Regler og anbefalinger for genåbning af landets køreskoler 6. april 2021
Colourbox

Regler og anbefalinger for genåbning af landets køreskoler 6. april 2021

Publiceringsdato: 01/04/2021
Landets køreskoler står overfor at skulle genåbne efter Covid-nedlukningen. Transportministeriet har den 31. marts 2021 udstedt en bekendtgørelse om restriktionerne vedrørende genåbningen, hvilken træder i kraft 6. april 2021. Her kan du læse Færdselsstyrelsens vejledning til bekendtgørelsen.

I det følgende kan du orientere dig om hovedpunkterne i Færdselsstyrelsens vejledning. En udtømmende præcisering af kravene, undtagelserne og straf ved overtrædelse finder du via linket nederst i nyheden.

  • Køreskoler, samt køreskoler, der udfører kørelæreruddannelse, genåbnes som udgangspunkt 6. april 2021. 5 kommuner er dog foreløbig undtaget fra genåbningen. Det drejer sig om kommunerne Ishøj, Brøndby, Fredensborg, Halsnæs og Gladsaxe. Det vil løbende blive vurderet og meldt ud, hvilke kommuner, der er undtaget genåbningen og dermed skal holde lukket.
  • Alle deltagere skal kunne dokumentere en negativ Covid-test, som højest er 72 timer gammel. Dette gælder fra det tidspunkt, hvor testen blev foretaget.
  • Som udgangspunkt skal alle elever og personale bære mundbind i køretøjer eller lokaler med adgang for offentligheden. I  undervisningslokaler må deltagere tage mundbindet af, når de sidder ned.

 

Du kan hente den fulde vejledning herunder, samt læse bekendtgørelsen på Retsinformation.

Vejledning

Regler og anbefalinger for genåbning af landets køreskoler

Færdselsstyrelsen har samlet reglerne for genåbning af landets køreskoler d. 6. april 2021 i dette informationsark.

Bekendtgørelse

Nr. 2021/573

Bekendtgørelse om genåbning og restriktioner, krav om mundbind m.v. og coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19

Gældende fra

06/04/2021

Bekendtgørelse træder i kraft den 06. april 2021.