Tempo-100 godkendelser

Sidst opdateret 27/01/2020
Herunder kan du læse mere om de forskellige typer tempo-100 godkendelser.

Godkendte Tempo 100-mærker

Sidst opdateret 06/03/2020
Her kan du finde information om godkendte Tempo 100-mærker.

Tempo 100-mærker findes i en overgangsperiode i to versioner - et ældre og et nyt design af mærket. Kravene til det nye mærkedesign er bl.a. vist som bilag 1 i bekendtgørelse nr. 458 af 12. maj 2016 og det ældre mærkedesign som bilag 2 til samme bekendtgørelse. Mærker med det ældre design må kun påsættes Tempo 100-godkendte køretøjer til og med den 31. december 2016.

 

Tempo 100-mærkerne kan anvendes på busser, ambulancer og campingbiler med tilladt totalvægt over 3.500 kg. Mærkerne kan også anvendes på campingvogne, påhængsvogne og påhængsredskaber med stiv trækstang og samlet tilladt akseltryk på op til 3.500 kg.

 

Nyt design

Ældre design

Tempo 100-mærket skal være udformet i overensstemmelse med kravene. Efter den 31. december 2016 må køretøjer dog ikke forsynes med mærker, der er udformet med det ældre design.

 

Udenlandske Tempo 100-mærker

Færdselsstyrelsen har p.t. ikke anerkendt mærker fra udenlandske myndigheder, som kan anvendes til Tempo 100-kørsel i Danmark. Køretøjerne skal således være godkendt og have det danske Tempo 100-mærke.

Godkendte Tempo 100-mærke leverandører

Sidst opdateret 06/03/2020
Her kan du finde information om godkendte Tempo 100-mærkeleverandører.

Tempo 100-mærker må kun leveres af leverandører, der er godkendt af Færdselsstyrelsen.

 

Tempo 100-mærker findes i en overgangsperiode i to versioner - et ældre og et nyt design af mærket. Kravene til det nye mærkedesign er bl.a. vist som bilag 1 i bekendtgørelse nr. 458 af 12. maj 2016 og det ældre mærkedesign som bilag 2 til samme bekendtgørelse. Mærker med det ældre design må kun påsættes Tempo 100-godkendte køretøjer til og med den 31. december 2016.

 

Tempo 100-mærkerne kan anvendes på busser, ambulancer og campingbiler med tilladt totalvægt over 3.500 kg. Mærkerne kan desuden anvendes på campingvogne, påhængsvogne og påhængsredskaber med stiv trækstang og samlet tilladt akseltryk på op til 3.500 kg.

 

Er din virksomhed godkendt af Færdselsstyrelsen som en kategori 3- eller 4-synsvirksomhed, eller er din virksomhed en forhandler, som af Motorstyrelsen er godkendt som nummerpladeoperatør, eller repræsenterer du i denne sammenhæng Forsvaret (eventuelt gennem Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse), så kan du kontakte nedenstående godkendte leverandører for bestilling af mærkerne.

Godkendte leverandører af Tempo 100-mærker

Bekendtgørelse

BEK nr 458 af 12/05/2016

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil

Gældende fra

01/07/2016

BEK nr 458 af 12/05/2016 Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil

Tempo 100 ambulancer

Sidst opdateret 27/01/2020
Her kan du finde information om Tempo 100-ambulancer.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 982 af 26. august 2015 om højere hastighedsgrænser ved kørsel med Tempo 100-ambulancer uden udrykning.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 2015 og omfatter ambulancer med tilladt totalvægt på over 3.500 kg, men ikke over 6.000 kg, der opfylder de særlige betingelser i bekendtgørelsen, som godkendes og registreres i DMR med tilladelsen Tempo 100 og forsynes med Tempo 100-mærke bagpå.

Hastighedsgrænsen ved kørsel uden udrykning på danske veje med Tempo 100-registrerede ambulancer er fra den 1. september 2015 100 km/t på motorveje og 80 km/t på andre veje.

For ambulancer med tilladt totalvægt på over 3.500 kg, der ikke er godkendt og registreret med tilladelsen Tempo 100, vil hastighedsgrænsen ved kørsel uden udrykning fortsat være 80 km/t på motorveje og 80 km/t på andre veje.

