Høring over bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse

28-08-2026

Høringsfristen er 25. september 2026. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. januar 2027.

Færdselsstyrelsen sender udkast til bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse i offentlig høring.

Formålet med bekendtgørelsesudkastet er blandt andet at øge færdselssikkerheden. Det sker særligt ved at indføre nye sikkerhedskrav til køretøjer, sikkerhedsniveauet følger med den teknologiske udvikling og er på linje med EU-typegodkendte køretøjer.

Udover sikkerhedskravene fastsat i EU-typegodkendelsesforordninger vil bekendtgørelsesudkastet føre til følgende ændringer:

  • Ændringer i overensstemmelse med bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk.
  • Opdatering af nye tekniske krav i overensstemmelse med FN-regulativer, herunder for blokeringsfri bremser, lygter og krav til forparti (fodgængerbeskyttelse).
  • Indsættelse af undtagelse for tekniske krav for køretøjer til særlig anvendelse.
  • Rettelse af ikrafttræden for typegodkendelse af dæk efter seneste FN-regulativ og tilføjelse af overgangsordning for kravet. Der skrives en ny bestemmelse ind, som tillader at køretøjer, der anvendes til kontrol af andre køretøjer, kan monteres med ekstra reflekser.
  • Tilføjelse af krav om opfyldelse af konstruktive bestemmelser, for så vidt angår brændstofsystemets integritet og sikkerhed ved elektriske fremdriftssystemer, der anvender højspænding, ved kollision bagfra.

Høringsfristen er 25. september 2026. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. januar 2027.

Læs mere om høringen her