Høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver.

22-05-2026

Bekendtgørelsen tilpasser kravene til spejle på øvelses- og prøvekøretøjer og præciserer reglerne for køreprøvernes afholdelse.

Færdselsstyrelsen har sendt bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver i høring.

Bekendtgørelsesudkastet indeholder nye regler om spejle på øvelses- og prøvekøretøjer. Her sker en  tilpasning af kravene til spejle på øvelses- og prøvekøretøjer, så kravene fortsætter som de er i dag.

Høringsfristen er den 8. juni 2026.

Se høringen i Høringsportalen her

Baggrund

Bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver blev udstedt den 1. oktober 2025 og træder i kraft den 1. juli 2026. 

Bekendtgørelsens bilag 1 præcisering ændrede kategori de ”ekstra” spejle, som kræves på øvelses- og prøvekøretøjer, som kørelæreren og den prøvesagkyndige bruger, fra Kategori I til III

Vi er imidlertid blevet opmærksom på, at præciseringen har haft den utilsigtede virkning, at spejlene på allerede godkendte øvelses- og prøvekøretøjer skal udskiftes. Det har ikke været hensigten.

Derfor ændres bilaget til bekendtgørelsen, så de gældende regler, hvor de ekstra spejle skal være af kategori I, fortsætter. Vi opfordrer samtidigt derfor også til, at du ikke udskifter ekstra spejle, som opfylder kravene til kategori I.