Spørgsmål og svar

På din bils registreringsattest kan der f.eks. stå ”Maks. påhængskøretøj med bremser 1300 kg”. Det er så den maksimale faktiske vægt, som du må koble efter bilen. Du må altså godt tilkoble en påhængsvogn/campingvogn, hvor den tilladte totalvægt er f.eks. 1500 kg, hvis du blot nøjes med at læsse den, så den faktiske vægt højst bliver 1300 kg. Påhængsvognens/campingvognens egenvægt/køreklare vægt står også på registreringsattesten, så man kan regne ud, hvor stor lasteevne køretøjet har.

Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 136 af 22. marts 1993 om synsfri sammenkobling, og du kan læse mere i Vejledning om syn af køretøjer afsnit 12, under punkt 12.310.

Er mit kørekort tilstrækkeligt?

Spørgsmål om kørekort hører under Rigspolitiets Færdselsafdeling. På politiets hjemmeside kan du finde oplysninger om kørekort til personbil med påhængskøretøj.

Hos Rådet for Sikker Trafik kan du ligeledes finde oplysninger om kørsel med påhængskøretøj.

Er der krav til længde og bredde?

Et påhængskøretøj må kun være 35 cm bredere end bilen i hver side, altså i alt 70 cm. Bredden måles uden spejle.

Du kan sandsynligvis finde bredden opgivet i bilens instruktionsbog. Hvis f.eks. bilens bredde over karrosseriet (den almindeligt opgivne bredde) er angivet til 170 cm, så må du tilkoble et op til 240 cm bredt påhængskøretøj.

Bilens bredde kan forøges med op til 5 cm i hver side ved montering af sidelister og skærmforøgere. Bredden kan også forøges med trinbræt.

Et vogntog må højst være hele 18,75 m langt, så der er næppe ret mange andre end lastbilsvogntog, der kommer i nærheden af dette tal.

Kan jeg få hævet min bils største påhængsvægt?

Hvis du ønsker at få forøget den største påhængsvægt, som bilen har lov at køre med, skal du henvende dig til forhandleren eller importøren af bilen. Han kan oplyse, om bilen kan godkendes med større vægt, idet det er bilfabrikanten (og ikke myndighederne), der bestemmer hvor tungt et påhængskøretøj, en given bil kan køre med.

For at bilen kan blive godkendt med forhøjet påhængsvægt, skal bilen synes hos en synsvirksomhed, og du skal medbringe dokumentation i form af én af følgende ting:

• Erklæring fra fabrikanten af det trækkende køretøj eller fra dennes repræsentant.
• Teknisk information fra fabrikanten af det trækkende køretøj eller fra dennes repræsentant.
• Fabrikationsplade på køretøjet, hvoraf teknisk tilladt vogntogsvægt fremgår.
• Instruktionsbog.

Efter synet tager man anmeldelsesblanketten og registreringsattesten med til en Nummerpladeekspedition (SKAT), så den ændrede påhængsvægt kan blive registreret, og så man kan få en ny registreringsattest med den nye påhængsvægt.

Kan jeg få nedsat min bils største påhængsvognvægt?

Hvis du vil have nedsat den største påhængsvægt (det kan være aktuelt for at kunne køre med påhængskøretøjet uden B+E-kørekort), så kan denne vægt nedsættes til det ønskede, hvis du henvender dig til en Nummerpladeekspedition (SKAT). Bilen skal altså ikke synes i dette tilfælde.

Hvis bilen tidligere har fået nedsat den største påhængsvægt, og man vil have hævet vægten igen, kan det gøres på én af følgende måder:

• Kør til registreringssyn med bilen og medbring én af de fire ting nævnt under det foregående spørgsmål.
• Kør til registreringssyn med bilen og medbring bilens registreringsattest og henvis til typegodkendelsen (hvis bilen er dansk typegodkendt).
• Få en virksomhed, der er momsregistreret som autoreparationsværksted eller momsregistreret til detailhandel med biler eller campingvogne, til at udfylde en blanket fra SKAT, nr. 21.053. Bemærk, at denne metode kun er mulig for højst otte år gamle biler, og at den ikke kan benyttes til at få forøget den største påhængsvægt ud over det, som er angivet i bilens typegodkendelse.

I alle tre tilfælde skal man efterfølgende tage til en Nummerpladeekspedition (SKAT) og medbringe bilens registreringsattest samt anmeldelsesblanket eller blanket 21.053.

Kan jeg få nedsat påhængsvognens/campingvognens eller bilens tilladte totalvægt?

Normalt skulle det ikke være nødvendigt at nedsætte køretøjernes tilladte totalvægt. Hvis man alligevel får brug for det (kan have betydning for reglerne om kørekort), skal man køre til et registreringssyn hos en synsvirksomhed. Her beder man om at få nedsat den tilladte totalvægt, og dette vil kunne godkendes, såfremt der stadig er en passende reel lasteevne tilbage. En bil kan f.eks. ikke nedsættes til en tilladt totalvægt, der ikke gør det muligt at besætte alle pladserne med personer, der vejer 75 kg.

Efter synet tager man anmeldelsesblanketten og registreringsattesten med til en Nummerpladeekspedition (SKAT), så den ændrede tilladte totalvægt kan blive registreret, og så man kan få en ny registreringsattest med den nye tilladte totalvægt.

De nærmere regler om nedsættelse af tilladt totalvægt, finder du i Vejledning om syn af køretøjer afsnit 3, under punkt 3.01.V03.

Disse ændringer hører ind under begrebet konstruktive ændringer. Du må godt foretage konstruktive ændringer på din bil, men der er visse krav, der skal overholdes. Kort fortalt er kravene: 

• Bilen må ikke støje eller forurene mere end tilladt
• Sikkerheden skal fortsat være forsvarlig
• At du ved syn af bilen kan dokumentere, at bilen fortsat lever op til de to nævnte krav

Du kan læse mere om kravene nedenfor under "Hovedkrav til konstruktive ændringer"

Reglerne om tuning (herunder også chiptuning), motorskift mv. kan findes i Vejledning om syn af køretøjer i kapitel 7.06.01 (3) (pdf). Reglerne om chiptuning findes i Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1887 (pdf).

Vigtigt at vide, hvis du tuner eller chiptuner din bil!

Du kan risikere at miste bilens fabriksgaranti, hvis din chiptuning ikke er lovlig. Spørg derfor altid bilimportøren, om fabriksgarantien kan opretholdes ved tuning.

