).
• Fra England: »Certificate of permanent export«.

Hvis man ikke har en af ovenstående, kan man hos Motorstyrelsen anmode om tilladelse til at fremstille bilen til syn og godkendelse, uden at den originale registreringsattest fremvises. Her vil man så på passende overbevisende måde skulle vise, at man er kommet ærligt til bilen, og at den ikke er stjålet. Nærmere oplysninger fås hos Motorstyrelsen.

Biler der har EU-typegodkendelse

Hvis bilen har en EU-typegodkendelse, kan bilen umiddelbart god-kendes i Danmark, hvis den ikke er ombygget. EU-typegodkendte biler kan kendes på et EU-typegodkendelsesnummer angivet på fabrikationspladen (ofte i motorrummet). Et eksempel på et EUtypegodkendelsesnummer kan være: e3*2018/868*0153*01. Godkendelsesnummeret vil indeholde cifferrækkefølgen 2018/858, 2007/46, 2001/116, 98/14 eller 93/81.

Siden forordning (EU) 2018/858 omtales godkendelserne som EU-typegodkendelser i stedet for som tidligere EF-typegodkendelser. De omtalte regler gælder, uanset der er tale om EFeller EU-typegodkendelser.

Personbiler begyndte at kunne få EF-typegodkendelse i 1993, og fra 1998 har i praksis næsten alle personbiler, der markedsføres i Europa, en EF-typegodkendelse. Ganske specielle biler, der er godkendt rundt omkring i Europa, kan dog være nationalt individu-elt godkendt uden en EF-typegodkendelse.

Forenklet praksis

I de fleste andre tilfælde vil en brugt importeret person- eller va-rebil kunne godkendes efter forenklet praksis, hvor der kun er ganske få ting, som man skal være opmærksom på. Forenklet praksis gælder for biler, der opfylder alle de følgende krav:

• Bilen er ældre end 1. januar 1998 (personbiler)
• Bilen er ældre end 1. januar 2012 (varebiler)
• Bilen har været registreret mindst tre måneder i et EU- eller EØS-land eller i Schweiz eller Storbritannien
• Bilen er masseproduceret (over 1.000 stk. pr. år.)
• Bilen er ikke ombygget

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på for biler på forenklet praksis?

Du skal især være særligt opmærksom på bilens miljønorm. På visse benzinbiler var der allerede fra 1. oktober 1990 krav om katalysator i Danmark, mens kravet først gjaldt generelt i EU fra 1. januar 1993.

Fra 1. oktober 1990 skal benzinbiler have det, der kaldes en reguleret 3-vejs katalysator. En sådan katalysator fjerner cirka 90% af de skadelige stoffer HC, NOx og CO. Kun biler med elektronisk indsprøjtningssystem kan have en reguleret katalysator.
For dieselbiler er der også skærpede krav til emissionerne fra 1. oktober 1990. Da man ikke på dieselbiler umiddelbart kan se om de opfylder kravene, skal der for dieselbiler nyere end 1.oktober 1990 fremlægges dokumentation for, at bilen lever op til de skærpede krav (Euro-norm, afhængig af bilens alder). Der er forskellige dokumentationsmuligheder, f.eks. dokumentation fra bilfabrikanten/repræsentanten/godkendt prøvningsinstans/teknisk tjeneste om, at bilen opfylder bestemmelserne om luftforurening. Det kan også være en korrekt udfyldt dataerklæring eller, at man på fabrikationspladen kan se, at bilen er EU-typegodkendt. Udover ovenstående om miljønorm skal man være opmærksom på, at ældre udenlandske biler bl.a. kan mangle sideblinklygter (krav i Danmark uanset bilens alder), venstre sidespejl (krav i Danmark uanset bilens alder), sikkerhedsseler på forsæderne (krav for person- og varebiler fra 1. juli 1969 og senere) og sikkerhedsseler på bagsædet (krav for personbiler fra 1. april 1989 og senere).

De særlige regler om brugt importerede køretøjer findes i Vejledning om syn af køretøjer afsnit 14.02.2.

Færdselsstyrelsens dataerklæringer (nyt vindue)

Biler, der ikke har EU-typegodkendelse og ej heller kan godkendes på forenklet praksis

Hvis bilen ikke kommer ind under reglerne om biler med EU-typegodkendelse eller på forenklet praksis, skal fremstilleren i stedet skaffe en udfyldt dataerklæring, der viser, at bilen opfylder de danske krav. Dataerklæringen er en formular (forskellige versioner), der hentes
på Færdselsstyrelsens hjemmeside og den skal udfyldes af bilfabrikanten, en repræsentant for bilfabrikanten (den officielle importør af mærket), en godkendt prøvningsinstans eller en teknisk tjeneste.

