Bekendtgørelsen giver Færdselsstyrelsen mulighed for at anvende røde opmærksomhedslygter på de kontrolkøretøjer, som bruges ved vejsidesyn af erhvervskøretøjer og motorcykler.
Forventningen er, at røde lygter øger både opmærksomheden om kontrollerne og sikkerheden for styrelsens inspektører, der oplever udfordringer med at få opmærksomhed alene med LED-skilte og stopskilte.
Kørsel med røde opmærksomhedslygter skal ske under iagttagelse af færdselslovens regler. Bekendtgørelsen fastsætter nærmere tekniske krav til selve opmærksomhedslygten.
Der er tale om en forsøgsordning, som gælder i 1 år.
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2025.
Læs mere hos Retsinformation