Høring: Bekendtgørelse om udførelse af syn af motorcykler ved vejsiden

Publiceringsdato: 15/11/2021
Færdselsstyrelsen sender udkast til bekendtgørelse om udførelse af syn af motorcykler ved vejsiden i høring. Høringsfristen er den 3. december 2021.

Det følger af periodesynsdirektivet, at der senest den 1. januar 2022 skal indføres regler for periodisk syn af motorcykler eller effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger. 

Det foreslås med udkast til forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer, at undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 2, stk. 2, udnyttes ved at indføre effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger for motorcykler i form af vejsidesyn af motorcykler. Det vurderes, at den færdselssikkerhedsmæssige gevinst i Danmark vil være lige så stor ved at indføre syn af motorcykler ved vejsiden som ved indførelse af periodisk syn, samtidig med, at det vil være mindre indgribende.

Udkastet til bekendtgørelsen udmønter dette ved at fastsætte rammerne for syn ved vejsiden af motorcykler. 


Høringsfristen er d. 3. december 2021.