Som bilens ejer er det dit ansvar at sikre dig, at bilen er i lovlig stand (Færdselsloven §67).  Flere regler kan finde i bekendtgørelsen om chiptuning. 

Bilen skal synes og godkendes

Når du foretaget konstruktive ændringer (motorskift, tunet eller chiptunet), skal bilen altid synes bagefter. I den forbindelse skal du oplyse synsvirksomheden om ændringerne. Det vil så fremgå af registreringsattesten, at der er foretaget konstruktive ændringer.

Kravet om syn og registrering ved konstruktive ændringer kan findes i Bekendtgørelse om godkendelse og syn §22.

Vigtigt at vide om syn!

Hvis du ikke oplyser om ændringerne ved syn, er ændringerne ikke godkendt, og dermed er bilen ikke lovligt synet.

Afgift ved konstruktive ændringer

Det er SKAT der afgør, om der skal betales fornyet afgift i forbindelse med konstruktive ændringer. Kontakt dit skattecenter for at høre nærmere om reglerne.

Salg og markedsføring af chiptuningssæt

Markedsføring og salg af chiptuning er ulovligt, medmindre forhandleren kan dokumentere, at bilen med monteret chip stadig overholder miljøkravene. For at være lovligt skal chiptunings-udstyr vedlægges denne dokumentation. Dette forbud mod salg af ulovligt chiptunings-udstyr gælder også, selv om der reklameres med, at det kun må anvendes på køretøjer på lukket område.

Hovedkrav til konstruktive ændringer

Forurening, brændstofforbrug og støj

Hvis du vil foretage konstruktive ændringer af din motor, er et af hovedkravene som følger:

• Bilen må ikke forurene og støje mere, end det var tilladt ved bilens 1. registreringsdato.

Du skal kunne dokumentere, at bilen efter ændringerne ikke forurener mere end tilladt. Det kan gøres ved at få bilen målt i et godkendt prøvningslaboratorium (findes bl.a. i Sverige og Tyskland). Det kan også gøres ved at bygge bilen om, så den bliver identisk med en anden seriefremstillet model.

Særligt for chiptuning. Fra 1. august 2006 er der indført et særligt krav for dieselbiler, om måling af røg under belastning.

Er bilen registreret første gang i 1997 eller senere, skal du også kunne fremvise dokumentation for brændstofforbruget efter tuning. Det skyldes, at den grønne ejerafgift er fastsat efter bilens forbrug.

Der er ikke formkrav til dokumentation, men du kan se et eksempel på dokumentation for chiptuning (engelsk version).

Hvis motorens effekt forøges med mindre end 20 %, må bilens støjniveau (standstøj) ikke stige med mere end 3 db (A) i forhold til det støjniveau, bilen havde ved 1. registrering.

Hvis du forøger motorens effekt med mere end 20 %, skal du kunne fremvise ny dokumentation for støjniveau i form af måling af både kørsels- og standsstøjsmåling.

Sikkerhed

Hvis du laver konstruktive ændringer på motoren er der også krav til bilens sikkerhed.

Bilen skal kunne holde til effektforøgelsen (sikkerhed).

Hvis du øger motoreffekten med op til 20 %, anses bilen for fortsat at være sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Hvis motoren får øget effekten med mere end 20 %, er det nødvendigt med dokumentation fra producentens side, der erklærer, at bilen er egnet til denne effektforøgelse. Dokumentationen kan bestå af en erklæring fra bilfabrikanten om bilens egnethed for effektforøgelse eller evt. bilfabrikantens beskrivelse af, hvilke ændringer, der vil være nødvendige, hvis bilen fortsat skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Andre former for dokumentation kan være TÜV godkendelse i henhold til Merkblatt 751 eller dokumentation for, at bilen er teknisk identisk med en anden variant, der har højere effekt.

Hvis bilen eftermonteres med kompressor med wastegate eller med turbolader, vil det i alle tilfælde anses for at have givet en effektforøgelse på mere end 20 %.

Som udgangspunkt må du gerne eftermontere sikkerhedsseler på bagsædet. Biler, der er nyere end 1. april 1988 er født med sikkerhedsseler på bagsædet, så eftermontering handler altså kun om ældre biler.

Siden 1. april 1980 har der været krav om, at personbil skulle have styrkemæssigt godkendte seleforankringer ved bagsædepladserne. Det vil derfor være nemt at eftermontere e/E-godkendte sikkerhedsseler i biler nyere end 1. april 1980. Forankringerne er der allerede.

For store personbiler (busser) med tilladt totalvægt under 3500 kg har der været krav om seleforankringer på bagsædepladserne siden 1. april 1993, så også i disse biler fra efter denne dato er det nemt at eftermontere sikkerhedsseler.

Har du en bil, som er registreret første gang før 1. april 1980, kan det være, at bilen alligevel har originale forankringer til bagsædeselerne. Så er det nemt at eftermontere sikkerhedsseler. Hvis der derimod ikke er nogle forankringer, skal der isvejses nogle forankringer. Der er kun krav om, at selerne skal være ”solidt” fastgjort til bilen, men det betyder også, at det er en god idé at skæve til konstruktionen af originale forankringer, når man laver de nye.

For store personbiler (busser) er den tilsvarende dato 1. april 1993.

Regler om sikkerhedsseler findes i Vejledning om syn af køretøjer afsnit 10.02.

Kan jeg montere et sæde bag bagsædet i min bil?

Ja, du skal blot du sikre dig, at bagsiden af ryglænet på de oprindelige bagsæder ikke medfører unødig fare for passagererne. Vær desuden opmærksom på eventuelle krav til seler og seleforankringer. 

Kan jeg montere en autostol bag bagsædet i min bil?

En autostol (barnestol) skal monteres efter autostolfabrikantens anvisninger, hvilket typisk er på et fremadvendt eller bagudvendt sæde med en trepunktssele. En autostol kan altså ikke monteres direkte i bunden af bilen.

Den bageste del af bilen er i øvrigt sikkerhedsmæssigt kun velegnet til placering til børn eller andre passagerer, hvis bilen er konstrueret til det. 

Kan jeg montere et midtersæde i min varebil? (og hvad med seler hertil?)

