Spørgsmål og svar om krav til køretøjer

eCall er et automatisk nødopkaldssystem.

En bil med eCall er selv i stand til at ringe til alarmcentralen, hvis der sker en ulykke, hvor en eller flere airbags udløses. Samtidig fortæller den, hvor ulykken er sket, og etablerer en taleforbindelse mellem alarmcentralen og bilen.

eCall kan også udløses manuelt ved et tryk på en knap i bilen. Det kan være ved et uheld hvor en airbag ikke udløses, men man alligevel har brug for hjælp. Man kan også bruge eCall manuelt, hvis en bilist er vidne til en ulykke og kan se, at en eller flere personer i det forulykkede køretøj har brug for hjælp.

Der findes to typer af eCall:

112 eCall, hvor alarmopkaldet går direkte til den offentlige 112- alarmcentral. Dette bliver obligatorisk for nye typer af biler fra 1. marts 2018.

"TPS" eCall (Third Party Systems eCall), hvor alarmopkaldet i første omgang går til en privatdrevet alarmcentral, der så om nødvendigt viderestiller til den offentlige 112-alarmcentral i det land, hvor ulykken er sket.

TPS eCall kan kræve betaling af abonnement. For nærmere oplysninger herom henvises der til de enkelte bilmærkers repræsentanter. EU-reglerne indfører ved forordning 2015/758 krav om eCall i nye typer af biler fra 1. marts 2018.

EU-reglerne tillader, at nye typer af biler fra 1. marts 2018 har TPS eCall som supplement til 112 eCall. Det skal dog være sådan, at 112 eCall aktiveres hvis enten a) TPS eCall ikke fungerer eller b) bilejeren ikke ønsker TPS eCall (fx fordi vedkommende ikke vil betale for den ekstra service).

Fordelene ved eCall er dels, at der sker øjeblikkelig alarmering, også når føreren af en bil f.eks. er bevidstløs og ude i stand til selv at tilkalde hjælp, og dels at alarmcentralen får præcise oplysninger om ulykkesstedet. EU-kommissionen anslår, at et fuldt udbygget eCall system vil kunne redde 2.500 liv om året i EU svarende til ca. 30 færre trafikdræbte i Danmark.

Kravet om eCall gælder med enkelte undtagelser for bl.a. små serier for køretøjer i kategorien M1 og N1 (dvs. for person- og varebiler). Hvis du ønsker at læse mere om hvordan de forskellige køretøjskategorier defineres, henvises der til pkt. 1.03 i Vejledningen om syn af køretøjer. Kravet om eCall er kun gældende for nye typer af biler og indføres derfor ikke med tilbagevirkende kraft.

Læs mere om eCall og dets systemer (nyt vindue)

På din bils registreringsattest kan der f.eks. stå "Maks. påhængskøretøj med bremser 1300 kg".

Det er så den maksimale faktiske vægt, som du må koble efter bilen. Du må altså godt tilkoble en påhængsvogn/campingvogn, hvor den tilladte totalvægt er f.eks. 1500 kg, hvis du blot nøjes med at læsse den, så den faktiske vægt højst bliver 1300 kg.

Påhængsvognens/campingvognens egenvægt/køreklare vægt står også på registreringsattesten, så man kan regne ud, hvor stor lasteevne køretøjet har. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 136 af 22. marts 1993 om synsfri sammenkobling, og du
kan læse mere i Vejledning om syn af køretøjer afsnit 12, under punkt 12.310.

Er mit kørekort tilstrækkeligt?

Spørgsmål om kørekort hører under Rigspolitiets Færdselsafdeling. På politiets hjemmeside kan du finde oplysninger om kørekort til personbil med påhængskøretøj.

Hos Rådet for Sikker Trafik kan du ligeledes finde oplysninger om kørsel med påhængskøretøj.

Læs mere om kørsel med påhængskøretøj på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside (nyt vindue)

Gå til Politiets selvbetjening hjemmeside (nyt vindue)

Er der krav til længde og bredde?

Et påhængskøretøj må kun være 35 cm bredere end bilen i hver side, altså i alt 70 cm. Bredden måles uden spejle.

