Ottende lodtrækning om tilladelser til erhvervsmæssig persontransport er gennemført
03.12.2019

Til den ottende lodtrækning har Færdselsstyrelsen modtaget ansøgninger fra 2.286 virksomheder om 30.949 EPT-tilladelser til nulemissionsbiler og om 9.776 EPT-tilladelser til almindelige køretøjer. Der er udtrukket 50 tilladelser til nulemissionsbiler og 75 tilladelser til almindelige køretøjer.

Fordelingen af EPT-tilladelser ved den ottende lodtrækning foregik på samme måde som ved den syvende lodtrækningsrunde. Det vil sige, at der ved den ottende lodtrækning også blev reserveret 50 tilladelser til ansøgere med nulemissionsbiler. De øvrige forhold for lodtrækningen var de samme, som ved de forrige lodtrækningsrunder.

Af de i alt 125 EPT-tilladelser er 50 tilladelser blevet tildelt ansøgere med non-emissionsbiler, og 75 tilladelser er blevet tildelt ansøgere med almindeligt køretøjer. Der er udtrukket 25 ansøgninger til ventelisten for nulemissionsbiler og 50 ansøgninger til ventelisten for almindelige køretøjer.

Ansøgningerne på ventelisten vil blive aktiveret, hvis:
  • en eller flere af de udtrukne ansøgninger bliver trukket tilbage, eller
  • en eller flere af de udtrukne virksomheder ikke opfylder de krav, der er fastsat i taxilovgivningen.

Alle ansøgere vil inden for en uge modtage en mail fra Færdselsstyrelsen om resultatet. Herefter begynder styrelsen at behandle de udtrukne ansøgninger. Det er forventet, at ansøgningerne er færdigbehandlet inden for otte uger fra sagsoprettelsen.

Se listerne over de udtrukne virksomheder på taxilov.dk (nyt vindue)
Sidst opdateret: 03.12.2019