Hvis du monterer et midtersæde i en varebil, skal sædet opfylde det generelle krav om at være solidt fastgjort til køretøjet, hvilket kontrolleres ved syn. Du skal desuden fremlægge dokumentation for, at seleforankringerne er afprøvet (trækprøvet) jf. Detailforskrifter for køretøjer afsnit 10.02.021 (2). Sikkerhedsseler skal være godkendte trepunktsseler.

Midterplads i varebil skal være forsynet med trepunktssele; dog kan man ”nøjes” med hoftesele, hvis passagerens hoved ikke kan komme i kontakt med forruden jf. Detailforskrifter for køretøjer afsnit 10.02.024.

Vær opmærksom på, at passagereren skal kunne indtage en normal siddestilling. Bilen skal være således indrettet, at føreren kan betjene køretøjets apparater, uden at hans opmærksomhed bortledes fra den øvrige trafik. Dette betyder bl.a. at fører skal uhindret kunne betjene gearvælger og håndbremse. 

Kan jeg montere sæder i rummet bag de forreste sæder i varebil?

Nej, der må ikke monteres sæder i rummet bag de forreste sæder, med mindre du vil ændre bilen til mandskabsbil, som kun er tilladt at bruge i firmasammenhæng (efter omregistrering). 

Skal bilen til syn efter montering af sæder?

Hvis bilen er registreret med et bestemt antal siddepladser (det står på registreringsattesten), skal bilen efter ændringen synes og godkendes med de nye sæder. 

Sidevendte sæder kan ikke anbefales

Det er ikke muligt at opnå samme grad af sikkerhed med sidevendte sæder som med fremadvendte sæder. Færdselsstyrelsen kan derfor ikke anbefale at anvende sidevendte sæder. Sidevendte sæder er ikke tilladt i biler nyere end 20. oktober 2007 med undtagelse af enkelte særlige busser. 

Brug af sele

Læs om regler for brug af sele på

Hvis man ser på alternativet til hofteselen, ingen sele, så er hofteselen sikker. Der er dog ikke tvivl om, at en trepunktsele er den sikreste løsning. Færdselsstyrelsens råd er derfor, at man først og fremmest bruger pladser med trepunktsele. I en almindelig personbil vil der typisk være fire pladser med trepunktsele og én bagsædeplads med hoftesele. Den sidste plads bør man kun benytte, når der er fem personer i bilen.

Hofteseler øger sikkerheden for mange mennesker, især børn, hvis alternativet er, at de ikke er spændt fast. Uden sikkerhedssele vil passageren blive slynget rundt i bilen, og eventuelt ud af den, hvis der sker et uheld. Og det går ikke kun ud over passageren uden sele – de andre i bilen kan også blive ramt. Man kan dog ikke udelukke, at hofteselen (ligesom andre seler – og andet sikkerhedsudstyr) under helt særlige omstændigheder kan forværre skaderne – men det hører til undtagelserne, og det ændrer ikke ved den generelt positive virkning.

Man kan bidrage til sikkerheden ved at spænde selen korrekt: Hofteselen skal sidde nede omkring hoftebenet og ikke omkring maven.

BEMÆRK, at selepude (med eller uden ryglæn) kun må bruges på sæder med trepunktseler. Selepude er ikke godkendt til brug sammen med hoftesele.

Hvad siger reglerne?

Kravet om sikkerhedsseler ved forsæderne blev indført med virkning for biler nyere end 1. juli 1969 (hoftesele var tilladt i starten). 1. april 1989 kom der også krav til nye biler om seler, evt. hoftesele, ved bagsædet. Samtidig blev det et ubetinget krav, at selerne ved de yderste forsæder var af trepunkttypen. 1. april 1998 kom krav om, at nye biler skulle have trepunktsele på de yderste bagsædepladser. Fra 1. oktober 2004 skal nye biler have trepunktsele på alle pladser – altså også midterpladsen for og bag.

De refererede regler er de generelle bestemmelser for en almindelig personbil (M1). Det er bilens første registreringsdato, der afgør, hvilke krav bilen skal opfylde. De præcise regler kan læses i ”Vejledning om syn af køretøjer, kapitel 10.02”.

Færdselsstyrelsen skal i øvrigt oplyse, at det ikke kun er fornuftigt at bruge sikkerhedssele. Det er også noget, man har pligt til ifølge færdselslovens § 80.

Skal der være sikkerhedsseler til kørestolsbrugere i alle biler?

Nej, det skal der ikke. Krav om sikkerhedsseler ved plads for kørestol blev indført pr. 1. april 2001. Biler, der er indregistreret første gang inden denne dato, skal ikke forsynes med sikkerhedssele ved en kørestolsplads.

Hvilke krav stilles der til sikkerhedsselen?

Det afhænger af hvilken art bil, der er tale om, og hvornår bilen blev indregistreret første gang.

Biler registreret første gang fra den 1. april 2001 til 13. februar 2004 skal have sikkerhedsseler af samme type, som kræves på tilsvarende almindelig siddeplads i den pågældende bil. Det vil sige, at man i enkelte tilfælde (på midterpladser) kan ”nøjes” med en hoftesele til kørestolsbrugeren. I bybusser, hvor der ikke er krav om sikkerhedsseler ved almindelig siddeplads, er der heller ikke krav om sikkerhedsseler ved en kørestolsplads.

Biler (undtagen bybusser), registreret første gang den 13. februar 2004 eller senere, skal have ISO 10542-mærkede trepunktseler ved alle kørestolspladser.

Det skal bemærkes, at en sele, der er indbygget i kørestolen, og som ikke er fastgjort til bilens faste dele, ikke er en sikkerhedssele, idet den ikke har den fornødne styrke til at yde beskyttelse ved en kollision.

Skal sikkerhedsselen benyttes?

Ja – der er selepligt. Når kørestolen benyttes som siddeplads, er der jf. Færdselslovens §80 krav om, at sikkerhedsselen benyttes.

Hvem har ansvaret for, at en kørestolsbruger spændes fast?

Det er bilens førers ansvar at påse, at børn under 15 år spændes fast. Det gælder også, når der er tale om børn, der er kørestolsbrugere. Er der tale om en bus, er føreren fritaget for denne pligt. Føreren skal så i stedet, før kørslen påbegyndes, sørge for, at passagerer under 15 år oplyses om reglerne om brug af sikkerhedsseler. Denne oplysningspligt anses for opfyldt, hvis der er piktogrammer i bussen, der viser, at sikkerhedsselen skal spændes, eller ved oplysning fra føreren eller ledsageren/gruppelederen, eller evt. audiovisuelt.

