Tilslutningsprocenten til alkolåsordningen i Danmark svarer nogenlunde til niveauet i andre lande. Dog er ordningen på visse punkter forskellig fra land til land. Generelt er deltagelsen i alkolåsordningen lav blandt dem, der kan deltage.
I perioden 2015-2023 har cirka 24 procent af de, der havde mulighed, tilsluttet sig ordningen. Ser man på årene efter 2017, ligger tilslutningsprocenten lidt højere, nemlig omkring 25-30 procent, med en lille overvægt til den frivillige ordning. Det ser dog ud til, at tilslutningen til den obligatoriske ordning stiger.
Risiko for tilbagefald
Analysen viser, at personer, som deltager i alkolåsordningen, har en markant lavere risiko for tilbagefald, altså at køre spirituskørsel igen, sammenlignet med dem, der ikke deltager.
Deltagere i alkolåsordningen har 84-93 procent lavere risiko for tilbagefald til spirituskørsel inden for et til fire år efter dom. Effekten er tydelig, så længe alkolåsen er i brug.
Undersøgelsen viser, at de personer, der vælger at deltage i en alkolåsordning, generelt befinder sig i en bedre livssituation end dem, der vælger ikke at deltage. Det understøttes af en socioøkonomisk analyse, som peger på, at faktorer som at have arbejde, en uddannelse, en vis indkomst og ingen tidligere straffelovsovertrædelser øger sandsynligheden for at tilslutte sig ordningen.
Forebyggelse
Internationale studier peger på, at den langsigtede effekt af alkolåsen er begrænset. Når alkolåsen fjernes, stiger risikoen for at køre spirituskørsel igen. Det tyder på, at alkolåsen i sig selv ikke er nok – der er brug for en bredere indsats for at forhindre gentagen spirituskørsel. Alligevel viser undersøgelsen, at så længe alkolåsen er i brug, er deltagerne mere opmærksomme på ikke at blande alkohol og bilkørsel.
Udenlandske undersøgelser viser, at personer med alkoholmisbrug ofte har en høj promille, når de bliver taget for spirituskørsel. I Danmark betyder en høj promille som regel, at man bliver omfattet af den obligatoriske alkolåsordning. Det kan tyde på, at personer med meget høj promille udgør en særlig risikogruppe, som har større risiko for at gentage spirituskørsel. Derfor kunne man overveje, om alkolåsordningen skulle ændres, så disse personer tidligere får støtte og hjælp til at undgå tilbagefald. Dette får støtte i undersøgelsen, som viste, at nogle af dem, der bliver dømt for spirituskørsel, efterfølgende øger deres alkoholindtag og/eller mister deres job.
Læs DTU's konklusionsnotat for evalueringen af alkolåsordningen
Fakta
Den frivillige alkolåsordning
Betegnelsen ”frivillig” refererer til, at man, hvis man opfylder en række krav, kan vælge at køre med alkolås i den periode, hvor man som følge af spirituskørsel har fået frakendt førerretten. Tilslutning til den ”frivillige alkolåsordning” giver således mulighed for, at man kan fortsætte med at køre bil i frakendelsesperioden.
Den obligatoriske alkolåsordning
Betegnelsen ”obligatorisk alkolåsordning”, refererer til, at man efter frakendelsesperiodens udløb, skal køre med en alkolås i to år, hvis man ønsker at genoptage bilkørsel. Ønsker man ikke dette, kan man først generhverve førerretten to år efter frakendelsesperiodens udløb.
Vil du vide mere?
Se mere i de forskellige baggrundsnotater
Baggrundsnotat 1 - Internationale erfaringer
Baggrundsnotat 2 - Interview med professionelle
Baggrundsnotat 3 - Tilslutning socioøkonomi og recidiv
Baggrundsnotat 4 - Viden holdning og erfaring - spørgeskemaundersøgelse
Baggrundsnotat 5 - Interview med alkolåsbrugere