Brug af grønne opmærksomhedslygter udvides til statslige redningstjenester

02-02-2026

Bekendtgørelsen om forsøgsordning for brug af grønne opmærksomhedslygter omfatter nu også kørsel i forbindelse med statslige redningstjenesters livreddende opgaver.

Forsøgsordningen udvides så personer, der kører forbindelse med en livreddende opgave for en godkendt statslig redningstjeneste, kan få medtrafikanternes opmærksomhed, så de kan udvise særligt hensyn.

Det grønne opmærksomhedslygte giver ikke føreren af køretøjer særlige rettigheder i trafikken. 

Andre trafikanter har ikke særlige forpligtelser overfor et køretøj med grøn opmærksomhedslygte, men det grønne blink signalere et behov for opmærksomhed, så køretøjet ikke forsinkes unødigt.

Særlig for Kystredningstjenesten

I forbindelse med ændringen af bekendtgørelsen er Kystredningstjenesten tilføjet bilag 1 som en godkendt statslig tjeneste.

Det betyder, at en person, som er på vej til en livreddende opgave for Kystredningstjenesten fra sit hjem, kan benytte en grøn opmærksomhedslygte på sin private bil under kørsel ved en livreddende opgave.

Ansøgning om at blive omfattet af ordningen

Andre statslige redningstjenester og frivillig organisation eller ordninger, som udfører livreddende opgaver, kan ansøge om at blive omfattet af forsøgsordningen hos Færdselsstyrelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2026.

Læs mere hos Retsinformation