Hvad angår kørestolsbrugere, der er fyldt 15 år, har Rigspolitiet oplyst, at man ikke finder, at føreren kan gøres ansvarlig i tilfælde, hvor kørestolsbrugeren ikke anvender sikkerhedsselen. Dette gælder uanset, om personen f.eks. som følge af en fysisk funktionsnedsættelse måtte være ude af stand til selv at fastspænde sikkerhedsselen.

For yderligere oplysninger vedrørende brug af seler, henvises til Rigspolitiet, Nationalt Færdselscenter, tlf. 33 14 88 88.

Det understreges, at uanset om det er føreren eller kørestolsbrugeren, der har det formelle ansvar for, at en kørestolsbrugers sikkerhedssele er spændt, så er det altid er farligt at køre med ”løse”, dvs. ikke-fastspændte, passagerer. Det er især farligt for de ”løse” passagerer, men også for de øvrige personer i bilen - inklusive chaufføren - der kan blive ramt af den eller de løse passagerer i tilfælde af et uheld.

Du kan læse mere om reglerne om sikkerhedsseler til kørestolsbrugere i Vejledning om Syn af Køretøjer, kapitel 10.

Kørestolsbeslag/kørestolsbespændinger

Kørestolsbeslag har længe været det ord, der blev brugt om systemet til fastgørelse af kørestole, og er den betegnelse, der bruges i reglerne. I dag anvendes overvejende 4-punkts bespændingssystemer til fastspænding af kørestole. Derfor anvendes begge betegnelser i det følgende.

Skal der være kørestolsbeslag ved alle kørestolspladser?

Ja, det skal der. Det fremgår af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer pkt. 10.01.004.

Hvilke krav stilles der til kørestolsbeslagene/-bespændingerne?

For biler, registreret første gang inden den 13. februar 2004, er der krav om, at kørestolsbeslagene skal kunne fastholde kørestolen og være solidt fastgjort til bilen. Der stilles ikke nogen målbare styrkemæssige krav til kørestolsbeslaget eller –bespændingen. 2-punkts systemer (”donkrafte” eller ”clamps”) kan anvendes i disse biler.

Biler, registreret første gang den 13. februar 2004 eller senere, skal være udstyret med 4-punkts kørestolsbespændinger, der skal være ISO 10542-mærkede.

Skal kørestolsbeslagene anvendes?

Ja – det skal de. Det fremgår af Detailforskrifter for Køretøjer pkt. 10.01.004(3), at kørestol skal være solidt fastgjort til bilens kørestolsbeslag. Det bemærkes, at alle fire bespændinger skal anvendes, hvis der er tale om et 4-punkts bespændingssystem.

Hvor på kørestolen skal bespændingerne fastgøres?

Det er ikke altid lige nemt at finde nogle gode steder at fastgøre bespændingerne. Nogle kørestolsproducenter har valgt at få sine kørestole godkendt i henhold til ISO-standard 7176-19. Det sikrer dels, at der er steder, hvor bespændingerne kan fastgøres, men nok så vigtigt, at kørestolen har styrke til at kunne holde til en kollision af en vis voldsomhed.

Hvad med elkørestole og docking stationer?

Elkørestole er normalt tungere end manuelle kørestole, og til nogle elkørestole findes der såkaldte ”docking stationer” til fastgørelse af elkørestolen i bilen. Disse docking stationer er normalt ikke ISO-godkendte, men Færdselsstyrelsen tillader, at de benyttes, hvis der fremlægges dokumentation, der sandsynliggør, at ISO-testkravene kan opfyldes, da det i så fald er en mere sikker løsning end at benytte ISO-bespændinger beregnet til manuelle kørestole.

Hvem har ansvaret for, at kørestolen er fastspændt til kørestolsbeslagene?

Rigspolitiet har oplyst, at det er Rigspolitiets opfattelse, at det generelt er føreren, der er ansvarlig for, at kørestolen er forsvarligt fastgjort i kørestolsbeslaget. Det er Rigspolitiets opfattelse, at føreren vil kunne gøres ansvarlig i situationer, hvor kørestolen ikke er forsvarligt fastgjort til beslagene i bilen efter færdselslovens § 67, stk. 3, og § 82, stk. 2.

Du kan læse mere om reglerne om kørestolsbeslag/kørestolsbespændinger i Vejledning om Syn af Køretøjer, kapitel 10

Det er ikke tilladt at forsyne forrude og forreste sideruder med påsprøjtet eller påklæbet film. Forrude og forreste sideruder skal have en lysgennemgang på mindst 70%.

For øvrige ruder gælder, at man skal kunne se gennem ruderne, selv om de har påsprøjtet eller påklæbet film.

Såfremt toningen nedsætter lysgennemgangen til under 70%, skal bilen have et udvendigt førerspejl i højre side.

Der må ikke anbringes streamere på forrude og forreste sideruder. Dette gælder enhver bil.

Når personbilers brændstofforbrug fastsættes, sker det gennem en fastlagt kørecyklus, der består af en blanding af bykørsel, landevejskørsel og motorvejskørsel.

Kørecyklussen er illustreret i nedenstående figur.

Kørecyklussen består af to dele; 4 km bykørsel med en gennemsnitshastighed på 19 km/t og 7 km landevejs- og motorvejskørsel med en gennemsnitshastighed på 63 km/t. I prøvecyklussen indgår koldstart og en række accelerationer og decelerationer, der skal efterligne almindelig kørsel. Brændstofforbruget beregnes som et vægtet gennemsnit af bykørsel og landevejs-/motorvejskørsel. Flere oplysninger om prøvecyklussen kan findes i direktiv 80/1268/EØF.

Hvorfor svarer mit brændsstofforbrug ikke til det, der står på registreringsattesten?
Ofte afviger brændstofforbruget i almindelig kørsel fra det typegodkendte forbrug. Det skyldes, at kørslen har stor betydning for brændstofforbruget. Bykørsel og motorvejskørsel giver et højt brændstofforbrug, hvorimod landevejskørsel giver et lavere. Derudover har måden man kører bil indflydelse på brændstofforbruget. Gode råd om energirigtig kørsel kan findes her.

