Færdselsstyrelsen afvikler de første praktiske prøver i kategori A1, A2 og A fra uge 9.

13-10-2023

Du kan som kørelærer kontakte Færdselsstyrelsens planlægningsenhed, på e-mail: planlaegning@fstyr.dk, for at lave aftaler om prøver, og det vil være muligt at reservere både teoriprøver og praktiske prøver.

Reservationen af en prøve bliver ophævet 5 hverdage før den er planlagt afviklet, medmindre prøven er booket med elevens navn. Dette sker for at sikre, at alle kørelærere kan booke de prøver, som endnu ikke er besat og for at sikre den bedste udnyttelse af Færdselsstyrelsens ressourcer. Kørelærere skal derfor huske hurtigt at få booket deres elever ind på de prøver, som de har reserveret.

Når der reserveres praktiske prøver til kategorierne A1, A2 og A tilstræbes, at der reserveres prøver til kategorien til hele dagen. Ligeledes skal kørelærere ved reserveringen af prøverne aktivt sikre, at den bane, hvor prøverne skal afvikles fra, er reserveret til prøveafvikling den pågældende dato.