Ny bekendtgørelse om deltagelse i en alkolåsordning

22-12-2022

Gebyrbestemmelsen er flyttet til bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område, og derudover er ansøgningsproceduren præciseret.

Foto: Colourbox

Færdselsstyrelsen har netop udstedt en ny bekendtgørelse om deltagelse i en alkolåsordning, som træder i kraft den 1. januar 2023.

Med bekendtgørelsen er gebyrbestemmelsen flyttet fra den nuværende bekendtgørelse til bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område.

Herudover fastsætter bekendtgørelsen nærmere bestemmelser om proceduren for ansøgning om deltagelse i en alkolåsordning. Derudover er der foretaget mindre sproglige og lovtekniske justeringer samt ændringer i bekendtgørelsens opbygning.

Se bekendtgørelsen her.