Skip navigation


Sidens værktøjer


Primær navigation


Fremtidens sikkerhed

Fokus i Færdselsstyrelsens arbejde er den højest mulige sikkerhed i køretøjerne på de danske veje.

Hvert år dræbes 42.000 mennesker på de europæiske veje – heraf i Danmark ca. 400. Tallene har på nationalt plan været jævnt faldende siden starten af 1970’erne takket være en stigende fokus på trafiksikkerhed. Vi har forbedret vores trafiksikkerhed gennem kampagner og øget oplysning. Men det har vist sig, at den måde vi fysisk indretter vores trafik og transportmidler på, har en fundamental effekt på antallet af ulykker og deres alvorlighed. Derfor søger vi i Færdselsstyrelsen at højne den aktuelle færdselssikkerhed gennem de krav, vi stiller til vores nye biler, lastbiler, varebiler, busser og cykler. Men bilerne på vejene i dag er ofte længe undervejs i udvikling og produktion. Derfor ser vi det som en vigtig prioritet som myndighed at bidrage til undersøgelser og grundige data, så vi kan påvirke mulighederne for at få sikrere trafik.


Temaer
  • Passiv sikkerhed – når ulykken sker


    Når føreren i samspil med alle aktive sikkerhedssystemer spiller fallit, er det op til bilens passive sikkerhedssystemer at minimere omfanget af ulykken.

    Takket være intensiv forskning og stadigt strengere krav om sikkerhed har bilerne gennemgået en utrolig udvikling på området for passiv sikkerhed. Med nutidens biler er det nu muligt i mange tilfælde at slippe uskadt fra ulykker, der for blot 25 år siden ville have dræbt chaufføren og eventuelle passagerer.

    "Med nutidens biler er det nu muligt i mange tilfælde at slippe uskadt fra ulykker, der for blot 25 år siden ville have dræbt chaufføren og eventuelle passagerer."

    Nakkestøtter, deformerbare ratstammer og interiørdetaljer, forbedrede dørlåse, energiabsorberende karrosserizoner, intelligente airbags og sikkerhedsseler er blot nogle af de tiltag, der har flyttet det passive sikkerhedsniveau i den rigtige retning. Ofte flankeret af lovkrav.

    Den amerikanske trafiksikkerhedsorganisation IIHS demonstrerer 50 års udvikling af passiv sikkerhed i biler ved denne video. En personbil anno 1959 møder sin 2009-slægtning med 64 km/t. Resultatet taler for sig selv. Føreren i den gamle bil bliver med stor sandsynlighed dræbt, mens føreren i den moderne bil slipper uden alvorlige kvæstelser.

    Der findes en række testinstitutioner, der afprøver bilers sikkerhed i praksis. Både det europæiske Euro NCAP og det amerikanske IIHS – Insurance Institute of Highway Safety tester hvert år de nyeste bilmodeller for at fastslå deres passive sikkerhed i alle tænkelige situationer.

    Men en ting er opstillede tests, en anden ting er virkelige ulykker. Her har det svenske forsikringsselskab Folksam gennem en årrække opsamlet og analyseret data fra en række ulykker. Undersøgelsen, der opdateres hvert år, viser risikoen for at blive dræbt eller kvæstet i en bestemt bil sammenlignet med gennemsnitsbilen i samme vægtklasse.

    Dog er der en indbygget forsinkelse i undersøgelsen, da det altid varer 2-3 år, før en ny bilmodel har været indblandet i et tilstrækkeligt stort antal ulykker til, at man kan uddrage statistik.

  • Hvad driver udviklingen i aktiv sikkerhed?


    Med den aktive sikkerhed i køretøjer taler man om bilens evne til at undgå en ulykke. Det kan ligge i de elektroniske og mekaniske systemer. De kan hjælpe til med at kontrollere bilen i en nødsituation, gribe ind før en nødsituation opstår eller informere føreren om eventuelle faremomenter.