Du kan sandsynligvis finde bredden opgivet i bilens instruktionsbog. Hvis f.eks. bilens bredde over karrosseriet (den almindeligt opgivne bredde) er angivet til 170 cm, så må du tilkoble et op
til 240 cm bredt påhængskøretøj.

Bilens bredde kan forøges med op til 5 cm i hver side ved montering af sidelister og skærmforøgere. Bredden kan også forøges med trinbræt.

Et vogntog må højst være hele 18,75 m langt, så der er næppe ret mange andre end lastbilsvogntog, der kommer i nærheden af dette tal.

Kan jeg få hævet min bils største påhængsvægt?

Hvis du ønsker at få forøget den største påhængsvægt, som bilen har lov at køre med, skal du henvende dig til forhandleren eller importøren af bilen. Han kan oplyse, om bilen kan godkendes med større vægt, idet det er bilfabrikanten (og ikke myndighederne), der bestemmer hvor tungt et påhængskøretøj, en given bil kan køre med.

For at bilen kan blive godkendt med forhøjet påhængsvægt, skal bilen synes hos en synsvirksomhed, og du skal medbringe dokumentation i form af én af følgende ting:

• Erklæring fra fabrikanten af det trækkende køretøj eller fra dennes repræsentant
• Teknisk information fra fabrikanten af det trækkende køretøj eller fra dennes repræsentant
• Fabrikationsplade på køretøjet, hvoraf teknisk tilladt vogntogsvægt fremgår

Instruktionsbog

Efter synet tager man anmeldelsesblanketten og registreringsattesten med til en nummerpladeekspedition (SKAT), så den ændrede påhængsvægt kan blive registreret, og så man kan få en ny registreringsattest med den nye påhængsvægt.

Kan jeg få nedsat min bils største påhængsvognvægt?

Hvis du vil have nedsat den største påhængsvægt (det kan være aktuelt for at kunne køre med påhængskøretøjet uden B + E-kørekort), så kan denne vægt nedsættes til det ønskede, hvis du henvender dig til en nummerpladeekspedition (SKAT). Bilen skal altså ikke synes i dette tilfælde.

Hvis bilen tidligere har fået nedsat den største påhængsvægt, og man vil have hævet vægten igen, kan det gøres på én af følgende måder:

• Kør til registreringssyn med bilen og medbring én af de fire ting nævnt under det foregående spørgsmål
• Kør til registreringssyn med bilen og medbring bilens registreringsattest og henvis til typegodkendelsen (hvis bilen er dansk typegodkendt)
• Få en virksomhed, der er momsregistreret som autoreparationsværksted eller momsregistreret til detailhandel med biler eller campingvogne, til at udfylde en blanket fra SKAT, nr. 21.053.

Bemærk, at denne metode kun er mulig for højst otte år gamle biler, og at den ikke kan benyttes til at få forøget den største påhængsvægt ud over det, som er angivet i bilens typegodkendelse.

I alle tre tilfælde skal man efterfølgende tage til en nummerpladeekspedition (SKAT) og medbringe bilens registreringsattest samt anmeldelsesblanket eller blanket 21.053.

Kan jeg få nedsat påhængsvognens/campingvognens eller bilens tilladte totalvægt?

Normalt skulle det ikke være nødvendigt at nedsætte køretøjernes tilladte totalvægt. Hvis man alligevel får brug for det (kan have betydning for reglerne om kørekort), skal man køre til et registreringssyn hos en synsvirksomhed. Her beder man om at få nedsat den tilladte totalvægt, og dette vil kunne godkendes, såfremt der stadig er en passende reel lasteevne tilbage. En bil kan f.eks. ikke nedsættes til en tilladt totalvægt, der ikke gør det muligt at besætte alle pladserne med personer, der vejer 75 kg.

Efter synet tager man anmeldelsesblanketten og registreringsattesten med til en nummerpladeekspedition (SKAT), så den ændrede tilladte totalvægt kan blive registreret, og så man kan få en ny registreringsattest med den nye tilladte totalvægt.
De nærmere regler om nedsættelse af tilladt totalvægt, finder du i Vejledning om syn af køretøjer afsnit 3, under punkt 3.01.V03.

