Sådan får du en tilladelse
Her finder du information om, hvilke betingelser du som synsvirksomhed skal opfylde, før du kan få en tilladelse, samt hvilke kategorier af køretøjer synsvirksomheder kan få tilladelse til at kontrollere.
Betingelser
Virksomheden:
1) har fast forretningssted på dansk område
2) er ikke under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
3) har ikke forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
4) har ikke udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde,
5) har en gyldig ansvarsforsikring, der omfatter synsvirksomhedens kontroller,
6) har fuld rådighed på synssteder over prøvningsfaciliteter og udstyr, der skal anvendes til at kontrollere køretøjer omfattet af tilladelsen,
7) har et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt af en kontrolinstans,
8) har elektronisk kommunikationsudstyr til brug for indberetning af oplysninger fra tekniske kontroller
9) har synsmedarbejdere, der har gennemført og bestået relevante uddannelser, samt har gyldigt kørekort til de den eller de køretøjsarter, de er uddannet til at kontrollere.
Derudover må virksomheden eller virksomhedens ejer ved personlig drevet virksomhed, ikke være dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Se godkendte kontrolinstanser under 'Kontrolinstanser'.
Alle disse betingelser fremgår af lov nr. 774 af 20 juni 2025 om godkendelse og syn af køretøjer samt bekendtgørelse nr. 1653 af 5. december 2025 om synsvirksomheder.