De særlige betingelser for godkendelse og anvendelse som Tempo 100-ambulance er anført i bekendtgørelsen.

Færdselsstyrelsen har i denne forbindelse udstedt meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1990, der oplyser om Tempo 100-ordningen for ambulancer til brug ved Tempo 100-synet, godkendelsen og registreringen i Motorregisteret (DMR) hos synsvirksomheder, der er Motorstyrelsens nummerpladeoperatører.

Bekendtgørelse

BEK nr 982 af 26/08/2015

Bekendtgørelse om højere hastighedsgrænser for Tempo 100-ambulancer uden udrykning

Gældende fra

01/09/2015

BEK nr 982 af 26/08/2015 Bekendtgørelse om højere hastighedsgrænser for Tempo 100-ambulancer uden udrykning
Gældende meddelelser

Meddelelse nr. 1990

Meddelelse om godkendelse af tempo 100-ambulancer

Tempo 100 busser

Sidst opdateret 27/01/2020
Her kan du finde information om Tempo 100-busser.
Den 15. marts 2018 trådte Færdselsstyrelsens meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 2008 i kraft. I afsnittet nedenfor er der link til meddelelsen.

Meddelelsen giver oplysninger om Tempo 100-ordningen til brug ved Tempo 100-synet hos synsvirksomheden og ved registreringen til Tempo 100-kørsel af fabriksnye, EU-typegodkendte busser hos forhandlere, der er Motorstyrelsens nummerpladeoperatør.

Den 15. marts 2018 trådte bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med bus nr. 200 af 12/03/2018 i kraft. Nederst på siden finder du bekendtgørelsen. Med ikrafttrædelsen af den nye bekendtgørelse ophæves samtidigt den gamle bekendtgørelse nr. 677 af 21/05/2015 om betingelser for Tempo 100-bus på motorvej. Busser, der opfylder betingelserne i bekendtgørelsen, må køre med op til 100 km i timen på motorveje.

For busser, der ikke lever op til kravene til Tempo 100-kørsel, vil hastighedsgrænsen fortsat være 80 km i timen på motorveje og på andre veje end motorveje.

Busser må i forbindelse med Tempo 100-kørsel ikke være tilkoblet et påhængskøretøj.

Busser, der er tilkoblet et registreringspligtigt påhængskøretøj, må køre med op til 80 km i timen på motorveje og op til 80 km i timen på andre veje end motorveje. De her anførte hastighedsbestemmelser gælder også, selvom både bus og påhængskøretøj er registreret til Tempo 100-kørsel i Køretøjsregisteret (DMR) og udstyret med Tempo 100-mærke.

Blandt de betingelser, der skal være opfyldt, er, at bussen skal være godkendt og registreret i DMR til Tempo 100-kørsel, og at bussen skal være forsynet med et dansk Tempo 100-mærke, der er synligt lige bagfra, medmindre bussen er EU-typegodkendt. Kravet om Tempo 100-registrering i DMR gælder dog ikke for udenlandsk registrerede busser.

Som noget nyt gælder, at EU-typegodkendte busser af klasse III eller klasse B, der er kendetegnet ved, at de ikke er konstrueret til at befordre stående passagerer, per definition opfylder betingelserne for Tempo 100-godkendelse i Danmark. Danske klasse III- og Klasse B-busser må anvendes til Tempo 100-kørsel, når de er registreret til Tempo 100-kørsel i DMR. Registreringen i DMR skal foretages i forbindelse med bussens første registrering i DMR og for allerede registrerede danske busser senest ved tidspunktet for næstkommende periodiske syn. Registreringen kan ske i forbindelse med et registreringssyn hos synsvirksomheden og for fabriksnye busser også ved registreringen 1. gang i DMR hos forhandlere, der er nummerpladeoperatør.

I forbindelse med godkendelsen ved syn af en udenlandsk registreret bus til Tempo 100-kørsel udsteder synsvirksomheden en Tempo 100-godkendelsesattest. Attesten skal medbringes under Tempo 100-kørsel i Danmark og anvendes som dokumentation for godkendelsen.

