MinKøreprøve: Bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver samt bekendtgørelse om kørekort er nu udstedt

02-09-2026

Bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver samt bekendtgørelse om kørekort er nu udstedt. Der er tale om regelændringer i forbindelse med idriftsættelse af MinKøreprøve pr. 1. oktober 2026.

Færdselsstyrelsen har udstedt ny bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver samt bekendtgørelse om kørekort.

Bekendtgørelse om kørekort indeholder nye regler, der gør det obligatorisk at anvende MinKøreprøve til bestilling af køreprøver.

Derudover er indgivelsestidspunktet ændret for kursusbeviset for færdselsrelateret førstehjælp, som skal understøtte en mere smidig håndtering af bestilling af køreprøver.

Desuden er der foretaget en række præciseringer, forflytninger af bestemmelser og konsekvensrettelser på baggrund af idriftsættelse af MinKøreprøve. Forflytningen af bestemmelserne indebærer alene en strukturændring for at give ensartethed og et bedre overblik.

I bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver er der flyttet bestemmelser til bekendtgørelse om kørekort, samt foretaget konsekvensrettelser og præciseringer.

Bekendtgørelserne træder i kraft 1. oktober 2026.

Baggrund for regelændringerne

Med MinKøreprøve etablerer Færdselsstyrelsen en ny, national løsning til bestilling af køreprøver, som forventes idriftsat den 1. oktober 2026.

MinKøreprøve, består af et simpelt og brugervenligt digitalt flow med få trin, hvor brugerne kan vælge prøvelokation, prøvetid og betale prøvegebyr. 

Læs mere her.