De skriver under på, at bilen opfylder de i Danmark gældende regler, og dataerklæringen medbringes ved bilens første syn i Danmark. Hvis bilen ikke opfylder de i Danmark gældende regler, vil de naturligvis ikke kunne underskrive en dataerklæring, og bilen vil derfor ikke kunne godkendes i Danmark.

Er kravene de samme i EU?

Nej – kravene i udlandet kan være forskellige fra de danske krav – også indenfor EU. De enkelte EU-lande har nemlig lov til at have lempeligere regler for sine biler. Det betyder, at hvis man køber en bil i udlandet, der er godkendt lokalt efter lempeligere regler, kan man risikere, at bilen ikke kan godkendes i Danmark. Det vil især dreje sig om biler, der er fremstillet i små serier, kitcars eller biler, der er ombygget (se længere nede).

Min bil er flyttegods - er der særlige regler for den?

For biler, der bringes til Danmark som flyttegods, gælder særlige regler. De kan godkendes under den forenklede praksis uden, at de tidligere har været indregistreret i et EU- eller EØSland eller i Schweiz eller Storbritannien, og uden at de er EU-typegodkendte. De kan altså være fra f.eks. USA. Flyttegodsbiler skal ikke opfylde kravet om reguleret katalysator, men kan i stedet være monteret med en ureguleret katalysator, som kan eftermonteres på biler med karburator. En ureguleret katalysator er cirka halvt så effektiv som en reguleret katalysator. For at en bil kan betragtes som flyttegods, skal man have boet i udlandet mindst et år, og man skal have ejet bilen i udlandet i mindst et halvt år, før man er rejst hjem til Danmark.

Er det muligt at få dispensation, hvis bilen ikke har katalysator?

Nej. Der gives ikke dispensation fra kravet om reguleret 3-vejskatalysator (bortset fra flyttegodsbiler – se ovenfor).

Hvad, hvis den brugt importerede bil er ombygget?

Hvis den brugt importerede bil er ombygget, skal der fremlægges samme dokumentation for ombygningen som for en tilsvarende dansk bil, der er ombygget. Dette gælder uanset, at man eventuelt kan se i den udenlandske registreringsattest, at bilen er godkendt med ombygningen i sit hjemland.

Kravene i udlandet til køresikkerhed, kollisionssikkerhed, luftforurening, støj, m.v. er nemlig ikke nødvendigvis de samme som de danske krav.

Hvad hvis bilen er godkendt ved periodisk syn i udlandet?

Hvis en bil er indført brugt fra udlandet, og der er dokumentation for, at bilen er godkendt ved et syn i et EU- eller EØS-land inden for den periode, der gælder for den pågældende køretøjskategori (person- og varebiler 4+2+2+..) skal synsvirksomheden kun kontrollere, at
bilens konstruktion og udstyr opfylder gældende bestemmelser. Der må således ikke foretages systematisk kontrol for slidbetingede fejl og mangler. Såfremt der ved synet opdages trafikfarlige fejl eller mangler, eller bilen ikke opfylder gældende bestemmelser, bliver bilen dog ikke godkendt.

Synsvirksomheden kan tilbyde fremstilleren et almindeligt syn med den virkning, at bilen først indkaldes 2 år fra den aktuelle synsdato.

Hvad skal jeg betale i registreringsafgift?

Spørgsmål om afgifter henhører under Motorstyrelsen. Du kan finde hjælp vedrørende registreringsafgift, told og moms af brugt importerede biler hos SKAT.

Begrebet "ATV-køretøj" dækker over en type køretøj, der er egnet til offroad kørsel. Køretøjet har typisk fire hjul og kan være forsynet med en mindre ladflade/bagagebærer. Køretøjet styres med et styr, som det kendes fra motorcykler. Et ATV-køretøj ligner altså en "firehjulet motorcykel". Et ATV-Køretøj har fire hjul, og det klassificeres derfor som bil i følge færdselsloven. Køretøjet skal derfor som udgangspunkt opfylde bestemmelserne til bil. I EU-regi betegnes firhjulede ATV-køretøjer som "quadricykler", og de kan typegodkendes efter EF-direktiv 2002/24/EF om typegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og efter dette direktivs afløser: Forordning (EU) nr. 168/2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.