Nederst på siden er der links til virk.dk. Som synsvirksomhed finder du den elektroniske blanket, der skal anvendes i forbindelse med udstedelse af Tempo 100-godkendelsesattesten til udenlandsk registrerede busser.

De udstedte Tempo 100-godkendelsesattester bliver automatisk overført til Færdselsstyrelsens Dokumentportal. Her kan bussens godkendelsesattest ses og udskrives, når stelnummeret oplyses. Det kræver login med NemID.

Der udstedes ikke en Tempo 100-godkendelsesattest til danske busser, som registreres til Tempo 100-kørsel i DMR.

Synsvirksomheden udleverer et Tempo 100-mærke til busser, som ikke er EU-typegodkendte, der godkendes til Tempo 100-kørsel. Der må udleveres et Tempo 100-mærke til erstatning for et beskadiget mærke på en bus, som er godkendt til Tempo 100-kørsel, hvis det beskadigede mærke er fjernet fra bussen. Der udleveres ikke erstatningsmærke til busser, der er EU-typegodkendte.

Udenlandsk registrerede busser kan også godkendes af danske synsvirksomheder til Tempo 100-kørsel i Danmark, uden at bussen forinden fremstilles til et Tempo 100-syn hos synsvirksomheden. Når synsvirksomheden har modtaget den krævede dokumentation for opfyldelse af de tekniske krav, udsteder og udleverer synvirksomheden en Tempo 100-godkendelsesattest. Attesten medbringes under Tempo 100-kørslen og anvendes som dokumentation for godkendelsen. Der udleveres også et Tempo 100-mærke til montering bagpå bussen, medmindre bussen er EU-typegodkendt.
Attest

Tempo 100-godkendelsesattest for bus med udenlandske nummerplader

Blanketten benyttes af synsvirksomheder til udstedelse af Tempo 100-godkendelsesattest for bus med udenlandske nummerplader.
Gældende meddelelser

Meddelelse nr. 2008

Meddelelse om syn og godkendelse af Tempo 100-busser og -campingbiler

Bekendtgørelse

BEK nr 200 af 12/03/2018

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med bus

Gældende fra

15/03/2018

BEK nr 200 af 12/03/2018 Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med bus

Tempo 100 campingbiler

Sidst opdateret 27/01/2020
Her kan du finde mere information om Tempo 100-campingbiler.
Vejledningen her retter sig mod de tunge campingbiler med en registreret tilladt totalvægt, som er større end 3.500 kg og højst 7.500 kg, der kan godkendes til Tempo 100-kørsel i Danmark.

Den 15. marts 2018 trådte Færdselsstyrelsens meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 2008 i kraft. I afsnittet nedenfor er der link til meddelelsen.

Meddelelsen giver oplysninger om Tempo 100-ordningen for campingbiler til brug ved synet og Tempo 100–registreringen hos synsvirksomheden og ved registreringen første gang af fabriksnye, EU-typegodkendte campingbiler hos forhandlere, der er Motorstyrelsens nummerpladeoperatør, når bilen samtidigt ønskes registreret til Tempo 100-kørsel.

Den 15. marts 2018 trådte bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingbil nr. 201 af 12/03/2018 i kraft. Nederst på siden finder du bekendtgørelsen. Campingbiler, der opfylder betingelserne i bekendtgørelsen, må køre med op til 100 km i timen på motorveje og op til 80 km i timen på andre veje end motorveje.

For campingbiler med en tilladt totalvægt over 3.500 kg, der ikke opfylder betingelserne for Tempo 100-kørsel, vil hastighedsgrænsen fortsat være 80 km i timen på motorveje og 80 km i timen på andre veje end motorveje. Er campingbilen tilkoblet et registreringspligtigt påhængskøretøj er hastighedsgrænsen ligeledes 80 km/t på motorveje og 70 km i timen på andre veje end motorveje, også selvom campingbil og påhængskøretøj begge er registreret til Tempo 100-kørsel og udstyret med et Tempo 100-mærke. Kort sagt - campingbiler må under Tempo 100-kørsel ikke være tilkoblet et påhængskøretøj.