Pr. 1. januar 2017 indføres skærpede krav for nye motorcykler - herunder krav til at motorcyklen overholder forureningskravene i Euro 5 og at motorcyklerne har ABS-bremser. Dette gælder for nye motorcykler.

Reglerne indføres ikke med tilbagevirkende kraft.

Det vil sige, at en brugtimporteret motorcykel skal godkendes i henhold til gældende regler for dennes årgang. En brugtimporteret motorcykels årgang er bestemt af dato for dennes første registrering i det land, den er importeret fra. Eksempelvis skal en brugtimporteret motorcykel årgang 2011 overholde de krav, der var gældende i 2011 - hvor der ikke var krav om ABS eller Euro 4. Kravet om ABS og Euro 4 er altså kun gældende for nye motorcykler, som indregistrere første gang efter d. 31. december 2016 og ikke har været indregistreret tidligere.

I forbindelse med registreringssynet kan en motorcykel anses som værende brugt, uden denne tidligere har været indregistreret - der henvises her til punkt 14.05.7 i "Vejledning om syn af køretøjer".

Ja, men kun uden for lygtetændingstiden, og kun hvis der som kørelys anvendes egentlige kørelyslygter eller nærlyslygter med reduceret spænding.

Mange nyere biler med fabriksmonterede kørelyslygter er indrettet, så baglygterne forbliver slukkede, når kørelyslygterne tændes ved start.

Færdselslovens bestemmelser medfører, at mellem solnedgang og solopgang, i mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlige sigt- eller lysforhold (lygtetændingstiden) skal bilers almindelige nærlyslygter anvendes. Tågeforlygter og tågebaglygter må kun anvendes i tåge og kraftig nedbør.

I lygtetændingstiden skal føreren huske, at bilens lyskontakt skal være drejet til stillingen, som giver almindeligt nærlys på bilen.

Hvis der er tale om tåge eller kraftig nedbør, kan lyskontakten alternativt drejes til stillingen med tågelys. I begge tilfælde er baglygterne så også altid tændte. Muligheden for at have kørelyslygter tændte uden tændte baglygter er lovbestemt ved EU-regler for køretøjers lygter og deres montering. Derved har Danmark ikke mulighed for at opstille yderligere krav til køretøjernes lygteindretning.

Der er desværre nogle bilister, som glemmer at skifte over til nærlys, når lygtetændingstiden indtræder. Det øger i betragtelig grad risikoen for sammenstød og alvorlige ulykker i trafikken, når bilen eller den tilkoblede påhængs-/campingvogn ikke er tilstrækkeligt synlig bagfra i mørke eller tåget vejr.

På EU-niveau er reglerne derfor ændret, så bilers nærlys- og baglygter automatisk tændes ved mørkets frembrud og i usigtbart vejr. De nye regler trådte i kraft den 30. juli 2016 ved typegodkendelse af nye modeller af person- og varebiler og den 30. januar 2018 for nye modeller af lastbiler og busser. Da det kun er et krav med automatisk tænding på nye modeller, der bliver typegodkendt efter de nævnte datoer, kan man stadig købe nye eksemplarer af ældre modeller, der ikke har den nævnte automatik.

Man kan på de fleste biler få ændret i bilens computer, så baglygterne også altid tænder automatisk sammen med kørelyset. Spørg evt. din forhandler eller mekaniker.

Hastighedsbestemmelsen i bekendtgørelsen indebærer en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på 20 km/t, hvilket betyder, at det skal kræve en væsentlig konstruktiv forandring af køretøjet, herunder motor, transmission eller styreenhed, at få køretøjet til at køre hurtigere end 20 km/t på ren motorkraft.

En indstilling af hastigheden via eksempelvis en menu eller app, som vil udgøre en form for elektronisk begrænsning af hastigheden, men som enhver bruger kan ændre uden brug af særligt udstyr/værktøj anses således ikke som værende en væsentlig konstruktiv forandring, og lever derfor ikke op til hastighedsbestemmelsen i bekendtgørelsen.

