Job

Sidst opdateret 27/01/2020
Samarbejde, videndeling, kompetencer og fleksibilitet. Det er nøgleordene for medarbejderprofilen i Færdselsstyrelsen.

Styrelsens rekrutteringsproces

Sidst opdateret 27/01/2020
Vi løser opgaver, der er komplekse både teknisk, trafikalt og politisk - og som kræver tværgående afvejninger og helhedssyn.

 Hvis du søger job hos os, skal du derfor regne med, at det både vil være dine faglige kompetencer og dine samarbejdsevner, vi er interesseret i.

 

Mange af vores opgaver er organiseret som projekter på tværs af organisationen. Et job i Færdselsstyrelsen kan derfor indebære, at du både skal fungere som projektdeltager og som projektleder.

 

Sådan foregår en rekrutteringsproces i Færdselsstyrelsen

  1. Send din ansøgning
    Når du vil søge job i Færdselsstyrelsen, skal du søge de ledige stillingsopslag via Statens eRekrutering, hvor du også uploader din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer. Vi modtager ikke henvendelser på stillingsopslag, hvor tidsfristen er overskredet.
  2. Tak for din ansøgning
    Når vi modtager din ansøgning, sender vi en bekræftelse på e-mail med det samme.
  3. Samtaler
    Har du de rette kvalifikationer og relevante kompetencer, kan du være en af dem, vi gerne vil invitere til en samtale. Samtalen finder sted hurtigst muligt efter ansøgningsfristens udløb, og der vil som oftest blive anvendt personlighedstest i forbindelse med samtalen. Til samtalen vil typisk tre medarbejdere fra Færdselsstyrelsen deltage. Ønsker både du og vi at fortsætte processen, inviteres du til endnu en samtale, hvis der er behov for det.
  4. Det endelige valg
    Når vi har truffet en afgørelse om, hvem vi gerne vil ansætte, får den valgte ansøger besked, hvorefter den endelige ansættelse forhandles på plads. Du vil også få besked, hvis vi ikke har valgt dig til den opslåede stilling.

Fortrolighed

Alle dine personlige oplysninger - herunder ansøgning og CV - behandler vi strengt fortroligt og i henhold til lov om behandling af persondata.

Vejledning

7 gode råd til din ansøgning

Her kan du få nogle generelle råd til din ansøgning til Færdselsstyrelsen.

Ledige stillinger

Sidst opdateret 27/01/2020
Herunder kan du se ledige stillinger i Færdselsstyrelsen.

Færdselsstyrelsen som arbejdsplads

Sidst opdateret 27/01/2020
Som medarbejder i Færdselsstyrelsen er du med til at gøre en forskel for, at vi kommer sikkert og grønt fremad i Danmark.

Vi er en arbejdsplads med en bred faggruppe, der løser meget forskellige opgaver, men vi hjælper altid hinanden. Du passer derfor perfekt til holdet, hvis du ser samarbejde som motoren i dit daglige arbejde.

 

Det fortæller (dine måske nye) kollegaer om at arbejde i Færdselsstyrelsen:

 

Fra første dag har der været en helt særlig pionerånd og gå-på-mod. Det er fedt at være en del af.

Lea Adelhardt, kontorfunktionær.

 

Som ny medarbejder er det utroligt lærerigt at være en del af en arbejdsplads, hvor sparring spiller en central rolle i den daglige opgaveløsning, og hvor der er gode muligheder for faglig udvikling.

Maria Winkel Lorenzen, fuldmægtig.

 

Hos Færdselsstyrelsen gør vi hver dag vores bedste for at levere en god service til borgere, virksomheder og andre myndigheder. Og det er dejligt at være på en arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for at få både arbejds- og familieliv til at hænge sammen.

Janna Jager Vibe, kontorfunktionær.