    Sikkerhed i biler er i dag blevet et konkurrenceparameter. Udviklingen inden for dette område foregår derfor med rivende fart. Systemer og teknologier, som for bare 10 år siden var det rene science-fiction eller skitser på konceptbiler, er nu standardudstyr i mange biler. Udviklingen inden for sikkerhedsteknologier drives ofte frem af luksusbilerne, der kappes om at være først med avancerede features. Få år senere vil disse sikkerhedssystemer ofte have fundet vej til selv de billigste modeller godt hjulpet på vej af forbrugerpres og myndighedsmæssige tiltag. Det var tilfældet med de blokeringsfri bremsesystemer og er også tilfældet med elektronisk stabilitetskontrol. Denne tendens fortsætter uden tvivl også i fremtiden, hvor mange af de eksisterende systemer vil blive forbedrede.

    Rent samfundsøkonomisk er der også mange penge at spare ved, at bilerne får monteret bedre sikkerhedsudstyr, fordi det reducerer antallet af trafikulykker. Derfor har Færdselsstyrelsen hjulpet til med at skaffe dansk afgiftsnedsættelse til biler udstyret med bl.a. ESC. Beregninger viser nemlig, at samfundet kan spare næsten fire gange så meget, som det koster at montere det i bilerne. Med ESC undgår bilen at skride sidelæns ind i forhindringer. Som du kan se i videoen herunder, er sideværts kollisioner særligt farlige, fordi føreren ikke er beskyttet af en lang stødabsorberende zone som forende og bagende.

    Færdselsstyrelsen deltager i EU-samarbejde om den såkaldte "sikkerhedspakke".

    Færdselsstyrelsen deltager i EU-samarbejde om den såkaldte "sikkerhedspakke". Blandt de gode tiltag er bl.a. krav om ESC fra 1.nov. 2014 i alle nye biler. For helt nyintroducerede bilmodeller er der krav om ESC allerede fra 1.nov. 2011. Opgørelser viser, at systemet kan spare op til 2.500 europæiske liv om året. Der stilles også krav om automatisk nødbremsesystem (aktiv fartpilot) og lane departure warning (linjevogtersystem) fra 2013 i tunge køretøjer.

     

      

    Med ESC undgår bilen at køre sidelæns i forhindringer.

     

    ESC kan forhindre typiske undvige-ulykker. På denne video opdager den bagfrakommende bil for sent den langsomme bil foran. Det ses tydeligt, at den efterfølgende voldsomme undvigemanøvre uden ESC fører til en ukontrollabel situation. Med ESC ville bilen være blevet stabiliseret og ulykken undgået. Derfor arbejder Færdselsstyrelsen for krav om ESC.

Temaer
  • 6 bud på livreddende fremtidsteknologier


    Vigtige sikkerhedsfremmende teknologier såsom ABS og ESC er standard på de fleste biler i dag. Her er Færdselssstyrelsens bud på fremtidens livreddende teknologier.

     

     

    1. Fartpilot med afstandsradar

    Afstandsradar (ACC, Adaptive Cruise Control) er et system, der ved hjælp af radar og indvirkning på bilens speeder og bremse automatisk kan holde en passende afstand til den forankørende bil. Systemet er fortrinsvis beregnet til motorveje og landeveje og kan give en advarsel til føreren, hvis normal, let bremsning ikke er nok til at undgå at køre ind i den forankørende.
    I øjeblikket kan disse systemer ikke lave maksimale nødopbremsninger, men med tiden vil de givetvis udvikle sig til egentlige anti-kollisionssystemer.

    AEBS-systemer (Automatic Emergency Braking System), der vil kunne forhindre bagendepåkørsler eller i det mindste reducere påkørselshastigheden, bliver EU-lovkrav for nye lastbiler og busser, der registreres fra 1. november 2015 (for nye modeller dog allerede fra 1. november 2013). Derved vil man kunne forhindre eller reducere følgerne af fx bagendepåkørsler ved kødannelse på motorveje.

     2. Træthedsdetektor

     

    Mange ulykker sker fordi chaufføren falder i søvn. Der findes allerede systemer, der overvåger fx øjenbevægelser eller ratudslag til at fastslå, om føreren er for træt til at køre. Hvis øjets blinke-mønster eller måden man bevæger rattet på indikerer, at føreren er ved at falde i søvn, giver systemet et alarmsignal. Systemet udvikles primært til busser og lastbiler, men nogle i personbilsmærker - primært i lidt dyrere biler - findes systemet allerede.