For biler indregistreret i 1997 eller senere kan du finde brændstofforbruget på hjemmesiden www.hvorlangtpaaliteren.dk. Nye bilers brændstofforbrug kan også findes i folderen "Hvor langt på literen", som udleveres på biblioteker og hos bilforhandlere.

Er der noget, jeg skal være opmærksom på, når jeg køber en brugt bil i udlandet?

Når en brugt bil fra udlandet skal godkendes i Danmark, kræves det, at bilen overholder de danske regler. Det er bilens alder (første registreringsdato), der bestemmer hvilke regler, der gælder. Der er flere forskellige situationer, som du kan se i det følgende.

Biler der har EF-typegodkendelse

Hvis bilen har en EF-typegodkendelse, kan bilen umiddelbart godkendes i Danmark, hvis den ikke er ombygget. EF-typegodkendte biler kan kendes på et EF-typegodkendelsesnummer angivet på mærkepladen (oftest i motorrummet). Et eksempel på et EF-godkendelsesnummer kan være: e3*2001/116*0153*00. Godkendelsesnummeret vil indeholde cifferrækkefølgen 2001/116, 98/14 eller 93/81. Personbiler begyndte at kunne få EF-typegodkendelse i 1993, og fra 1998 har i praksis næsten alle personbiler, der markedsføres i Europa, en EF-typegodkendelse. Ganske specielle biler, der er godkendt rundt omkring i Europa, har dog ikke altid en EF-typegodkendelse.

Forenklet praksis

I de fleste andre tilfælde vil en brugt importeret person- eller varebil kunne godkendes efter forenklet praksis, hvor der kun er ganske få ting, som man skal være opmærksom på. Forenklet praksis gælder for biler, der opfylder alle de følgende krav:

• Bilen er ældre end 1. januar 1998 (gælder for personbiler, men ikke for varebiler)
• Bilen har været registreret mindst tre måneder i et EF- eller EØS-land eller i Schweiz
• Bilen er masseproduceret (over 1.000 stk. pr. år)
• Bilen er ikke ombygget

Hvad skal jeg være særlig opmærksom på for biler på forenklet praksis?

Du skal især være opmærksom på bilens miljønorm.

På visse benzinbiler var der allerede fra 1. oktober 1989 krav om katalysator i Danmark, mens kravet først gjaldt generelt i EU fra 1. januar 1993. Der er også skærpede krav for dieselbilers udstødning.

For personbiler gælder ovennævnte krav fra disse datoer i Danmark:

Fra disse datoer skal benzinbiler have det, der kaldes en reguleret 3-vejs katalysator. En sådan katalysator fjerner ca. 90% af de skadelige stoffer HC, NOx og CO. Kun biler med elektronisk indsprøjtningssystem kan have en reguleret katalysator.

For dieselbiler er der også skærpede krav til emissionerne fra ovenstående datoer. Da man ikke på dieselbiler umiddelbart kan se om de opfylder kravene, skal der fremlægges dokumentation for, at bilen lever op til de skærpede krav (Euro-norm, afhængig af bilens alder).

Udover ovenstående om miljønorm skal man være opmærksom på, at ældre udenlandske biler bl.a. kan mangle sideblinklygter (uanset alder) og sikkerhedsseler på bagsædet (krav for personbiler nyere end 1. april 1988).

De særlige regler om brugt importerede køretøjer findes i Vejledning om syn af køretøjer afsnit 14.02.2.

Biler, der ikke har EF-typetypegodkendelse og ej heller kan godkendes på forenklet praksis

Hvis bilen ikke kommer ind under reglerne om biler med EF-typegodkendelse eller på forenklet praksis, skal der i stedet skaffes en data-erklæring, der viser, at bilen opfylder de danske krav. Data-erklæringen er en formular, der hentes på Færdselsstyrelsens hjemmeside (Dataerklæringer kan du finde under blanketter), og den skal udfyldes af bilfabrikanten, en repræsentant for bilfabrikanten (den officielle importør af mærket) eller af et anerkendt prøvningslaboratorium. De skriver under på, at bilen opfylder de i Danmark gældende regler, og Data-erklæringen medbringes ved bilens første syn i Danmark. Hvis bilen ikke opfylder de i Danmark gældende regler, vil de naturligvis ikke kunne underskrive en Data-erklæring, og bilen vil derfor ikke kunne godkendes i Danmark.

Er kravene de samme i EU?

Nej – kravene i udlandet kan være forskellige fra de danske krav – også indenfor EU. De enkelte EU-lande har lov til at have lempeligere regler for sine biler. Det betyder, at hvis man køber en bil i udlandet, der er godkendt lokalt efter lempeligere regler, kan man risikere, at bilen ikke kan godkendes i Danmark. Det vil især dreje sig om biler, der er fremstillet i små serier, kitcars eller biler der er ombygget (se længere nede).

Min bil er flyttegods - er der særlige regler for den?

For biler, der bringes til Danmark som flyttegods, gælder særlige regler. De kan godkendes under den forenklede praksis uden, at de tidligere har været indregistreret i et EF- eller EØS-land eller i Schweiz, og uden at de er EF-typegodkendte. De kan altså være fra f.eks. USA.

Flyttegodsbiler skal ikke opfylde kravet om reguleret katalysator, men kan i stedet være monteret med en ureguleret katalysator, som kan eftermonteres på biler med karburator. En ureguleret katalysator er ca. halvt så effektiv som en reguleret katalysator.

For at en bil kan betragtes som flyttegods, skal man have boet i udlandet mindst et år, og man skal have ejet bilen i udlandet i mindst et halvt år, før man er rejst hjem til Danmark.

Er det muligt at få dispensation, hvis bilen ikke har katalysator?

Nej. Der gives ikke dispensation fra kravet om reguleret 3-vejskatalysator (bortset fra flyttegodsbiler – se ovenfor).

Hvad hvis bilen er ombygget?

Hvis den brugt importerede bil er ombygget, skal der fremlægges samme dokumentation for ombygningen som for en tilsvarende dansk bil, der er ombygget. Dette gælder uanset, at man eventuelt kan se i den udenlandske registreringsattest, at bilen er godkendt med ombygningen i sit hjemland.

Kravene i udlandet til køresikkerhed, kollisionssikkerhed, luftforurening, støj, mv. er nemlig ikke nødvendigvis de samme som de danske krav.

Kan jeg få godkendt en kitcar fra udlandet?

