Ny Vejledning om syn af køretøjer

18-12-2025

Færdselsstyrelsen har udstedt en ny version af Vejledning om syn af køretøjer, som erstatter tidligere udgave af Vejledning om syn af køretøjer.

Vejledning om syn af køretøjer (VOSAK) kommer i ny opdateret og fejlrettet udgave som følge af, at der er udstedt en ny bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse (DfK).

Vejledningen træder i kraft den 1. januar 2026. med undtagelse af ændringerne i Bilag 3, afsnit 14.02.3.2. TEKNISK OPL., afsnit og Bilag 3, afsnit 19.01 Toldsyn som er gældende fra dagsdato.

Det er besluttet at lave en vejledningsside til synsvirksomhederne på vores hjemmeside, hvor man i første omgang vil kunne finde en fane til periodisk syn, hvor der er en henvisning til bekendtgørelsen, synsguiden og periodesynsdirektivet.

Vejledningsside for synsvirksomheder

De tekster/afsnit i afsnit 14 som vi har vurderet kunne blive fjernet uden yderligere er fjernet, og de resterende afsnit vil blive gennemgået/omplaceret senere.

Det er forventningen, at denne vejledningsside løbende vil blive udvidet, så der også kan findes faner med vejledninger til øvrige kontroller, eSyn mm.

Tilsvarende er flere tidligere meddelelser gjort historisk, såfremt de ikke er relevante længere, eller er indskrevet i vejledningen.

Markering af ændringer i VOSAK

Ændringer er markeret med gult (bortset fra mindre betydende ændringer og redaktionelle rettelser).

Rettelser i VOSAK

Denne version indeholder følgende ændringer:

  • § 28. Indsættelse af bestemmelse for Ibrugtaget lille knallert
  • § 39. Indsættelse af bestemmelse om Opmærksomhedsskabende lydsignalapparater på elektriske BRT-busser
  • Bilag 1, afsnit 1.03. Indsættelse af køretøjsart ”341 - Køretøj der benyttes til anvisning og ledsagelse i forbindelse med kontrol af køretøjer”
  • Bilag 1, afsnit 3.01.010 Motordrevet køretøj, opdateret jf. ændringer i dimensionsbekendtgørelsen
  • Bilag 1, afsnit 3.02.363 Køretøj, der er særligt indrettet til at udføre arbejde på vej, opdateret jf. ændringer i dimensionsbekendtgørelsen
  • Bilag 1, afsnit 4.01.020 Bil. Opdatering til seneste FN-regulativ 79-04.
  • Bilag 1, afsnit 4.01.021 Personbil M1. Indførelse om krav om vognbaneassistent (ELKS).
  • Bilag 1, afsnit 4.01.024 Varebil N1. Indførelse om krav vognbaneassistent (ELKS).
  • Bilag 1, afsnit 4.01.100 Påhængskøretøj. Opdatering til seneste FN-regulativ 79-04.
  • Bilag 1, afsnit 4.01.310 Køretøj til synsfri sammenkobling. Opdatering til seneste FN-regulativ 79-04.
  • Bilag 1, afsnit 5.01.021 Personbil M1. Indførelse om krav om avanceret nødbremsesystem (AEBS).
  • Bilag 1, afsnit 5.01.024 Varebil N1. Indførelse om krav om avanceret nødbremsesystem (AEBS).
  • Bilag 1, afsnit 6.03.363 Køretøj, der er særligt indrettet til at udføre arbejde på vej. Indførelse af sikkerhedszonebelysning.
  • Bilag 1, afsnit 6.05.341 Køretøj der benyttes til anvisning og ledsagelse i forbindelse med kontrol af køretøjer. Indførelse af supplerende refleksanordninger m. v.
  • Bilag 1, afsnit 6.06.023 Personbil M3. Indførelse af opmærksomhedsskabende lydsignalapparat for BRT (Bus Rapid Transit).
  • Bilag 1, afsnit 6.08.003 Kollisionsdatarekorder. Indførelse af krav til kollisionsdatarekorder.
  • Bilag 1, afsnit 6.08.004 Alkolås. Indførelse af krav til alkolås.
  • Bilag 1, afsnit 6.08.005 System til forvaltning af cybersikkerhed. Indførelse af krav til system til forvaltning af cybersikkerhed.
  • Bilag 1, afsnit 6.08.020 Bil. Indførelse af bestemmelser for Bil.
  • Bilag 1, afsnit 6.08.021 M1. Indførelse af krav om kollisionsdatarekorder i M1.
  • Bilag 1, afsnit 6.08.021 N1. Indførelse af krav om kollisionsdatarekorder i N1.
  • Bilag 1, afsnit 7.08.020 Bil. Opdatering til seneste FN-regulativ 100-03
  • Bilag 1, afsnit 8.02.020 Bil. Opdatering til seneste FN-regulativ 117-04
  • Bilag 1, afsnit 8.02.022 Personbil M2. Indførelse af krav om dæktrykovervågningssystem for M2
  • Bilag 1, afsnit 8.02.024 Personbil N1. Indførelse af krav om dæktrykovervågningssystem for N1
  • Bilag 1, afsnit 8.02.024 Personbil N2. Indførelse af krav om dæktrykovervågningssystem for N2
  • Bilag 1, afsnit 8.02.110 Påhængs-/sættevogn til bil. Opdatering til seneste FN-regulativ 117-04
  • Bilag 1, afsnit 8.02.113 Påhængs-/sættevogn O3. Indførelse af krav om dæktrykovervågningssystem for O3
  • Bilag 1, afsnit 8.02.114 Påhængs-/sættevogn O4. Indførelse af krav om dæktrykovervågningssystem for O4
  • Bilag 1, afsnit 9.01.021 Personbil M1. Opdatering til seneste FN-regulativer
  • Bilag 1, afsnit 9.01.024 Varebil N1. Indførelse af konstruktive bestemmelser om beskyttelse ved kollision
  • Bilag 1, afsnit 10.01.023 Personbil M3. Opdatering til seneste FN-regulativ 118-04
  • Bilag 1, afsnit 10.03.007 Blindvinkelsystem (BSIS). Indførelse af konstruktive bestemmelser.
  • Bilag 1, afsnit 10.03.008 10.03.008 Informationssystem ved igangsætning (MOIS). Indførelse af konstruktive bestemmelser.
  • Bilag 1, afsnit 10.03.020 Bil. Indførelse af krav om anordning til bakdetektion.
  • Bilag 1, afsnit 10.03.022 M2. Indførelse af krav om BSIS og MOIS for M2.
  • Bilag 1, afsnit 10.03.022 M2. Indførelse af krav om BSIS og MOIS for N2.
  • Bilag 1, afsnit 10.04.020 Bil. Indførelse af krav om trætheds- og opmærksomhedsadvarsel (DDAW).