Blandt de betingelser, der skal være opfyldt, er, at campingbilen skal være godkendt og registreret i Køretøjsregisteret (DMR) til Tempo 100-kørsel, og at bilen skal være forsynet med et dansk Tempo 100-mærke, der er synligt lige bagfra. Kravet om registrering af campingbiler i DMR gælder dog ikke for udenlandsk registrerede campingbiler.

I forbindelse med godkendelse af udenlandsk registrerede campingbiler til Tempo 100-kørsel udsteder synsvirksomheden en Tempo 100-godkendelsesattest. Attesten anvendes som dokumentation for godkendelsen og skal derfor altid medbringes under Tempo 100-kørsel i Danmark.

Tilsvarende, anerkendte udenlandske ordninger, som også gælder ved Tempo 100-kørsel i Danmark, læs mere under "Udenlandske Tempo 100 ordninger".

I afsnittet nedenfor er der links til virk.dk. Som synsvirksomhed finder du den elektroniske blanket, der skal anvendes i forbindelse med udstedelse af Tempo 100-godkendelsesattest på engelsk til udenlandsk registrerede campingbiler.

Der udleveres også et Tempo 100-mærke til montering bagpå campingbilen, så det er synligt lige bagfra. Et erstatningsmærke for et beskadiget Tempo 100-mærke må kun udleveres, når synsvirksomheden har sikret sig, at det beskadigede mærke er fjernet fra campingbilen.

De udstedte Tempo 100-godkendelsesattester er automatisk overført til Færdselsstyrelsens Dokumentportal. Her kan campingbilens Tempo 100-godkendelsesattest ses og udskrives, når bilens stelnummer oplyses. Portalen kræver login med NemID.
Attest

Tempo 100-godkendelsesattest for campingbil med udenlandske nummerplader

Blanketten benyttes af synsvirksomheder til udstedelse af Tempo 100-godkendelsesattest for campingbil med udenlandske nummerplader.
Gældende meddelelser

Meddelelse nr. 2008

Meddelelse om syn og godkendelse af Tempo 100-busser og -campingbiler

Bekendtgørelse

BEK nr. 201 af 12/03/2018

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingbil

Gældende fra

15/03/2018

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingbil.

Tempo 100 påhængskøretøjer

Sidst opdateret 27/01/2020
Her kan du finde information om Tempo 100-påhængskøretøjer.
Den 1. juli 2016 trådte Færdselsstyrelsens meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1996 i kraft.

Meddelelsen giver oplysninger om Tempo 100-ordningen til brug ved Tempo 100-synet, godkendelsen og registreringen i Køretøjsregisteret (DMR) hos synsvirksomheden eller ved godkendelse og registrering af et nyt påhængskøretøj hos forhandleren, der er Motorstyrelsens nummerpladeoperatør.

Fra den 1. juli 2016 tillader færdselsloven Tempo 100-kørsel med nærmere bestemte påhængskøretøjer, som trækkes af en bil, hvis køretøjerne opfylder de særlige betingelser for Tempo 100-kørsel. Hastighedsgrænsen på danske veje ved Tempo 100-kørsel med disse vogntog er herefter 100 km/t på motorveje og 80 km/t på andre veje.

For køretøjer, der ikke lever op til kravene til Tempo 100-kørsel, vil hastighedsgrænsen fortsat være 80 km/t på motorveje og 80 km/t på andre veje.

Blandt de betingelser, der skal være opfyldt, er, at påhængskøretøjet skal være godkendt og registreret i DMR til Tempo 100-kørsel, og at påhængskøretøjet er forsynet med et dansk Tempo 100-mærke. Kravet om registrering af påhængskøretøjet i DMR gælder dog ikke for udenlandsk registrerede påhængskøretøjer.

Har påhængskøretøjet et registreret samlet tilladt akseltryk (største tryk på registreringsattesten) på mere end 750 kg, vil Tempo 100-registreringen medføre, at køretøjet indkaldes til periodisk syn med to års intervaller.

I forbindelse med Tempo 100-godkendelsen udsteder synsvirksomheden – og for nye påhængskøretøjer forhandleren – en godkendelsesattest, som skal medbringes under Tempo 100-kørsel i Danmark.

Nedenfor finder du links til virk.dk, hvor du finder de elektroniske blanketter, der skal anvendes i forbindelse med udstedelse af Tempo 100-godkendelsesattesterne.

