Færdselsstyrelsen udsteder bekendtgørelse om buskørsel og bekendtgørelse om godsskørsel. Bekendtgørelserne træder i kraft den 1. april 2025

01-04-2025

Bekendtgørelserne forenkler reglerne på området og sikrer, at reglerne stemmer overens med øvrig lovgivning på området

Regelforenkling

Bekendtgørelserne sikrer, at reglerne stemmer overens med lov nr. 306 af 25. marts 2025 om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven (Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser til sygetransport).

Yderligere forenkling af regler

Derudover forenkles flere regler i bekendtgørelserne, hvor bl.a. følgende krav fjernes:

  • Transportledere skal kunne kontaktes mellem kl. 10.00-14.00.
  • Minimumsbelægning ved anden buskørsel end rutekørsel.
  • En godkendt chaufførvikarvirksomhed skal udlevere en blanket om chaufførvikarens køre- og hviletid til lejeren.

Udlejningskøretøj

Bekendtgørelse om godskørsel udvider mulighederne for at dokumentere, at betingelserne for, at lejede eller leasede køretøjer kan bruges til godskørsel for fremmed regning, er overholdt.

Ændringen hænger sammen med, at vejledningen om udlejning og godskørsel for fremmed regning for nylig blev opdateret.

Ikrafttrædelsesdato

Bekendtgørelserne træder i kraft den 1. april 2025. Færdselsstyrelsens blanketter vil løbende blive opdateret.

 

Læs mere på Retsinformation om buskørselsbekendtgørelsen

Læs mere på Retsinformation om bekendtgørelsen om godskørsel