Arbejdstidsregler

Her kan du læse om, hvilke regler der gælder for selvstændige vognmænd, der udforer mobile vejtransportaktiviteter.

Selvstændige vog nmænd , der selv udfører gods- eller buskørsel, der er omfatte t af køre- og hviletidsreglerne, er fra den 1. juli 2012 omfattet af arbejdstidsregler. Direktører i vognmandsselskaber er ligeledes omfattet af reglerne, hvis de selv udfører kørsel. Også selvstændige vognmænd og direktører, der kun lej lig hedsvis udfører kørsel, er omfattet.

Fakta om reglerne

 

Max. ugentlig arbejdstid  60 timer
Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid over 6 måneders periode 45 timer
Pause skal indlægges efter senest: 6 timer arbejde*

* Natarbejde: Ethvert tidsrum på mindst 4 timer mellem kl. 00.00-07 .00

 

Pausen skal vare:  
Hvis samlede arbejdstid er på 6-9 timer 30 minutter
Hvis samlede arbejdstid er på mere end 6-9 timer 45 minutter

Følgende skal registreres

Når du skal registrere din arbejdstid, skal du registrere:

• kørsel

• på-og aflæsning

• hjælp i forbindelse med passagerers ind-og ud stigning af køretøjet

• rengøring og teknisk vedligeholdelse

• ethvert andet arbejde, der har til formål at sikre køretøjets, lastens passagerernes sikkerhed eller at opfylde lov- eller forskriftsmæssige forpligtelser, der specif ikt knytter sig til den pågældende transport, herunder opsyn med på-og aflæsning, administrative formaliteter med politi, toldvæsen, ind rejsemyndigheder osv.

• administrativt arbejde, der specifikt knytter sig til den konkrete transport, herunder tilbudsgivning og fakturering

Dette skal ikke registreres

Generelt administrativt arbejde, der ikke knytter sig til en aktuel transport, er ikke omfattet af arbejdstiden. Dette er f.eks.:

• Revisorbesøg

• Møde med banken

• Bogføring

• Evt. lønafregning

• Generel egenkontrol af køre- og hviletid

Hvordan skal arbejdstiden registreres?

Du kan registrere arbejdstiden på følgende måder:

  • Ved at anvende køretøjets kontrolapparat
    Husk tilføjelse af manuelle registreringer (andet arbejde) i det digitale kontrolapparat i forbindelse med den konkrete transportopgave
  • Ved at registrere på et skema som supplement til de registrerede køre- og hviletidsdata. Der foreligger et link til skema nederst på siden.
  • Ved at registrere i en spiralkalender eller lignende.
    Husk, at det skal noteres, hvis der indgår natarbejde i transportopgaven.

Du skal registrere din arbejdstid og opbevare oplysningerne i 2 år.

Kontrol af oplysningerne

Færdselsstyrelsen kontrollerer oplysninger om arbejdstid for selvstændige vognmænd. Du har pligt til efter anmodning fra styrelsen at indsende oplysninger om den registrerede arbejdstid samt dokumentation i form af fartskriveroplysninger. Overtrædelse af bestemmelserne straffes med bøde.