Nye regler træder i kraft for varebiler

01-07-2026

Fra den 1. juli 2026 skal varebiler på over 2,5 ton, som kører international varebilskørsel, have installeret en takograf. De skal samtidig overholde reglerne på køre- og hviletidsområdet.

Varebiler, der kører international varebilskørsel og overstiger en vægt på 2,5 ton, skal pr. 1. juli 2026 have installeret en takograf.

Vi gør opmærksom på at reglerne gælder for varebiler som kører internationalt, der udfører godskørsel for fremmed regning, samt ved kørsel for virksomhed eller førerens regning, hvor transporten er førerens hovedaktivitet.

Samtidigt træder der en ny undtagelse i kraft. Det følger af køre- og hviletidsforordningens artikel 3, litra ha, at følgende køretøjer ikke omfattes af de nye regler:

  • Køretøjer med en største tilladt totalvægt, inklusive påhængsvogn eller sættevogn, på over 2,5 ton, men ikke over 3,5 ton, som bruges til godstransport, hvor transporten ikke udføres mod vederlag, men for virksomhedens eller førerens egen regning, og hvor kørsel ikke udgør hovedaktiviteten for føreren af køretøjet.

Læs mere om hvad dette betyder for dig og din virksomhed i Færdselsstyrelsen tidligere nyhed om emnet her: Varebiler bliver en del af køre- og hviletidskontrollen

Bliver man stoppet i en vejsidekontrol af politiet efter den 1. juli 2026, skal man fremvise data tilbage til 1. juli 2026, indtil den 26. august 2026, hvor man derfra skal kunne fremvise 56 dage + den pågældede dag.

Blandet kørsel:

Hvis man både kører national og international kørsel, skal føreren registrere den nationale kørsel som ”andet arbejde”.

Spørgsmål og svar

Ledsagerbiler er ikke omfattet af køre- og hviletidsreglerne, og skal derfor ikke have en takograf installeret. 

Hovedaktivitet er det som medarbejder hovedsagligt arbejder med. For at kunne anvende undtagelsen i køre- og hviletidsforordningens artikel 3 litra ha, må førerens hovedaktivitet ikke være kørsel. Det er Færdselstyrelsens vurdering, at en medarbejder må bruge op til 30% af sin månedslig arbejdstid til kørsel, før dette udgør hovedaktiviteten for medarbejderen. 

Nej – reglerne som er trådt i kraft den 1. juli 2026, gælder kun ved international godstransport. 

Hvis man udelukkende kører national tranport, er der ingen nye regler i forhold til køre- og hviletid. 

Transit er ikke omfattet. Det vil sige, at hvis du starter i Danmark, kører igennem Sverige, uden på- eller aflæsning af varer, for at tage færgen til Bornholm, betragtes dette som transit, fordi Sverige kun bliver brugt som transitland og transporten afsluttes i Danmark.