Vejledning om dæk
Bilens dæk har afgørende betydning for din sikkerhed og fremkommelighed i trafikken.
Bilens dæk har afgørende betydning for din sikkerhed og fremkommelighed i trafikken.
Færdselsstyrelsen anbefaler, at der ved kørsel i hårdt vinterføre medbringes supplerende vinterberedskab.
Refleksvest
Der findes forskellige typer dæk, der har forskellige egenskaber, som vil fremgå af dækket og dækmærket.
Når der er is, sjap og sne på vejene, er der vinterføre.

Et vinterdæk vil være udstyret med lameller, som ses her
”M+S”,”MS” og ”M&S”- mærkning betyder, at dækket er et typegodkendt vinterdæk.
”3PMSF”- mærkning (angivet med alpint symbol) betyder, at dækket er særligt egnet til de hårde vinterdage, dvs. hvor der er sne og is på vejene. Mærkningen er også kendt som ”snegrebsmærket”.
Oplysningerne om ”3PMSF”-mærkning vil fremgå af dækmærket, som følger med nye dæk ved markedsføring og salg.

Nye dæk skal være forsynet med et dækmærke, som indeholder en række oplysninger om dækket.
Dækmærket angiver bl.a. dækkets størrelse, vådgrebsklasse, støjklasse og evt. piktogram for vinterdæk med "3PMSF"-mærkning.
Dækmærket indeholder ikke oplysninger om "M+S"-mærkning, som alene er trykt på dækket.

Der findes en række krav til hjul og dæk, som altid skal opfyldes. Hvis dæk ikke opfylder disse krav, kan politiet udstede en bøde. Se herunder for nærmere gennemgang af disse krav.
De dæk, der sidder på samme aksel, skal have samme størrelse og være af samme type. Reservehjulet kan dog have en anden størrelse og type, hvis det er nødvendigt.
Hvis mønsterdybden kommer under 1,6 mm, er dækket ulovligt og skal skiftes. Dæk har en slidindikator indbygget i mønsteret, som viser, hvornår dækket er nedslidt. Vi anbefaler dog, at du udskifter dækkene, inden de når minimumsgrænsen, da mere mønsterdybde giver større sikkerhed på våde og glatte veje.
Bemærk, at et nedslidt vinterdæk kan være farligere end et nyt sommerdæk i vinterføre.
Billedet nedenfor illustrerer måling af mønsterdybde på et sommerdæk.
Mønsterdybden måles i hovedmønsteret. Det vil sige de brede riller i slidbanens midterste del, der dækker cirka 3/4 af slidbanens bredde. Dit dækværksted kan måle dækmønster for dig, hvis du er i tvivl.

Ved belæsning af tunge køretøjer bør man tilstræbe så høj en vægt på de styrende og trækkende hjul som muligt inden for rammerne af tilladte vægte, men samtidig skal man sikre sig en harmonisk belæsning set i forhold til de enkelte akselgrupper på køretøjet/vogntoget. F.eks. bør man ikke læsse en sættevogn, så det meste af vægten er på akselgruppen, så der dermed kun er et lavt hovedbolttryk med følgende lavt akseltryk for sættevognstrækkeren.
For særligt tunge vogntog, som modul- og særtransporter med lavt drivakseltryk, bør man på dage med hårdt vinterføre overveje om transporten kan/skal gennemføres, eller om det kan ske i en anden vogntogskonfiguration med højere drivakseltryk.