 Påhængsvogne (O1) med en totalvægt under 750 kg skal ikke være forsynet med bremser, men hvis den er, så skal den opfylde de regler, som er nævnt ovenfor. 

Påhængsvogne (O2) med en totalvægt over 750 kg skal være forsynet med påløbsbremse

Alle anhængere med påløbsbremse skal være fastgjort til den trækkende bils karosseri med en sprængwire. Sprængwiren skal aktivere påløbsbremsen på påhængsvognen, så den standser, hvis uheldet er ude, og påhængsvognen falder af trækket

Sprængwiren skal monteres korrekt i det på tilkoblingsanordningen/bilens karosseri monterede beslag, som typisk er et ’øje’ nær anhængertrækket. Wiren må ikke monteres på andre måder, f.eks. ”lægges om” selve anhængerkrogen

Hvis køretøjet har E-godkendt tilkoblingsanordning med beslag/øje for sprængwire på den aftagelige del, og hvor dette er en del af godkendelsen, kan det også anvendes

Bemærk: De ovenfor nævnte regler skal ikke være opfyldt for påhængsvogn O2, med én aksel eller med to aksler med en indbyrdes afstand på mindre end 1,00 m, såfremt 

a) den tilladte totalvægt ikke overstiger 1.500 kg, og 

b) der, foruden tilkoblingsanordningen mellem bil og påhængsvogn, tillige findes en yderligere mekanisk forbindelse, der kan have form af en kæde eller en wire, der, i tilfælde af at koblingen adskilles, forhindrer, at påhængskøretøjets trækstang rører jorden, og som kan opretholde en vis styring af påhængskøretøjet

Den wire der nævnes i punkt b) kaldes en sikkerhedswire. En sikkerhedswire sprænger ikke når påhængsvognen falder af trækket, men sørger som nævnt ovenfor blot for, at påhængskøretøjet opretholder en vis styring, da wiren fastgøres på den trækkende bil. Denne sikkerhedswire er oftest lavet som en løkke, og må, modsat sprængwiren, gerne "lægges om" selve trækket. 

Skal en lille knallert (30 km/t) indregistreres og have nummerplader på?

Knallerter har i Danmark igennem årene kunne godkendes på tre måder, afhængig af deres alder. Bemærk: Dette afsnit gælder også for trehjulede knallerter med kabine.

Før 1978

De helt gamle knallerter, fra før 1978, var TUM-godkendte. Der foreligger således en TUM-godkendelse med et dertil hørende TUM-godkendelsesnummer, hvorpå tekniske detaljer om knallerten fremgår. Dette TUM-godkendelsesnummer skal fremgå af knallerten. Dengang var der ikke krav om indregistrering og ej heller nummerplade på knallerter. Hvis du ønsker en kopi af TUM-godkendelsen til din knallert, kan du sende en e-mail til info@fstyr.dk med godkendelsesnummeret, og så vil du få kopien tilsendt, såfremt vi har den.

1978 til 2006

Fra 1978 til 2006 blev knallerter K-godkendt af Færdselsstyrelsen. Der foreligger således en K-godkendelse med et dertil hørende K-godkendelsesnummer, hvorpå tekniske detaljer om knallerten fremgår. Dette K-godkendelsesnummer skal fremgå af knallertens fabrikationsplade. K-godkendte knallerter er ikke registreringspligtige, og skal dermed ikke være udstyret med nummerplade. Hvis du ønsker en kopi af K-godkendelse til din knallert, kan du sende en e-mail til info@fstyr.dk med godkendelsesnummeret, og så vil du få kopien tilsendt, såfremt vi har den.

2006 til nu

Fra 1. juli 2006 blev det et krav, at ny lille knallert skal indregistreres og have nummerplader på. Størstedelen af knallerter nyere end 2006 er EU-typegodkendte. Dette typegodkendelsesnummer skal fremgå af knallertens fabrikationsplade.
Bemærk, at knallerter, som er ældre end 2006, også kan være EU-typegodkendte. 