 

  • Bilag 2, afsnit 5.2 Traktor med maksimal hastighed på mere end 40 km/t. Indførelse bestemmelser for højhastighedstraktorer.

 

  • Bilag 3, afsnit 14.02.3.1. KØRETØJ. Ved oprettelse af mærke og importør skal Motorstyrelsen kontaktes.
  • Bilag 3, afsnit 14.02.3.2. TEKNISKE OPL. Afsnittet for angivelse af 1. registreringsdato for tidligere svensk registreret køretøjer er korrigeret.
  • Bilag 3, afsnit 14.02.3.3. TEKNISKE OPL. Specificering af afsnittet om Vogntogsvægt
  • Bilag 3, afsnit 14.02.3.3. TEKNISKE OPL. Igen mulighed for at at oprette MC med egenvægt over 400kg i DMR.
  • Bilag 14, afsnit 14.05.7 Angivelse af fabrikationsår. Et køretøj kan ikke anses som brugt, alene fordi det tidligere har været registreret.
  • Bilag 3, afsnit 19.01 Toldsyn. Der skal fremadrettet ikke betales gebyr til Færdselsstyrelsen for toldsyn, hverken toldsyn-import eller toldsyn-eksport. Der skal således udelukkende betales tilsynsgebyr for registreringssynet. Synsvirksomheder må derfor ikke længere opkræve tilsynsgebyr for toldsyn.
  • Bilag 3, afsnit 19.05 Godkendelse af køretøjer til særtransport §8. Genindførelse af vejledningstekst fra tidligere udgave af VOSAK.
  • Bilag 3, afsnit 19.08 Godkendelse af køretøjer til brug i modulvogntog. Opdateret jf. ny bekendtgørelse.
  • Bilag 3, afsnit 19.11 Godkendelse af lastbil med øget vogntogsvægt til brug i forsøg med dobbelttrailer-vogntog. Opdateret jf. ny bekendtgørelse.
  • Bilag 3, afsnit 19.12 Godkendelse af NIV-ansøgning. NIV vejledning indskrevet i VOSAK.

Færdselsstyrelsen pointerer, på vegne af Motorstyrelsen, at det fortsat kun er tilladt at indtaste personoplysninger i de felter, hvor man direkte bliver bedt om det (fx cpr- eller telefonnummer).

Vejledning om syn af køretøjer version januar 2026, erstatter version December 2025 af vejledningen.

Den nye vejledning skal benyttes fra 1. januar 2026, hvor den tidligere vejledning efterfølgende ikke længere er gældende.

Vejledning om syn af køretøjer - 2026