Ny bekendtgørelse om forsøg med og test af selvkørende enheder

30-06-2025

Ændringerne lemper kravene til forsøg med selvkørende enheder

Lempelse af krav til den selvkørende enhed

Bekendtgørelsen lemper de tekniske krav til selvkørende enheder, der skal anvendes ved forsøg eller test.

Det betyder, at

  • den selvkørende enheds vægt og dimensioner er ikke længere fastlagt, men vil være et kriterie, som vurderes fra sag til sag afhængigt af den konkrete ansøgning.
  • ved behandlingen af konkrete ansøgninger vurderer Færdselsstyrelsen, om der kan gives tilladelse til forsøg med eller test af den specifikke enhed på det ansøgte område. Færdselsstyrelsen kan i den forbindelse stille vilkår for tilladelsen.

Mulighed for test

Med bekendtgørelsesudkastet bliver det muligt at teste selvkørende enheder, da kommunerne får mulighed for at udpege områder som testzoner, hvor der kan gennemføres test af selvkørende enheder.

Der vil fortsat være tale om en forsøgsordning, hvor der kræves en tilladelse fra Færdselsstyrelsen, før man kan teste en selvkørende enhed i en udpegede testzone.

Krav til forsøg uden tilladelse

Det er nu en mulighed at gennemføre forsøg med selvkørende enheder uden tilladelse fra Færdselsstyrelsen, hvis

  • forsøgsområdet er afgrænset til græsarealer, der ikke omfatter veje og stier
  • den selvkørende enheds primære funktion er græspleje, og
  • den selvkørende enhed har en totalvægt, der ikke overstiger 120 kg.

 Ændringen af bekendtgørelsen sker på baggrund af en evaluering af den hidtil gældende forsøgsordning, der har vist, at ordningen var for restriktiv.

Læs mere på Retsinformation