Information om nye regler for sprog og booking af køreprøver efter 1. januar 2025

05-12-2024

De nye regler for sprog ved køreprøver betyder, at fra den 1. januar 2025 kan elever tage en køreprøve på dansk, engelsk, færøsk, grønlandsk og tysk.

Fra 1. januar 2025 kan elever derfor ikke tage en teoretisk eller praktisk prøve med tolk.

I den forbindelse minder vi om, at

  • prøver kan afbestilles frem til den 31. december 2024 og igen fra den 2. januar 2025 kl. 9.
  • den 2. januar ændres alle køreprøver og alle elevers prøvesprog til dansk medmindre sproget er angivet til dansk, engelsk, færøsk, tysk eller grønlandsk
  • kørelærere skal aktivt ændre elevens prøvesprog i Køreprøvebooking til engelsk, hvis prøven ønskes på engelsk
  • i uge 1 og 2 afvikles kun praktiske prøver på dansk
  • prøver, der er booket på engelsk med afvikling i uge 1 og 2, aflyses
  • den 6. januar frigives nye køreprøver på engelsk med afvikling fra uge 3

Færdselsstyrelsen udsender opdaterede retningslinjer for køreprøver først i det nye år.

Længere svartid hen over julen
På grund af juleferien kan du opleve en længere svartid i Team Planlægning fra den 20. december 2024 til den 3. januar 2025 begge dage inklusiv.

Læs mere om de nye regler