Tilbagebetaling af gebyr for toldsyn

Har du betalt et gebyr for toldsyn efter 1. juli 2025, kan du få det tilbagebetalt.

Færdselsstyrelsen har i perioden 1. juli til 31. august 2025 opkrævet et gebyr på 16 kr. i forbindelse med toldsyn.

Pr. 1. juli 2025 skal Færdselsstyrelsen dog ikke længere opkræve dette gebyr.

Hvis du eller din virksomhed har fremstillet et køretøj til toldsyn (standsvurdering) hos en synsvirksomhed i perioden og har betalt et gebyr på 16 kr. for pågældende syn, så kan du derfor få de 16 kr. tilbagebetalt.

Anmod om tilbagebetaling

Hvis du ønsker at få tilbagebetalt et opkrævet gebyr, skal du sende en anmodning til Færdselsstyrelsen samt vedlægge dokumentation for, at du har betalt gebyret i form af kvittering fra synsvirksomheden, hvor betaling af gebyret eksplicit fremgår.

I anmodningen skal du oplyse:

  • Registreringsnummer og/eller stelnummer på køretøjet
  • Dato og synssted for toldsynet
  • Navn
  • nr. eller cvr. nr.
  • Adresse
  • E-mailadresse
  • Telefonnummer
  • Tilbagebetaling sker via NemKonto. Har du ikke en NemKonto, bedes du oplyse dit kontonummer i din bank.

Vi skal have modtaget din anmodning samt dokumentation for betaling af gebyret senest den 1. februar 2029. På denne dato forældes alle krav om tilbagebetaling, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Du kan se hvordan du kontakter Færdselsstyrelsen her. Du bedes skrive ”Tilbagebetaling af toldsynsgebyr” i emnefeltet på din henvendelse.

Afskaffelsen af gebyret trådte i kraft med lov nr. 774 af 20. juni 2025 om godkendelse og syn af køretøjer. Gebyret var før sin afskaffelse med til at dække styrelsens opgave med at føre tilsyn med synsvirksomhedernes standsvurdering i forbindelse med toldsyn.