Oplysningerne om kørsel i udlandet med den nationale kode 148 på Færdselsstyrelsens hjemmeside var desværre ikke retvisende. Det er nu præciseret, at kørekort med kode 148 også giver ret til at køre biler med manuelt gear ved kørsel i udlandet.
Kode 148 er en national kørekortkode almindelig bil (kategori B). Koden anvendes, når en person har aflagt den praktiske prøve i en bil med automatgear, men samtidig har gennemført den krævede undervisning i en bil med manuelt gear. Kørekort med kode 148 giver ret til at køre biler med både manuelt gear og automatgear såvel i Danmark som i udlandet.
Oplysningerne på hjemmesiden er nu opdateret.