Som medlem af EU er Danmark forpligtiget til at acceptere ATV-køretøjer, såfremt de er typegodkendt i henhold til ovennævnte direktiv eller forordning, uanset de ikke opfylder de tekniske bestemmelser til bil i Danmark. Til brug på færdselslovens område skal firhjulede
ATV'er registreres som bil.

ATV-køretøj som bil

Godkendelsen af et ATV-køretøj forudsætter, at ATV-køretøjet er EF-typegodkendt. Inden registrering skal køretøjet godkendes ved syn. Ved fremstilling til syn skal ATV-køretøjets EFoverensstemmelsescertifikat (COC-dokument) medbringes.Oplysninger om, hvorvidt en konkret type ATV-køretøjer er EF-typegodkendt, fremgår af køretøjets mærkeplade. Oplysningerne kan alternativt fås ved den danske importør eller ved fabrikanten.

ATV-køretøj anses som nævnt som en bil, og det har betydning for brugen (vedrørende kørekort, færdselsregler, m.v.). Det har også betydning for registreringsafgift. Et ATV-køretøj skal betale registreringsafgift som en bil.

ATV-køretøj som godkendt traktor

ATV-køretøjer kan være EU-typegodkendte som traktor. Hvis ATV’en er EU-typegodkendt som traktor med en hastighed på højst 40 km/t, kan den registreres i Køretøjsregisteret (DMR) som godkendt traktor til ejere eller brugere af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom. Traktoren må alene anvendes af en ejer eller bruger af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, jf. registreringslovens § 4 om godkendte traktorer. ATV-køretøjer kan ikke registreres som traktor i medfør af registreringslovens § 2 (normal
registreret traktor til godstransport), medmindre køretøjet ikke er forsynet med lad og ifølge EUtypegodkendelsen kan trække et påhængskøretøj med mindst samme vægt som ATV’ens egen teknisk tilladte totalvægt.

En selvkørende bil er et køretøj der helt eller delvist kan køre uden assistance fra en fører. Selvkørende biler defineres også som automatiserede biler, således kan kørslen være helt eller delvist automatiseret afhængigt af hvilke systemer der er aktive, samt hvilke forhold køretøjet befinder sig under. Selvkørende biler opdeles i 6 niveauer jf. standarden SAE J3016, niveauerne beskrives i nedenstående SAE model:

Se komplet model med beskrivelse nederst.

Læs mere på SAE international (nyt vindue)

I oktober 2016 sendte Trafik- Bygnings- og Boligministeriet lovforslag om selvkørende motorkøretøjer høring. Formålet med lovforslaget er at tillade forsøg med selvkørende motorkøretøjer på det offentlige vejnet i Danmark, når dette kan ske færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det forslås, at der etableres en forsøgsordning, der kan danne grundlag for forskelligartede forsøg. Der indføres på den baggrund en ny § 92 f i færdselsloven. Det er hensigten, at forsøgsordningen kan lede til forsøg med forskellige typer af motorkøretøjer under forskellige trafikale forhold, dvs. vejtyper, i by og på land, med og uden nærhed af bløde trafikanter, forskellige vejrlig og forskellige tidspunkter på dagen. En forsøgsordning skal i alle tilfælde sikre, at forsøg med selvkørende motorkøretøjer efter færdselsloven alene tillades i det omfang, dette kan ske trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.

I lovforslagets bemærkninger beskrives automationsniveauet for køretøjer i henhold de 6 SAE niveauer.

”SAE’s seks automatiseringsniveauer går fra 0 til 5, hvor føreren i Niveau 0, 1 og 2 varetager sine opgaver i overensstemmelse med førerens roller i færdselslovens forstand. Forsøg med automatisering på disse tre niveauer på offentlig vej i Danmark vil derfor ikke forudsætte en ansøgning efter lovforslaget. Kørsel på Niveau 0, 1 og 2 inden for den geografiske afgrænsning af et forsøg, som forudsætter tilladelse fra transport- og bygningsministeren, skal anføres i ansøgningen, selvom denne kørsel sker inden for rammerne af færdselslovens almindelige bestemmelser.

