Færdselsstyrelsen inviterer relevante parter til interessentmøde.
På mødet præsenterer vi et arbejdsudkast til den nationale politikramme for etablering af infrastruktur for alternative drivmidler.
Alle relevante interessenter får mulighed for at komme med bidrag til udformningen af den nationale politikramme. Vi ønsker, at rammerne for Danmarks strategi afspejler bidrag fra alle sektorer og områder.
Bidrag til en fremtidssikret løsning
Jeres bidrag er vigtige for at kunne skabe en velkoordineret og bæredygtig infrastruktur. Jeres deltagelse er afgørende for, at vi kan udvikle en fremtidssikret løsning i overensstemmelse med EU’s ambitioner og forordning.
Send gerne skriftligt materiale, som I vurderer er relevant for arbejdet inden interessentmødet eller hurtigst muligt efter mødet.
Dansk og europæisk overensstemmelse
Målet er, at udkastet til politikrammerne afspejler Danmarks strategi i overensstemmelse med artikel 14, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 af 13. september 2023, der sigter mod at fremme udbredelsen af alternative drivmidler og sikre en sammenhængende europæisk infrastruktur.
Praktisk information
Dato: 15. november 2024 kl 10-12
Sted: Teams
Dagsorden
- Velkomst og introduktion til formålet med mødet
- Præsentation af arbejdsudkast
- Anbefaling til interessenterne om at sende skriftligt materiale til Færdselsstyrelsen
- Bidrag og drøftelser fra interessenter
- Afrunding og næste skridt
Et arbejdsudkast til den nationale politikramme vil blive fremsendt senest den 13. november forud for mødet for at give indblik i processen.
Tilmelding senest 14. november
I kan tilmelde jer med navn på deltagere og virksomhed/organisation til info@fstyr.dk med henvisning til sagsnr. 2024-916736 i emnefeltet, cc til arti@fstyr.dk og mfpj@fstyr.dk senest torsdag d. 14. november.
Når I er tilmeldt, modtager I kalenderinvitation med teams-link til deltagelse i mødet.
Har I spørgsnål, kan I kontakte os på arti@fstyr.dk og mfpj@fstyr.dk
Vi ser frem til en konstruktiv dialog og et spændende samarbejde.