Kitcars (hjemmebyggede biler) og lignende kan i praksis ikke godkendes i Danmark, da de danske regler om sikkerhed og miljø er de samme, uanset om bilen er masseproduceret eller fremstillet i få eller et enkelt eksemplar. Dog gælder der lempede regler for biler fremstillet i små serier af en egentlig køretøjsfabrikant.

Bilen registreres hos SKAT (se nærmere herom på www.skat.dk).

Forinden skal bilen være synet og godkendt, og der skal for de fleste biler være betalt registreringsafgift. Registreringsafgift betales til SKAT i forbindelse med bilens første registrering. Oplysning om registreringsafgift, herunder afgiftens størrelse, kan du finde på www.skat.dk.

Se også "Spørgsmål og svar" om godkendelse af brugt bil fra udlandet.

Hvornår skal den registreres?

Spørgsmål om, hvornår bilen skal registreres, skal rettes til SKAT

Begrebet “ATV-køretøj” dækker over en type køretøj, der er egnet til offroad kørsel. Køretøjet har typisk fire hjul og kan være forsynet med en mindre ladflade/bagagebærer. Køretøjet styres med et styr, som det kendes fra motorcykler. Et ATV-køretøj ligner altså en ”firehjulet motorcykel”.

Et ATV-Køretøj har fire hjul, og det klassificeres derfor som bil i følge færdselsloven, hvis det kan køre hurtigere end 40 km/t. Køretøjet skal derfor som udgangspunkt opfylde bestemmelserne til bil.

I EU-regi betegnes ATV-køretøjer som ”quadricykler”, og de kan typegodkendes efter EF-direktiv 2002/24/EF om typegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer.

Som medlem af EU er Danmark forpligtiget til at acceptere ATV-køretøjer, såfremt de er typegodkendt i henhold til ovennævnte direktiv, uanset de ikke opfylder de tekniske bestemmelser til bil i Danmark.

ATV-køretøj som bil
Godkendelsen af et ATV-køretøj forudsætter, at ATV-køretøjet er EF-typegodkendt. Inden registrering skal køretøjet godkendes ved syn. Ved fremstilling til syn skal ATV-køretøjets EF-overensstemmelsescertifikat (COC-dokument) medbringes.

Oplysninger om, hvorvidt en konkret type ATV-køretøjer er EF-typegodkendt, fremgår af køretøjets mærkeplade. Oplysningerne kan alternativt fås ved den danske importør eller ved fabrikanten.

ATV-køretøj anses som nævnt som en bil, og det har betydning for brugen (vedrørende kørekort, færdselsregler, m.v.). Det har også betydning for registreringsafgift. Et ATV-køretøj skal betale registreringsafgift som en personbil.

ATV-køretøj som godkendt traktor
ATV-køretøjer, der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, kan på en række nærmere angivne betingelser omklassificeres fra bil til godkendt traktor (se nederste afsnit). Traktoren må alene anvendes af en ejer eller bruger af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, jf. færdselslovens § 75 om godkendte traktorer.

ATV-køretøjer kan ikke registreres som traktor i medfør af færdselslovens § 72 (normal registreret traktor).

Omklassificering foretages af Færdselsstyrelsen på baggrund af konkrete ansøgninger. Ansøgningen skal vedlægges oplysninger om ATV-køretøjets mærke, modelbetegnelse og stelnummer. Ansøgningen skal tillige vedlægges oplysninger om landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendommens CVR/SE nr.

ATV-køretøj som handicaphjælpemiddel
En gruppe mennesker med fysiske handicap vil have stor glæde af, at kunne benytte et ATV-køretøj i områder, hvor fremkommeligheden med almindelige invalidekøretøjer ikke er mulig.

I henhold til færdselslovens § 88a tillader Færdselsstyrelsen derfor, at ATV-køretøjer på en række nærmere angivne betingelser (se næste afsnit) kan godkendes som supplerende handicaphjælpemiddel, der kan benyttes overvejende udenfor offentlig vej. Det vil sige f.eks. ved kørsel på privat vej, marker, strand, skov og lignende. Køretøjet skal registreres og forsynes med nummerplader til bil, medmindre SKAT har fritaget køretøjet for registrering.

ATV-køretøjer, der godkendes som supplerende handicaphjælpemiddel efter § 88a, må ikke anvendes som en erstatning for de almindelige godkendte invalidekøretøjer, hvilket indebærer, at køretøjet ikke må anvendes til almindelige byture, m.v.

Tilladelse til brug af et ATV-køretøj som supplerende handicaphjælpemiddel udstedes af Færdselsstyrelsen på baggrund af konkrete ansøgninger. Ansøgningen skal vedlægges oplysninger om ATV-køretøjets mærke, modelbetegnelse og stelnummer. Herudover skal ansøgningen indeholde oplysning om brugerens CPR-nr. og handicap.

Betingelser for godkendelse af ATV-køretøj som handicap-hjælpemiddel

1. Køretøjet kategoriseres som en bil og skal registreres som en sådan, jf. dog pkt. 11 og 12.
2. Køretøjet skal opfylde bestemmelserne om traktorers indretning og udstyr i Detailforskrifter for Køretøjer.
3. Køretøjet skal være indrettet således, at den maksimale hastighed ikke kan overstige 30 km/t. Køretøjets maksimale hastighed tillades begrænset ved, at et eller flere gear sættes ud af funktion, eller ved hjælp af en elektronisk hastighedsbegrænser således, at køretøjet kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed.
4. Ved fremstilling til syn vil køretøjets gearkasse blive plomberet efter godkendelse af begrænsningen i gearkassen. Såfremt hastigheden begrænses ved hjælp af en hastighedsbegrænser, skal der ved fremstillingen foreligge et diagram, hvoraf det fremgår, i hvilket omfang og på hvilken måde synsvirksomheden kan plombere hastighedsbegrænseren og forbindelserne hertil således, at eventuelle indgreb med henblik på opnåelse af højere hastighed ikke er muligt, uden en eller flere plomber brydes.
5. Køretøjet skal synes og godkendes af en synsvirksomhed inden registrering/ibrugtagning.
6. Køretøjet må kun anvendes af ansøgeren.
7. Føreren skal være i besiddelse af kørekort til bil, jf. færdselslovens § 56, med mindre dispensationsansøgning imødekommes jf. færdselslovens § 88a. Eventuel ansøgning sendes til Rigspolitiet, Færdselsafdelingen, Ellebjergvej 52, 2450 København SV, faerd.afd@politi.dk.
8. Køretøjet skal hovedsageligt anvendes udenfor offentlig vej, hvilket indebærer, at køretøjet ikke må anvendes til almindelige byture, indkøb m.v.
9. Dette brev skal medbringes ved syn hos en synsvirksomhed. Brevet eller kopi heraf skal derudover medbringes under kørsel og på forlangende vises til politiet.
10. Færdselsstyrelsen forbeholder sig ret til at tilbagekalde tilladelsen, såfremt køretøjet anvendes i strid med de nævnte vilkår.
11. Det bemærkes, at der kan søges om registreringsfritagelse for køretøjer, der ganske overvejende anvendes udenfor offentlige veje. Ansøgning sendes til SKAT, www.skat.dk.
12. Køretøjet skal, såfremt det ikke registreringsfritages, være forsynet med nummerplader til bil.

Ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer skal være tegnet, jf. færdselslovens § 105.

Betingelser for omklassificering af ATV-køretøj til traktor

1. Køretøjet skal være forsynet med firehjulstræk.
2. Køretøjet skal være forsynet med mindst tre fremadgående gear eller med automatgear/multigear med højt og lavt udvekslingsområde.
3. Køretøjet skal opfylde bestemmelserne om traktorers indretning og udstyr.
4. Køretøjet skal være indrettet således, at den maksimale hastighed ikke kan overstige 30 km/t. Køretøjets maksimale hastighed tillades begrænset ved, at et eller flere gear sættes ud af funktion, eller ved hjælp af en elektronisk hastighedsbegrænser således, at køretøjet kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed.
5. Ved fremstilling til syn vil køretøjets gearkasse blive plomberet efter godkendelse af begrænsningen i gearkassen. Såfremt hastigheden begrænses ved hjælp af en elektronisk hastighedsbegrænser, skal der ved fremstillingen foreligge et diagram, hvoraf det fremgår, i hvilket omfang og på hvilken måde synsvirksomheden kan plombere hastighedsbegrænseren og forbindelserne hertil således, at eventuelle indgreb med henblik på opnåelse af højere hastighed ikke er muligt, uden en eller flere plomber brydes.
6. Elektronisk hastighedsbegrænser skal være e-godkendt og mærket i henhold til EF-direktiv 92/24/EØF eller opfylde de konstruktive krav i samme direktiv. Såfremt hastigheden begrænses ved hjælp af en elektronisk hastighedsbegrænser, der ikke er e-godkendt og mærket i henhold til EF-direktiv 92/24/EØF, skal der ved syn forevises en prøvningsrapport fra et anerkendt prøvningslaboratorium, hvoraf det fremgår, at hastighedsbegrænseren opfylder pkt. 7.1.2., 7.1.2.2. og bilag III, pkt. 1.1.5., i nævnte direktiv. Det forudsættes endvidere, at prøven foretages efter forskrifterne i bilag III, pkt. 1.1. til og med pkt. 1.1.3.1. i direktivet.
7. Køretøjet skal synes og godkendes af en synsvirksomhed og forsynes med nummerplade inden ibrugtagning. Ved synet udfylder synsvirksomheden anmeldelsesblankettens bagside ved at krydse i kode 31 ”Kun godkendt for registreret ejer”, kode 36 ”Dispensation” og kode 44 ”Konstruktive ændringer”. I feltet ”Konstruktive ændringer” anføres teksten ”Omklassificeret til godkendt traktor af Færdselsstyrelsen ved brev af d.d., j. nr. FSxxx-xxxxxx”. Anmeldelsesblanketten og dette brev skal medbringes til SKAT således, at betingelserne for omklassificeringen kommer til at indgå i traktorens godkendelsesgrundlag.
8. Køretøjet kan ikke registreres som traktor i medfør af færdselsloven § 72, men alene godkendes i overensstemmelse med færdselslovens § 75 om traktorer der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom.

Er et løbehjul med motor lovligt?

Nej - et løbehjul med motor anses som knallert (evt. motorcykel) ifølge Færdselsloven. Det skal derfor opfylde bestemmelserne om indretning og udstyr for knallerter (motorcykler). Dette gælder, uanset om løbehjulet har en forbrændingsmotor eller en elektrisk motor.

Det er Færdselsstyrelsens opfattelse, at disse motoriserede ”løbehjul” ikke kan opfylde eller bringes til at opfylde bestemmelserne til knallert (motorcykel), og derfor er de ulovlige.

Løbehjul, der er forsynet med en motor, må derfor ikke benyttes på områder, der er omfattet af færdselsloven, dvs. vej, cykelsti, fortov mv.

Hvor kan jeg finde reglerne?

Definitionen af knallert (motorcykel) kan du finde i færdselslovens § 2.

Krav om godkendelse af knallerter (motorcykler) kan du finde i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer.

Bestemmelserne om indretning og udstyr til knallerter (motorcykler) kan du finde i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om Detailforskrifter for Køretøjer.

Skal min bil til syn?

Som hovedregel skal en bil synes efter montering af ”anhængertræk”.

Er bilen højest otte år gammel og har en tilladt totalvægt på højest 3.500 kg, kan den registreres til synsfri sammenkobling uden at være synet.

Montering af ”anhængertræk” uden syn.

Montering af ”anhængertræk” skal ske på et momsregistreret autoreparationsværksted eller virksomhed, som er momsregistreret til detailhandel med biler eller campingvogne. En fortrykt erklæring (SKATs blanket nr. 21.053), skal udfyldes af den virksomhed, som har monteret ”anhængertrækket”. Erklæringen afleveres på et skattecenter sammen med anmeldelsesblanket og bilens registreringsattest.

Kan ”anhængertrækket” monteres i udlandet?

Ja, det kan det godt.

 Vægtafgiften for varebiler afhænger af den tilladte totalvægt, og – afhængigt af bilens første registreringsdato – er der også en ekstra årlig afgift, hvis man anvender bilen privat.

Mange spørger derfor, om man kan få nedsat den tilladte totalvægt (tilladt totalvægt er bilens maksimale vægt inkl. læs).

Det kan man godt. Der er en række forudsætninger, der skal være opfyldt:

·          Bilens ”ny” tilladte totalvægt skal fastsættes, så der er en effektiv lasteevne på minimum 150 kg til gods, når tanken er fuld, og når alle siddepladserne er besat (der regnes med 75 kg pr. person, og oftest er der tale om to personer).

