Hvor kan jeg tage en teoriprøve?

Køreelever kan tage teoriprøven digitalt 15 steder i landet.

I 2024 blev 15 af Færdselsstyrelsens teoriprøvelokationer ændret til digitale teoriprøvelokationer.

De 15 lokationer der er blevet digitale er:

Fyn: Odense

Sjælland og øerne: Amager, Hillerød, Roskilde, Slagelse og Nykøbing Falster

Jylland: Aabenraa, Esbjerg, Kolding, Horsens, Århus, Holstebro, Viborg, Aalborg og Frederikshavn

De digitale teoriprøvesteder er valgt ud fra fire kriterier om volumen, afstand, skalerbarhed og faciliteter.

Vi forventer yderligere digitalisering af teoriprøvesteder. Lokationerne vælger vi på baggrund af data og erfaringer fra opstarten i 2024.

  • Inden prøvestart vil den tilsynsførende kontrollere dit billede-id, og om dine dokumenter er udfyldt korrekt
  • Hver elev får sin egen plads i en afskærmet bås med touchskærm og et headset. Skærmen er klar til log-in
  • Du logger ind med MitID. Herefter skal du lægge mobil og personlige ejendele væk. Det er muligt at logge ind med kode, hvis du er fritaget for MitID.
  • Du bliver bedt om bekræfte dit navn og prøvekategorien.
  • Du vil nu se prøvens program på skærmen, som indeholder en guide og to øvelsesspørgsmål på skærmen.
  • Din teoriprøve starter.
  • Besvar spørgsmålene ved at vælge det eller de korrekte svar. Besvarer du ikke et spørgsmål tæller det som en fejl.

Sådan booker du en teoriprøve

Skal du booke en digital teoriprøve til en køreelev, foregår det næsten, som når du booker en almindelig teoriprøve i Køreprøvebooking. Et enkelt sted skal du dog være særligt opmærksom.

1. Find den konkrete elev du skal booke en teoriprøve til på koreprovebooking.dk og tryk på kalenderikonet.

2. Systemet åbner herefter et nyt vindue, hvor du skal tilpasse din søgning, som du plejer.

3. Skal du booke en digital teoriprøve, er det her vigtigt, at du husker at sætte flueben ved ”Vis kun digitale teoriprøver”.

 4. Herefter trykker du på ”søg”, vælger den tid, du gerne vil have og bestiller prøven, som du plejer. Er bestillingen gennemført vises en notifikation med oplysninger om prøven. Eleven har nu fået en tid til en digital teoriprøve.

Find svar på dine spørgsmål

Den digitale teoriprøve er et tilbud om en mere fleksibel og effektiv prøveafvikling.

Eleven får en bedre brugerrejse ved selv at kunne navigere og bladre mellem spørgsmål og kunne læse og lytte til spørgsmålet flere gange. Prøven får et kvalitetsløft med mere tidssvarende indhold og billeder.

Vi øger sikkerheden med MitID login og automatisk validering af prøvens resultat.

Digitalisering af teoriprøven giver samtidig mulighed for en mere fleksibel og effektiv opdatering af indholdet, og en bedre udnyttelse af vores ressourcer.

I 2024 bliver 15 af Færdselsstyrelsens teoriprøvesteder ændret til digitale teoriprøvesteder.

Det første digitale teoriprøvested bliver Kolding efterfulgt af Esbjerg. I bølge 2 kommer Amager Strand, Roskilde og Hillerød. 3. bølge er Slagelse, Nykøbing-Falster samt Odense og sidste bølge i 2024 er Århus, Horsens, Viborg, Holstebro, Aalborg, Frederikshavn og Aabenraa.

De digitale teoriprøvesteder er valgt ud fra fire kriterier om volumen, afstand, skalerbarhed og faciliteter.

I 2025 forventer vi yderligere digitalisering af teoriprøvesteder. Lokationerne vælger vi på baggrund af data og erfaringer fra opstarten i 2024.

Der er ikke planer om at lukke lokationer, i forbindelse med at Færdselsstyrelsen i 2024 gjorde 15 lokationer til digitale teoriprøvesteder.