Førerens rolle på Niveau 3 og 4 har en karakter, der indebærer, at den ikke er i overensstemmelse med førerens roller efter færdselsloven, hvorfor forsøg på offentlig vej i Danmark forudsætter tilladelse fra transport- og bygningsministeren. En ansøgning om
tilladelse til Transport- og Bygningsministeriet forudsættes bl.a. at indeholde oplysninger om forsøgets geografiske udstrækning på strækningsniveau med en klar angivelse af, på hvilke strækninger der ønskes gennemført forsøg med kørsel på henholdsvis Niveau 3 og 4.
Ved en Niveau 3 forsøgsstrækning forstås, at den tekniske indretning er i stand til at føre køretøjet på strækningen. Det er imidlertid en forudsætning, at der er en fysisk fører, som under de givne forhold på et hvert tidspunkt under kørslen har køretøjet inden for synsvidde, og som er parat til at foretage alle nødvendige manøvrer, der kan sikre, at kørslen sker trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. Den tekniske indretning af køretøjet kan altså undtagelsesvist få behov for, at den fysiske fører overtager kontrollen med køretøjet under
kørsel på forsøgsstrækningen.

Ved en Niveau 4 forsøgsstrækning er det ligeledes den tekniske indretning, som er i stand til at føre køretøjet på strækningen. Den tekniske indretning kan på et hvert tidspunkt foretage en korrekt tolkning af trafikken omkring køretøjet og kan foretage alle nødvendige manøvrer, der sikrer, at kørslen sker trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder ultimativt i en uforudset situation bringe køretøjet til sikker standsning på en måde, som er forsvarlig i forhold til trafiksikkerheden.

Ved en Niveau 4 forsøgsstrækning forudsættes det i forsøgsordningen, at den tekniske indretning kort efter en sådan uforudset situation overdrager føringen til enten en fysisk fører, som har køretøjet inden for synsvidde, eller til en operatør, som ikke behøver at have køretøjet inden for synsvidde. Overdragelsen af føringen til en fysisk fører eller til en operatør sker efter at køretøjet er bragt til sikker standsning. I det tilfælde at føringen overdrages til en operatør skal denne være en fysisk person, som har adgang i realtid til detaljeret information om køretøjets omgivelser gennem tekniske hjælpemidler såsom kamera, mikrofon, GNSS, radar, lidar (afstandsmåling med laser) eller andre typer sensorer.

Baggrunden for forsøgsordningens krav om, at der på Niveau 4 forsøgsstrækninger skal være en fysisk fører eller operatør, der er stand by, er hovedsageligt et hensyn til, at der efter en sikker standsning ofte kan opstå behov for en dialog med myndighedspersoner eller andre om, hvor køretøjet skal parkeres hensigtsmæssigt i forhold til den øvrige færdsel. Det kan f.eks. være i forbindelse med et færdselsuheld, som køretøjet ikke selv er impliceret i. Det gælder for både fører og operatør, at de skal have erhvervet kørekort til den pågældende køretøjskategori.

Automatiseret kørsel på Niveau 5 er et stadium, hvor den nye teknologi er fuldt udviklet og fungerer trafiksikkert under all tænkelige trafikale forhold. Transport- og bygningsministeren bemyndiges med forslaget ikke til at give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkørertøjer på Niveau 5.”

Færdselsstyrelsen deltager i arbejdet med at afdække køretøjstekniske forhold, godkendelser og kontrolordninger i forbindelse med lovforslaget. Endeligt henvises der til Vejtransportrådets udviklingsplan ”En ny vej frem” hvori der blandt andet gives en status på automatisering i vejgodstransporterhvervet.

Udviklingsplanen kan findes på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets hjemmeside.

Læs mere om selvkørende biler på Vejdirektoratets hjemmeside (nyt vindue)

Herudover skriver vejdirektoratet om selvkørende biler og deres indflydelse på vejnettet på deres hjemmeside.

Hastighedsbestemmelsen i bekendtgørelsen indebærer en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på 20 km/t, hvilket betyder, at det skal kræve en væsentlig konstruktiv forandring af køretøjet, herunder motor, transmission eller styreenhed, at få køretøjet til at køre hurtigere end 20 km/t på ren motorkraft.

En indstilling af hastigheden via eksempelvis en menu eller app, som vil udgøre en form for elektronisk begrænsning af hastigheden, men som enhver bruger kan ændre uden brug af særligt udstyr/værktøj anses således ikke som værende en væsentlig konstruktiv forandring,
og lever derfor ikke op til hastighedsbestemmelsen i bekendtgørelsen.

Nej, den aftagelige del skal altid medbringes til syn for at give mulighed for at kontrollere slør mellem de enkelte komponenter, jf. Vejledning om syn af køretøjer, afsnit 9.05.003:

"kuglekobling kan være forsynet med aftagelig kugle forudsat, at koblingen i samlet stand virker som en enhed uden slør mellem de enkelte komponenter".