I forbindelse med forlængelsen af EU's og Ukraines transportaftale, som følge af krigen i Ukraine, har europæiske vognmænd i stadig mulighed for at udføre tilladelsesfri transport til Ukraine og modsat.
*Som et ekstra led i forlængelsen følger dog, at vognmændene er pålagt at markere deres køretøjer, når de udfører transporten. Det betyder, at køretøjerne skal påklistre et af Færdselsstyrelsen udleveret klistermærke, der viser, at transporten udføres tilladelsesfrit.*
Ansøg om klistermærke
Vognmanden skal ansøge Færdselsstyrelsen om at få udleveret klistermærket ved at indsende en ansøgning til info@fstyr.dk.
For at få godkendt en ansøgning om tilladelsesfri kørsel til Ukraine, skal virksomheden blot være indehaver af en gyldig fællesskabstilladelse.
Godkendes ansøgningen, fremsender Færdselsstyrelsen et klistermærke magen til nedenstående, som den ansøgende vognmand skal sætte på køretøjets indvendige vindue.