Vi forventer yderligere digitalisering af teoriprøvesteder. De kommende digitale lokationer vil blive valgt på baggrund af data og erfaringer fra de 15 første lokationer.

Som udgangspunkt skal eleven medbringe sin P23 (ansøgning), sit pas, kørekort eller legitimationskort, og sin lektionsplan. Derudover skal eleven kunne bruge og logge ind på sin MitID app via eget internet.

Færdselsstyrelsen opfordrer dog eleven til altid at afklare med sin kørelærer, hvad eleven skal medbringe til prøven, da særlige forhold kan gøre sig gældende.

Der er frit valg af prøvested, så elever, der ønsker en digital teoriprøve kan vælge det.

 

Færdselsstyrelsen reserverer ikke prøver. Booking af digitale teoriprøver sker i koreprovebooking.dk ligesom med de  analoge prøver efter først til mølle for at sikre en så effektiv afvikling af digitale teoriprøver som muligt.

Den digitale teoriprøve kan tages i kategori A, AM, B, C, D, E, LK samt kombi prøver. 

TM afvikles fortsat analogt.

 

Du kan tage den digitale teoriprøve på dansk, engelsk og tysk i kategori A, AM, B, C, D, E, LK samt i forbindelse med kombi-prøver. Digitale teoriprøver på tysk afvikles på Færdselsstyrelsens prøvested i Aabenraa, og digitale teoriprøver på dansk og engelsk afvikles på samtlige digitale prøvesteder landet over.

Teoriprøver på færøsk og grønlandsk tilbyder Færdselsstyrelsen fortsat som analoge teoriprøver med tolk. Teoriprøver med tolk afvikles på de prøvesteder, hvor der ikke er digitale teoriprøver. Teoriprøver på tysk til erhvervsmæssig personbefordring (kategori EPD) og traktor/motorredskab (kategori TM) afvikles i Haderslev og Sønderborg som analoge teoriprøver. Teoriprøver til traktor/motorredskab (kategori TM) afvikles mundtligt med tolk

Det er Færdselsstyrelsen, der bestiller og betaler for tolke i forbindelse med analoge prøver. Kørelærere og Borgerservice kan bestille teoriprøver med tolk hos Færdselsstyrelsens planlægningsafdeling på planlaegning@fstyr.dk

Ja, Færdselsstyrelsen har udarbejdet en begrebsliste som kan bidrage til at sikre, at køreskolerne anvender de samme terminologier som eleven kan forvente at møde i forbindelse med køreprøven.

Her finder du også oversættelser af begrebslisten.

Du kan se begrebslisten her

Eleven får besked om prøven er bestået eller ikke bestået med det samme på skærmen. Resultatet sendes også til eleven med Digital Post samme med bedømmelsesskemaet.

Er eleven fritaget fra Digital Post, sendes brevet med fysisk post.

Eleven kan se sit resultat i koreprovebooking.dk under sin sag.

Hvis eleven ikke modtager sit prøveresultat og bedømmelsesskema i Digital Post kort efter prøven, kan det skyldes, at eleven ikke har givet samtykke til at modtage Digital Post fra offentlige myndigheder.

Er eleven fritaget fra Digital Post, sendes brevet med fysisk post.

Eleven kan se sit resultat i koreprovebooking.dk under sin sag kort efter prøven.

Du finder information om, hvordan eleven henter Digital Post som app og hvordan eleven giver samtykke til Digital Post på Borger.dk 

Den digitale teoriprøve tager 25 minutter for en B prøve, 15 minutter for en E prøve og 60 minutter for en specialprøve. Det er samme tid som de analoge prøver.

Færdselsstyrelsen har valgt en løsning, der er baseret på en kablet internetforbindelse. Da løsningen er digital, kan der ske strømsvigt, andre nedbrud eller forstyrrelser, som Færdselsstyrelsen ikke kan forudsige eller styre.

Færdselsstyrelsen håndterer den enkelte situation ud fra interne retningslinjer.