Adgang til Færdselsstyrelsens dokumentportal kræver indtil videre login med NemID.
Attest

Tempo 100-godkendelsesattest for campingvogn til bil

Blanketten benyttes af synsvirksomheder, Forsvaret og forhandlere, som er nummerpladeoperatører, til udstedelse af Tempo 100-godkendelsesattest for registreringspligtig campingvogn til bil.
Attest

Tempo 100-godkendelsesattest for påhængsvogn eller påhængsredskab til bil

Blanketten benyttes af synsvirksomheder, Forsvaret og forhandlere, som er nummerpladeoperatører, til udstedelse af Tempo 100-godkendelsesattest for registreringspligtig påhængsvogn eller påhængsredskab til bil.
Gældende meddelelser

Meddelelse nr. 1996

Meddelelse om tempo 100-påhængskøretøjer til bil

Lovbekendtgørelse

LBK nr 1324 af 21/11/2018

Bekendtgørelse af færdselsloven

Gældende fra

28/11/2018

LBK nr 1324 af 21/11/2018 Bekendtgørelse af færdselsloven. Loven om færdsel.

Bekendtgørelse

BEK nr 458 af 12/05/2016

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil

Gældende fra

01/07/2016

BEK nr 458 af 12/05/2016 Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil

Lov

LOV nr 385 af 27/04/2016

Lov om ændring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer

Gældende fra

01/07/2016

Lov om ændring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer.

Udenlandske Tempo 100 ordninger

Sidst opdateret 27/01/2020
Her kan du finde information om anerkendte udenlandske Tempo 100 ordninger.
Der er ikke indgået aftale med udenlandske myndigheder, som giver dansk-registrerede køretøjer, godkendt til Tempo 100-kørsel alene efter danske regler, tilladelse til at køre Tempo 100-kørsel i den pågældende stat.

Det er muligt for stater at søge anerkendelse af deres tilsvarende Tempo 100-ordning i Danmark således, at køretøjer fra den pågældende stat, eventuelt på særlige betingelser, må foretage Tempo 100-kørsel i Danmark uden forudgående dansk godkendelse. Anerkendte Tempo 100-ordninger vil blive offentliggjort her på hjemmesiden.

Udenlandske, EU-typegodkendte busser af klasse III eller klasse B, der er kendetegnet ved, at de ikke er konstrueret til at befordre stående passagerer, opfylder per definition betingelserne for Tempo 100-kørsel i Danmark. I forbindelse med Tempo 100-kørsel med disse busser skal det kunne dokumenteres overfor politiet, at bussen er EU-typegodkendt, eksempelvis ved fremvisning af en kopi af bussens CoC-dokument, registreringsbeviset, en erklæring fra køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant eller fremvisning af fabrikationspladen, hvoraf bussens EU-typegodkendelsesnummer fremgår. Den visuelle kontrol af bussens indre indretning skal vise, at bussen ikke er indrettet til at befordre stående passagerer.

Spørgsmål og svar

Sidst opdateret 03/03/2020
Her kan du finde svar på oftest stillede spørgsmål vedrørende Tempo 100.

Spørgsmål om virk.dk

På virk.dk kan synsvirksomheder, forhandlere og Forsvaret indberette oplysninger til brug for udstedelse af Tempo 100-godkendelsesattesten.

 

Du skal have en NemID medarbejdersignatur for at logge ind og indberette på virk.dk. Læs mere på virk.dk om, hvordan du får en digital signatur.

 

Så må du vente med at indberette, til virk.dk igen er i drift, da du kun kan få udstedt godkendelsesattesten på virk.dk.

Spørgsmål om Tempo 100-syn

Danske Tempo 100-registrerede påhængskøretøjer med et samlet tilladt akseltryk på mere end 750 kg indkaldes til periodisk syn to år efter Tempo 100-registreringen og efterfølgende hvert andet år

 

Hvis køretøjets tilladelse til Tempo 100 er afmeldt i Køretøjsregisteret, skal køretøjet ikke længere periodesynes.

