Ny bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk implementerer en række effektiviseringstiltag

03-12-2025

Færdselsstyrelsen udsteder ny dimensionsbekendtgørelse indeholdende en række effektiviseringstiltag, herunder hævet tilladt totalvægt for vogntog med syv eller flere aksler og hævet maksimal højde for nogle køretøjstyper.

Færdselsstyrelsen ændrer bekendtgørelsen om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk for at imødekomme effektiviseringstiltagene af vejgodstransporten, der vil give vognmænd mulighed for at optimere både kørsel og last.

Med bekendtgørelsen ændres der i den maksimalt tilladt højde for bus, lastbil, traktor og motorredskab samt påhængskøretøjer dertil til 4,20 m, og den maksimale vægt for vogntog med syv eller flere aksler hæves fra 56 tons til 58 tons.
Ændringerne til køretøjers maksimalt tilladte højde og vægtforøgelsen for vogntog med syv eller flere aksler har først virkning fra den 1. januar 2027.

Desuden vil det med ændringerne til bekendtgørelsen være muligt at køre med en særligt bred sneplov på indtil 4,90 m på motorvej, og politiet og forsvaret vil kunne køre med redningsbåde, der er 3,30 m bredde.

Endvidere foretages der ændringer i reglerne om fravigelse af største akseltryk og totalvægt, så det tydeligt fremgår, at en tilladelse til fravigelse skal medbringes ved kørsel, og at der kan tilknyttes vilkår til tilladelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.

Læs mere på Retsinformation