Særligt for invalideknallerter

Frem til år 2019 var det muligt at få udstedt K-godkendelse på en knallert, som var indrettet som invalideknallert. Disse knallerter er, ligesom anført ovenfor, ikke registreringspligtige og skal derfor heller ikke udstyres med nummerplade. Men K-godkendelsesnummeret skal fremgå af knallertens fabrikationsplade, så politiet ved en kontrol kan vide, at knallerten er K-godkendt.

Bemærk: Invalideknallert skal være indrettet til befordring af en invalideret fører, og den må kun være indrettet til én person (føreren).

Må jeg tilkoble en påhængsvogn til min knallert?

Der må ikke kobles en påhængsvogn til en lille knallert. 

Til en stor påhængsvogn må kobles én påhængsvogn. Påhængsvogn til stor knallert skal overholde reglerne herfor i Detailforskrifter for Køretøjer, herunder f.eks. krav om lys, reflekser, dimensioner m.m. Derudover kan der i Detailforskrifterne findes regler for tilkoblingsanordningen på knallerten i afsnit 9.01.041. 

Skal man benytte styrthjelm og/eller sikkerhedssele?

Ifølge Færdselsloven skal du, såfremt knallerten er udstyret med sikkerhedsseler, bruge disse, og dermed er hjelmkravet fravigeligt. Hvis knallerten ikke er udstyret med sikkerhedsseler, så er der krav om brug af styrthjelm. Dette spørgsmål gør sig primært gældende for knallerter med kabine, idet tohjulede knallerter sjældent ses udstyret med sikkerhedssele.

Kan jeg få min knallert omregistreret fra lille til stor knallert?

Nej, du kan ikke få din knallert omregistreret fra lille til stor knallert, og ej heller omvendt. En knallert er konstrueret og godkendt med én konstruktivt bestemt maksimal hastighed. Derfor vil knallerten miste sin identitet i forhold til typegodkendelsen ved en ændring af maksimal hastigheden. Desuden er det ikke tilladt at foretage konstruktive ændringer på en knallert.

Må der befordres passagerer på knallert?

På tohjulet knallert må der ikke befordres andre personer end føreren. På trehjulede knallerter må der ikke befordres flere personer, end knallerten er konstrueret til. Derudover må passagerer under 5 år ikke befordres på trehjulet knallert, medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele.

Særligt for små firehjulede køretøjer

Små firehjulede køretøjer er ifølge Færdselsloven en bil, og skal indregistreres som en sådan. For at blive indregistreret som bil, skal køretøjet være EU-typegodkendt som quadricykel og udstyres med nummerplade.

En cykel med hjælpemotor fra før 1955 må køre på færdselslovens område, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Tekniske krav: Cyklen skal opfylde de tekniske krav, der er fastsat i Den internationale færdselskovention (BKI) 7 af 2. marts 1956, anneks 1, herunder at motoren har en cylinderkapacitet på højst 50 cm³, der skal forefindes to af hinanden uafhængigt virkende bremseapparater og cyklen har bibeholdt hele det særpræg, der er almindeligt for cykler.
2. Færdselslovens regler: Cyklen skal anvendes i overensstemmelse med færdselslovens regler for cykler, herunder krav til placering på vejen og brug af cykelsti.
3. Cykel med hjælpemotor må kun føres af personer, der er fyldt 16 år.

Det anbefales, at ejeren af cyklen undersøger, om den specifikke cykel med hjælpemotor opfylder de tekniske krav og færdselslovens regler, samt at tage hensyn til eventuelle undtagelser for ældre køretøjer. Hvis der er tvivl om lovligheden, kan det være nødvendigt at indhente en vurdering fra relevante myndigheder, herunder Færdselsstyrelsen, for at få en konkret vurdering af cyklens lovlighed og eventuelle krav, der skal opfyldes for at kunne køre på færdselslovens område.

Definition af cykel med hjælpemotor

En cykel med hjælpemotor er defineret som enten en tohjulet trædecykel, eller en trehjulet cykel, der er indrettet som invalidekøretøj og godkendt af relevante myndigheder, der er forsynet med en motor, som kan assistere fremdriften, og som opfylder visse tekniske krav. Ifølge BKI nr. 7, anneks 1, skal cykler, der er forsynet med en hjælpeforbrændingsmotor med en cylinderkapacitet på ikke over 50 cm³, ikke betragtes som motorkøretøjer, såfremt de i deres struktur har bibeholdt hele det særpræg, der er almindeligt for cykler. Dette betyder, at cykler med hjælpemotor, der opfylder disse krav, kan anvendes på færdselslovens område som cykler og ikke som motorkøretøjer.

