Påtegningskoder 

Vi oplever i øjeblikket et forøget antal henvendelser vedrørende problemer med påtegningskoder MinKøreprøve.

Vi modtager en del henvendelser fra kørelærere, som oplever, at deres elevers forløb er frigivet til MinKøreprøve uden korrekte påtegningskoder, selvom der er indgivet dokumentation for, at eleven opfylder betingelserne for at få udstedt kørekort tidligere end udgangspunktet tilsiger. Det har den konsekvens, at der ikke kan bookes prøver i et forløb, der ellers er berettiget hertil, idet påtegningskoderne anvendes til at beregne tidligst mulige prøvedato.  

Det er derfor vigtigt, at medarbejdere i Borgerservice husker at påføre relevante påtegningskoder vedrørende alderskrav til forløb i kørekortfagsystemet inden frigivelse til MinKøreprøve. Hvis et forløb er frigivet til MinKøreprøve uden relevant påtegningskode, kan koden påføres efterfølgende i kørekortfagsystemet. Information udveksles automatisk og løbende mellem det kommunale kørekortfagsystem og MinKøreprøve. Det er med andre ord ikke nødvendigt at slette eller annullere et forløb, hvis der mangler en påtegningskode.  

Bemærk: at det ikke er alle påtegningskoder, som er nødvendige for MinKøreprøves beregning af tidligst mulige prøvedato. 

Se oversigten over de relevante påtegningskoder