Spørgsmålene tager udgangspunkt i hele undervisningsplanen. Spørgsmålene er randomiserede, så hver teoriprøve er unik.

Prøven starter med en guide, der introducerer til systemet og eleven får mulighed for at besvare to øvelsesspørgsmål.

Eleven har mulighed for at få prøven læst højt og gå frem og tilbage mellem spørgsmålene. Eleven kan hele tiden følge med i tiden og hvilket nummer spørgsmål man er i gang med. Desuden kan eleven gemme et spørgsmål og se antallet af besvarede, ubesvarede, gemte spørgsmål i en spørgsmålsoversigt.

Alle billeder i den digitale teoriprøve for kategori A, B, C, C/E, C1, C1/E, D, D/E, D1 og D1/E er digitaliseret. Udvalgte billeder er digitaliseret i de øvrige kategorier.

Færdselsstyrelsen digitaliserer billeder i systemet Vicom 

 

Når styrelsen konstaterer fejl i et konkret spørgsmål i den digitale teoriprøve, rettes fejlen i spørgsmålet fremadrettet. I forhold til elevens resultat håndterer styrelsen fejlen efter gældende procedurer

Der er flere forskelle. Den digitale teoriprøve foregår online på en prøvelokation, hvor eleven selv kan navigere i prøven. I den analoge prøve bliver prøven læst højt uden mulighed for at gå frem og tilbage mellem spørgsmålene.

Den digitale teoriprøve har fået et kvalitetsløft med mere tidssvarende indhold og billeder. Indholdet er kvalitetssikret fagligt internt og ekstern. I den analoge prøve skal du svare på spørgsmålene med ja/nej svar, mens du i den digitale prøve skal vælge det eller de korrekte svar som multiple choice.

Begge prøver varer 25 minutter for en B prøve, og man må have fem fejl for at bestå i begge prøver.

Bedømmelsesskemaet og undervisningsplanen er ens for digitale og analoge teoriprøver. Tager du den digitale prøve, modtager du bedømmelsesskemaet med Digital Post medmindre, du er fritaget for Digital Post.

Billeder og spørgsmål i den analoge prøve er også blevet kvalitetssikret.

Det faglige grundlag for den digitale teoriprøve og den analoge prøve er den samme undervisningsplan, og eleven skal gennemføre den digitale teoriprøve på samme tid som den analoge prøve.  

Eleven vil opleve en bedre brugerrejse på grund af et kvalitets- og moderniseringsløft, hvor vi har kvalitetssikret både indhold og billeder. Billeder og spørgsmål i den analoge prøve er også blevet kvalitetssikret.

Det afgør kørelæreren sammen med eleven.

Den digitale teoriprøve giver eleven mulighed for at få prøven læst højt og gå frem og tilbage mellem spørgsmålene. Eleven kan hele tiden følge med i tiden og hvilket nummer spørgsmål man er i gang med. Desuden kan eleven gemme et spørgsmål og se antallet af besvarede, ubesvarede, gemte spørgsmål i en spørgsmålsoversigt.

Ønsker man en specialprøve, kræver det en lægeerklæring.

Hvis der sker ændringer i bekendtgørelsen, opdaterer vi den digitale teoriprøve, så spørgsmål og svar lever op til den gældende lovgivning. 

Fakta om digitale teoriprøver

Færdselsstyrelsen afvikler årligt cirka 177.000 teoretiske prøver

I januar 2024 startede Færdselsstyrelsen gradvist op med digitale teoriprøver og ved udgangen af maj 2024 var digitale teoriprøver implementeret 15 steder i landet.

Kørelærerne og elevrepræsentanter har været inviteret til online og fysiske præsentationer af digitale teoriprøver.

Færdselsstyrelsen har hentet erfaringer fra Finland, Sverige og Holland.

Digitalisering af teoriprøven har været et mål for Færdselsstyrelsen siden ressortoverdragelsen af kørekortområdet i 2021

Styrelsen ser på data og erfaringer fra 2024 og træffer beslutninger om yderligere digitalisering på den baggrund.