WLTP-måling af bilers brændstofforbrug
10.01.2019

Folketinget har vedtaget en lovændring omkring registreringsafgift og årlig afgift. Det betyder, at afgifterne nu fastsættes på basis af brændstofforbrug målt efter den såkaldte WLTP-metode. Nye biler skal ved syn kunne registreres korrekt med brændstofforbruget (NEDC2), der stammer fra de nye WLTP-målinger.

Meddelelse nr. 2012 har til formål at vejlede synsvirksomhederne om administrationen vedrørende biler, der er afprøvet i henhold til den nye metode ’Worldwide Harmonized Light Vehicle Test Procedure’ (WLTP) samt oprettelse i Køretøjsregisteret (DMR).

Meddelelsen indeholder retningslinjer om, hvordan det nye brændstofforbrug bliver registreret korrekt i forbindelse med syn. I DMR er der endnu ikke oprettet mulighed for at angive, om de brændstofforbrugsværdier der indsættes, er gamle NEDC-værdier fra den tidligere måling ’New European Driving Cycle’ (NEDC) eller nye NEDC2 værdier fra den nye måling, WLTP. Meddelelsen indeholder derfor instruktioner om, hvad synsvirksomhederne skal gøre, indtil DMR bliver opdateret.

Meddelelsen nr. 2012 træder i kraft den 10.01.2019 og kan læses her.
Kontakt
Chefkonsulent
Peter Dyrelund Jakobsen
Sidst opdateret: 17.01.2019