OBS

Vi træffes ikke på telefonen i dag, da vi er i gang med installation af nye IT-systemer. Vi er tilbage igen i morgen fra kl. 9.00. Du kan stadig kontakte os på info@fstyr.dk. Vi beklager ulejligheden.

Færdselsstyrelsen holder lukket 1.-5. oktober

Publiceringsdato: 29/09/2021
Fra 1. oktober tredobles Færdselsstyrelsens medarbejderstab i takt med, at styrelsen får nye opgaver. Styrelsen holder i den forbindelse lukket fra 1. oktober til 5. oktober for at få alle medarbejdere godt i gang.

I forbindelse med overdragelsen af kørekort- og takografkortopgaver til Færdselsstyrelsen holder styrelsen lukket, for at få de mange nye medarbejdere koblet op på pc’er og mobiler samt diverse IT-systemer, som er nødvendige for den enkelte medarbejders arbejdsdag.

 

Færdselsstyrelsen holder derfor lukket fredag den 1. oktober, mandag den 4. oktober og tirsdag den 5. oktober.

 

Når styrelsen lukkes er det ikke muligt at få fat på en medarbejder, hvis du sender en mail til info@fstyr.dk eller ringer ind på hovedtelefonen. Mails, der kommer i lukkedagene, vil blive besvaret hurtigst muligt.

 

6. oktober 2021

Når Færdselsstyrelsen åbner onsdag den 6. oktober, er styrelsen klar til at besvare opkald og mails, men også klar til bl.a. at afvikle køreprøver med Færdselsstyrelsens medarbejdere som prøvesagkyndige.

 

Allerede fra 1. oktober er det muligt at ansøge om takografkort digitalt, selvom de fysiske ekspeditionssteder først åbner den 6. oktober.

Fakta

Fra 1. oktober 2021 skal Færdselsstyrelsen afvikle teori- og praktiske køreprøver, administrere opgaverne på kørekortområdet samt udstede takografkort til førere, virksomheder og værksteder.

 

Regeringen besluttede sammen med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgelige 16. december 2020, at politiopgaverne på kørekortområdet og udstedelse af takografkort skal overdrages til Færdselsstyrelsen pr. 1. oktober 2021.