Ja, både når køretøjet godkendes ved registrerings- og periodisk syn og ved omregistrering, hvor køretøjet forsynes med et nyt registreringsnummer, skal der altid udstedes en ny Tempo 100-godkendelsesattest for køretøjet.

 

Påhængskøretøjet skal synes, og herunder skal også indgå kontrol af de særlige tekniske krav, det vil sige dækkenes alder og hastighedsmærkning samt eventuelt udstyr som bremser, støddæmpere og stabiliseringsanordning. Konstateres der under synet fejl på køretøjet i forhold til ovennævnte, skal fejlene noteres som de særlige fejl, der anvendes for konstaterede fejl ved Tempo 100-syn.
Ja, et udenlandsk registreret påhængskøretøj, der opfylder de tekniske krav, kan i forbindelse med et syn godkendes til Tempo 100. Køretøjet skal ikke registreres i Køretøjsregisteret.
Det kan ske hos en synsvirksomhed godkendt som kategori 3- eller kategori 4-synsvirksomhed, eller – for et nyt, EF-typegodkendt påhængskøretøj – hos forhandleren af påhængskøretøjet. I begge tilfælde skal virksomheden være godkendt som nummerpladeoperatør af SKAT.

Spørgsmål om krav til Tempo 100-påhængskøretøjet

Påhængskøretøjet kan være en campingvogn, påhængsvogn O1/O2 eller et påhængsredskab til bil.

 

Påhængskøretøjet skal være konstrueret med en stiv trækstang.

 

Det registrerede, samlede tilladte akseltryk må ikke overstige 3.500 kg.

 

Køretøjet skal være egnet til kørsel med mindst 100 km/t. Egnetheden bestemmes af køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant.

 

Dækkene skal være yngre end 6 år, hvilket bestemmes ud fra den produktionskode, dækket er mærket med. Dækkenes hastighedsmærkning skal mindst svare til 120 km/t (kode ”L”).

Påhængskøretøjet skal have en stiv trækstang og være en campingvogn, påhængsvogn 01/02 eller et påhængsredskab med et samlet tilladt akseltryk på højst 3.500 kg.

Krav til den trækkende bil

Ja, kravene er:

 

  • Bilens registrerede tilladte totalvægt må ikke overstige 3.500 kg.
  • Bilen skal være udstyret med blokeringsfri bremser (ABS).
  • Bilens registrerede køreklare vægt skal mindst svare til køreklar vægt (min.) for trækkende bil, som er anført på påhængskøretøjets Tempo 100-godkendelsesattest.
  • Føreren skal forinden Tempo 100-kørslen sikre sig, at det lodrette tryk på bilens kuglekobling er så højt som praktisk muligt uden at overstige det tilladte kugletryk/koblingstryk fastsat af fabrikanten af bilen, fabrikanten af kuglekoblingen og fabrikanten af påhængskøretøjet.

Gyldighedsperiode og afmelding

Godkendelsesattesten gælder indtil næste ordinære syn, som kan være et registreringssyn eller et periodisk syn.
Ja. Køretøjets registrerede, primære ejer eller bruger kan med log-in på Skats hjemmeside afmelde tilladelsen ”Tempo 100”. Personen, der foretager afmeldelsen, har pligt til at sørge for, at det danske Tempo 100-mærke straks fjernes fra påhængskøretøjet. En synsvirksomhed, der er Skats nummerpladeoperatør, kan i forbindelse med syn af køretøjet afmelde påhængskøretøjets tilladelse ”Tempo 100” i Køretøjsregisteret (DMR) og har i den forbindelse pligt til at kontrollere, at det danske Tempo 100-mærke er fjernet fra påhængskøretøjet inden afmeldelsen.

Tempo 100-kørsel

At du kører Tempo 100-kørsel, når du kører:

 

  • over 80 op til 100 km/t på motorveje

 

At du altid skal medbringe Tempo 100-godkendelsesattesten, når du kører Tempo 100-kørsel.

 

At du altid skal køre efter forholdene (vejrlig, vejforhold, øvrig trafik, køretøjernes vægt og belæsning).

Nej, godkendelsen gælder kun ved kørsel på danske veje.
Nej, påhængskøretøjet skal være forsynet med dansk Tempo 100-mærke.