Cabotage

Nedenfor kan du læse om reglerne vedrørende cabotage

Cabotagekørsel er udførelse af national transport for fremmed regning, der udføres i en begrænset periode inden for EU og EØS-landene på grundlag af en fællesskabstilladelse.

Cabotagekørsel kan kun udføres i tilknytning til en international transport, som giver adgang til inden for 7 dage at udføre op til 3 cabotagekørsler i én medlemsstat, eller 1 cabotagekørsel pr. medlemsstat inden for 3 dage, hvis der køres ind uden last.

Den internationale transport, der går forud for cabotagekørslen, skal have en sådan karakter, at den ikke primært har til formål at give mulighed for at anvende cabotagereglerne.

Adgangen til at udføre cabotagekørsel er betinget af, at værtsnationens nationale regler overholdes på en række områder.

Der kan ikke udføres cabotagekørsel på baggrund af en CEMT-tilladelse eller tilladelser udvekslet bilateralt.

Du kan læse cabotagevejledningen ved at benytte linket til højre.

Se desuden spørgsmål og svar om cabotagekørsel ved at benytte linket til højre.
Sidst opdateret: 27.05.2019