Colourbox

Forlængelse af kørelærergodkendelser og STA-beviser under corona-krisen

Publiceringsdato: 17/04/2020
Godkendelse til at drive virksomhed som kørelærer og STA-beviser forlænges til den 31. august 2020, hvis de udløber i perioden 1. marts til 30. april 2020.

For at forebygge chaufførmangel under corona-krisen er der i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, og efter forhandling med transportministeren, udstedt en bekendtgørelse som forlænger gyldigheden af visse kort inden for vejtransportområdet.

 

Gyldighedstiden på følgende kørekort og legitimationskort, som udløber i perioden 1. marts til 30. april 2020 forlænges til den 31. august 2020 - dog kun til kørsel inden for Danmarks grænser:

 

  • Kørekort udstedt i medfør af bekendtgørelse om kørekort, hvorpå det er anført, at indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer
  • Legitimationskort, udstedt i medfør af bekendtgørelse om visse personers adgang til regulering af færdslen i forbindelse med særtransporter