Høringsfristen er den 27. november 2026.
I forbindelse med etablering af en digital selvbetjeningsløsning til indgivelse af kørekortansøgninger, er det nødvendigt at foretage visse ændringer i kørekortbekendtgørelsen vedrørende bestemmelserne, som vedrører indgivelse af ansøgning om kørekort, herunder indlevering af fotografi, identitetstjek i Borgerservice samt indhentning af samtykke fra forældremyndighedsindehavere.
For at imødekomme de digitalt fritagne samt borgere uden cpr-nummer indsættes der som alternativ til den digitale løsning en bestemmelse om, at kommunen kan tillade indgivelse af ansøgning på anden vis.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.

