Færdselsstyrelsen har udviklet to nye systemer. TEMPUS, der aflæser data fra takografer og førerkort, og Virksomhedsportalen, hvor du som vognmand skal indsende materiale.
Begge systemer er i brug. Det betyder, at vognmænd eller repræsentanter, der indkaldes til kontrol af køre og hviletidsreglerne, fremover skal bruge Færdselsstyrelsens nye Virksomhedsportal til at indsende data og dokumentation for den periode, som kontrollen handler om.
Hvis din virksomhed indkaldes til kontrol
Indkaldes din virksomhed til kontrol,
- modtager du information om upload af materiale og link til brug af virksomhedsportalen i indkaldelsesbrevet
- skal du logge på Virksomhedsportalen med MitID erhverv for at kunne indsende data
- finder du en vejledning til Virksomhedsportalen på styrelsens hjemmeside
Hvis du har køretøjer i din flåde som er udstyret med en analog takograf, skal du forsat udfylde og indsende diagramarkene til styrelsen med post.
Særligt til dig som er 3. part
Du logger på med din egen virksomheds MitID, og angiver hvilken virksomhed, du uploader for.
Baggrund for udvikling af TEMPUS og Virksomhedsportalen
Færdselsstyrelsen har udviklet systemerne af flere årsager, bl.a.
- de nye intelligente takografer, der har medført et behov for udvikling af et nyt system
- udvidelse af kontrolperioden til to måneder
- fra sommeren 2026 skal Færdselsstyrelsen også kontrollere køre-og hviletid for varebiler, der udfører international godskørsel
- ønske om at forenkle sagsbehandlingen
Samtidig kommer TEMPUS også til at understøtte kontrollen af arbejdstid i fremtiden.
Læs mere om kontrol af køre- og hviletidsreglerne