     

    3. Alkolåse

     

    En alkoholpåvirket bilist udgør en enorm risiko i trafikken. Det afholder ikke mange danskere fra at køre med en promille, der er over det tilladte. Hvert år sigtes ca. 15.000 danskere for spritkørsel. Men det reelle antal spritbilister er formentlig meget højere. Derfor kan der i mange tilfælde være store sikkerhedsmæssige fordele i at prøve at sikre, at føreren er ædru.

    Alkolåse kan installeres i biler og forhindrer motoren i at blive startet, medmindre føreren har afgivet en alkoholfri udåndingsprøve. I Sverige kan dømte spritbilister få en mildere straf ved at lade en alkolås montere i bilen.

     

    4. Elektroniske øjne

    Der bliver brugt store summer på at udvikle forskellige former for ”elektroniske øjne” til at hjælpe føreren af en bil sikkert gennem trafikken. Elektroniske øjne i form af kameraer og digital billedbehandling samt forskellige former for sensorer kan holde øje med omgivelserne og give alarm, eller eventuelt gribe ind, hvis der er fare på færde.

    Som eksempel på systemer med ”elektroniske øjne”, der allerede findes på markedet, kan nævnes fartholdersystemer med indbygget overvågning af afstand til forankørende samt de ”linievogter”-systemer, der fås til en del nye biler (Lane departure Warning System). Men der vil komme mere af denne art i de kommende år, ikke mindst indenfor systemer, der holder øje med cyklister og fodgængere, som bilen kan komme til at kollidere med, og som giver alarm eller eventuelt aktiverer bremsen, hvis der er ved at opstå en farlig situation.

     

    5. Intelligent Speed Adaptation

    Hvis alle bilister overholdt alle fartgrænser, ville en stor del af trafikulykkerne kunne afværges. Intelligent Speed adaptation er en teknologi, der bygger på, at bilen ”ved” hvor stærkt der må køres på den konkrete vejstrækning. Hvis hastighedsgrænsen overskrides, advares føreren. Der er også afprøvet systemer, der gør speederen hård, så det bliver vanskeligt at køre hurtigere end tilladt.

    Teknologien er baseret på digitale vejkort kombineret med GPS-modtagere.

     

    6. eCall - automatisk 112-opkald

     

    En del trafikulykker sker som soloulykker – ofte på øde steder uden meget trafik. Hvis ulykken er alvorlig, kan det være fatalt, hvis der ikke kommer hjælp i tide.

    eCall er et system, der foretager automatisk nødopkald til alarmcentralen, hvis bilens passive sikkerhedssystemer såsom airbags bliver udløst.

    Det vurderes, at der formentlig ville være en sikkerhedsmæssig fordel, hvis man indførte det på alle biler.

    I øjeblikket undersøger Færdselsstyrelsen sammen med en række andre danske myndigheder muligheden for at indføre eCall i Danmark.
Se også
www.bilviden.dk kan du læse meget mere om sikkerhed

Hvor sikker er din nye bil?

EuroNCAP tester sikkerheden i alle nye biler. Se de seneste resultater her.


Hvor sikker er din brugte bil?

Svenske Folksam indsamler hvert år detaljerede oplysninger om virkelige ulykker. Her kan du se den reelle sikkerhed i lidt ældre biler.


"Vi skal spænde et sikkerhedsnet ud under fremtidens trafikanter"

Stor JP-Interview med en af Færdselsstyrelsens sikkerheds-eksperter, bilinspektør Victor Hollnagel


Sikkerhed på motorcykel

Med sit medlemsskab i Havarikom-missionen for vejtrafikulykker arbejder Færdselsstyrelsen aktivt for at sikre bedre sikkerhed på de danske veje. Den seneste rapport sætter fokus på de ofte meget alvorlige ulykker med motorcykler og afliver en række populære myter.


Sikkerhed A-Z. Fra alkohol til zebrastriber

Rådet for Sikker Trafiks side om gode trafikvaner


Almindelig dæk eller vinterdæk?

De rigtige dæk er vigtige for sikkerheden. På dækvælgeren kan se hvilke dæk, der passer dit kørselsbehov bedst


Kontaktinformation

Færdselsstyrelsen  Adelgade 13  Postbox 9039  1304 København K
Telefon 33 92 91 00  Fax 33 93 22 92  EANnr. 5798 000 893320  Email fstyr@fstyr.dk
Sidst opdateret 05.01.10