Nye regler for busser og lastbilers tilladte totalhøjde
30.10.2019

Færdselsstyrelsen ændrer bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (dimensionsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer bliver i den forbindelse også ændret. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2020.

Dimensionsbekendtgørelsen bliver ændret som en del af udspillet om bedre erhvervsregulering. Det betyder, at den tilladte totalhøjde bliver ændret fra 4,0 til 4,10 meter for busser og lastbiler og dertilhørende påhængsvogne.

Som følge af den forøgede totalhøjde bliver bekendtgørelse om slæbning af køretøjer ændret for at muliggøre bortslæbning af køretøjer med en totalhøjde på 4,10 meter.

Læs Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk på Retsinformation.dk (nyt vindue).
Sidst opdateret: 30.10.2019