AFI-bekendtgørelsen og AFI-databekendtgørelsen træder i kraft den 14. april 2025

01-05-2025

Bekendtgørelserne udvider Færdselsstyrelsens tilsynsbestemmelser, og indeholder ændringer på baggrund af EU-regler. AFI-forordningens krav forventes på længere sigt at medføre et mere åbent og gennemsigtigt marked.

Kommissionen har udstedt gennemførelsesforordningen, og indholdet i AFI-bekendtgørelsen og AFI-databekendtgørelsen tilpasses som følge heraf.

AFI-bekendtgørelsen

Ændringerne i AFI-bekendtgørelsen betyder, at Færdselstyrelsens tilsynsbestemmelser udvides i forhold til

  • at operatører videregiver oplysninger til Færdselsstyrelsen ved tilsyn med overholdelsen af gennemførelsesforordningen
  • hjemmel til at udstede påbud, hvis operatører ikke overholder gennemførelsesforordningen
  • hjemmel til at udstede bøder, hvis operatører overtræder gennemførelsesforordningen

AFI-databekendtgørelsen

Ændringerne i AFI-databekendtgørelsen sker på baggrund af EU-regler samt mindre sproglige ændringer uden betydning for reglerne.

Delegeret retsakt bortfalder

Høringsudkastet for bekendtgørelserne indeholdte en delegeret retsakt, der er forsinket. Alt indhold relateret til retsakten er derfor blevet fjernet og forventes at blive tilføjet, når retsakten træder i kraft senere.

Forkortelser

”AFI-bekendtgørelsen” står for bekendtgørelse om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler m.v.

 ”AFI-databekendtgørelsen” står for bekendtgørelse om databestemmelser om offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler.  

 ”Gennemførelsesforordningen” står for Gennemførelsesforordning (EU) 2025/655 af 2. april 2025 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 for så vidt angår specifikationer og procedurer vedrørende tilgængelighed ad og adgang til data om infrastruktur for alternative drivmidler.

 

Bekendtgørelserne træder i kraft den 14. april 2025.

 

Læs mere om Gennemførelsesforordningen

Læs mere om Bekendtgørelse om databestemmelser om offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler

Læs mere om Bekendtgørelse om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler m.v.