Hvor hurtigt må en cykel med hjælpemotor, der er produceret før 1955, køre på færdselslovens område?

Der er ingen specifik hastighedsgrænse for cykler med hjælpemotor fra før 1955, men hastigheden skal til enhver tid være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed, jf. Færdselsloven § 41. I årene forud for 1955 var hastighedsgrænsen for cykel med hjælpemotor 30 km i timen, og de måtte kun føres af personer, der var fyldt 16 år.

Retspraksis om cykler med hjælpemotor

I sagen "U.1960.322H" blev det fastslået, at cykler med hjælpemotor var undtaget fra motorlovens bestemmelser om tvungen ansvarsforsikring, såfremt de opfyldte visse tekniske krav. Dette understreger, at cykler med hjælpemotor, der opfylder de relevante tekniske krav, kan anvendes på færdselslovens område som cykler og ikke som motorkøretøjer.

Hvad er SERMI?

SERMI (Security Related Repair & Maintenance Information) har til formål at lette byrden for de uafhængige værksteder, ved at standardisere køretøjsfabrikanternes informationer fra deres websteder. Disse informationer er konkret sikkerhedsrelaterede (Repair and Maintenance Information, RMI). Se også SERMIs hjemmeside.

Fra hvilken dato er ordningen gældende?

Ordningen er indført ved EU-forordning 2021/1244, og trådte i kraft den 30. juli 2023.

Hvem er omfattet af ordningen?

De uafhængige aktører (UA), som er værkstederne og deres medarbejdere, kan lade sig inspicere af et inspektionsorgan. Det er frivilligt at lade sig certificere, men hvis et uafhængigt værksted ikke er certificeret iht. SERMI, vil værkstedet være begrænset i forbindelse med udførslen af visse reparationer på de sikkerhedsrelaterede systemer.

Certificeringsorganet (CAB) er en uafhængig virksomhed, som ikke har forbindelse til myndighederne. I øjeblikket er der endnu ingen virksomheder i Danmark, som er akkrediteret som certificeringsorgan.
Det nationale akkrediteringsorgan DANAK, er udpeget af danske myndigheder til at forestå processen med at akkreditere inspektionsorganet og er klar til at iværksætte processen, når en virksomhed melder sig på banen.

Figuren ovenfor stammer fra forordning 2021/1244, og viser organer involveret i akkrediteringen af overensstemmelsesvurderingsorganer, godkendelse af UA'er og autorisation af UA-medarbejdere og deres forhold.

Hvem modtager klager over køretøjsfabrikanternes manglende overholdelse af forpligtelser?

Færdselsstyrelsen modtager i egenskab af typegodkendende myndighed klager, jf. artikel 65, stk. 3, 1. pkt. over køretøjsfabrikanternes manglende overholdelse af forpligtelser til at give adgang til sikkerhedsrelaterede reparations- og vedligeholdelsesinformationer til godkendte og certificerede UA-medarbejdere ansat hos en uafhængig aktør.

Hvortil skal klagen sendes?

Klager (bilagt dokumentationen for baggrunden for klagen) kan sendes sikkert ved brug af SmartPost til Færdselsstyrelsen. Se oplysninger om kontaktmuligheder her.

Hvilke data bør dokumentationen indeholde?

Dokumentationen bør indeholde data, som understøtter retten til adgangen og den nægtede adgang for et specifikt identificeret køretøj, herunder med oplysninger om køretøjets EU-Typegodkendelsesnummer.

Hvad sker der med min klage efter den er sendt til Færdselsstyrelsen?

Færdselsstyrelsen vil i forbindelse med modtagelsen af en sådan klage videresende klagen til den typegodkendende myndighed, som har udstedt typegodkendelsen, med henblik på myndighedens undersøgelse af klagen, jf. artikel 65, stk. 3, 2. pkt.