·          Bilens ”ny” tilladte totalvægt skal være minimum 1,2 x egenvægten.

·          Bilens ”ny” tilladte totalvægt skal være minimum 1,25 x tilladt bagakseltryk.

·          Bilens ”ny” tilladte totalvægt kan ikke nedsættes med mere end 30% i forhold til den teknisk tilladte totalvægt.

Derudover gælder specielt for varebiler, registreret 1. gang mellem 1. oktober 1990 og 30. september 1994, at tilladt totalvægt ikke må nedsættes, så lasteevnen kommer under 685 kg, hvis bilen ikke har katalysator (benzinbiler) eller opfylder Euro 1 (dieselbiler).

Bilen skal til registreringssyn hos en synsvirksomhed for at få nedsat den tilladte totalvægt. Bilen skal derefter omregistreres hos en Nummerpladeekspedition (SKAT).

Koster det noget?

Ja – det koster jo penge til et ekstra syn, hvis man ikke får lavet ændringen i forbindelse med, at bilen alligevel bliver indkaldt til periodisk syn.

Hvis man ved nedsættelsen passerer afgiftsgrænserne 2.000 kg, 2.500 kg og 3.000 kg, vil SKAT i mange tilfælde opkræve ekstra registreringsafgift. Afgiftens størrelse vil være afhængig af bilens alder og værdi, og man må henvende sig til SKAT for at få oplyst den konkrete afgift. Det kan være en god idé at spørge om afgiftens størrelse, førend man får synet bilen med den lavere tilladte totalvægt.

Reglerne om vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse hører under SKAT (Centralregisteret for Motorkøretøjer), hvortil man må rette henvendelse for nærmere oplysninger. Henvendelse kan ske til mailadressen: crm@skat.dk

Afgiftsatserne kan også ses på Skatteministeriets hjemmeside.

I sommeren 2007 kunne det efter en lovændring kortvarigt ofte betale sig at få nedsat den tilladte totalvægt. Loven blev imidlertid ændret i efteråret 2007, hvorefter der ikke længere er en stor gevinst ved at få nedsat den tilladte totalvægt til 2.000 kg. De ejere, der dengang fik nedsat den tilladte totalvægt, er administrativt blevet tilbageført til den gamle (høje) afgift.

Hvor stort gods må man transportere?

Cykel

De største tilladte dimensioner for cykel i belæsset stand er:

- 1 m i bredden (har den mere end to hjul dog 1,25 m).
- 3,5 m i længden.

Cykelvogntog

Når man sætter en påhængsvogn efter en cykel, gælder fortsat de samme regler om dimensioner (maks. bredde 1/1,25 m og maks. længde 3,5 m).

Påhængsvognens vægt inkl. læs må maksimalt være 60 kg (100 kg, hvis den har bremser).

Cykel med sidevogn

Når man sætter en sidevogne på en cykel, gælder fortsat de samme regler om dimensioner (maks. bredde 1,25 m og maks. længde 3,5 m).

Sidevognens vægt inkl. læs må ikke overstige 60 kg.

Ingen del af lasten må ligge uden for sidevognens hjul.

Reglerne om cykler er beskrevet i Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr. Bekendtgørelsen kan findes her .

Knallert

På knallert må ikke medføres genstande, der over 2 m lange, eller over 70 cm brede.

Genstande, der medføres, må ikke hindre knallertføreren i at have fuldt herredømme over knallerten eller i at knallertføreren kan give tegn.

Bemærk, at til knallert må der ikke kobles påhængsvogn.

Person- eller varebil

Der må kun transporteres gods, som medfører, at transportens dimensioner – køretøjerne inklusive godset - overholder bestemmelserne om dimensioner. Kravene er, at bilen, inkl. gods, højst må være 12,0 m lang, 2,55 m bred og 4,0 m høj. På et vogntog bestående af person-/varebil med påhængsvogn, må længden ikke overstige 18,75 m.

Lastbil eller vogntog bestående af lastbil og påhængs- eller sættevogn

Hvis godsets størrelse medfører, at bilen eller vogntoget bliver større end nævnt ovenfor under person- og varebil, skal transporten altid ske på en lastbil eller lastbilvogntog (eller evt. blokvogn) efter reglerne i bekendtgørelse om særtransport. I visse tilfælde vil kørslen kræve politiets tilladelse.

Eksempel

Hvis man f.eks. ønsker at transportere en 2,9 m bred båd på en påhængsvogn, må den trækkende bil ikke være en person- eller varebil, men skal være en lastbil (hvor forskellen mellem bilens bredde og godsets bredde ikke bliver så stor). Ligeledes kan man ikke lægge en træstamme på sin påhængsvogn til person-/varebilen og dermed overskride vogntogslængden for sådanne vogntog (18,75 m). Lange ting skal transporteres på lastbil med sættevogn, eventuelt en speciel lastbil til langt gods.

Hvornår og hvordan skal man afmærke?

Når gods rager mere end 15 cm ud over siden eller mere end 1 m ud over for- eller bagende, skal det afmærkes. Reglerne kan findes i bekendtgørelse om afmærkning af langt eller bredt gods.

Når der er tale om privat transport (ikke-erhvervsmæssig) udenfor lygtetændingstiden, kan afmærkning foretages med en lys klud eller på anden tydelig måde.

I lygtetændingstiden

skal der afmærkes med rødt lys bagud, hvis godset rager bagud eller til siden. Hvis godset rager forud eller til siden, skal godset afmærkes med hvid lys fremad.

Det er den person i selskabet, der faktisk og vedvarende forestår selskabets godskørsel. Den ansvarlige leder skal opfylde lovens krav til faglige kvalifikationer, vandel og gæld til det offentlige.

Vejtransportrådet har truffet beslutning om, at der skal stilles krav om en mindsteløn på 15.000 kr. månedligt til en ansvarlig leder i et selskab med 1 lastbil, og at der ved selskaber med mere end 1 lastbil foretages en konkret vurdering af, om vederlaget skal være større. Hvis den ansvarlig leder tillige er chauffør, skal han ud over overenskomstmæssig chaufførløn mindst have et årligt vederlag på 50.000 kr. i selskaber med 1 lastbil.

Ja, det er ikke muligt at ansætte en ansvarlig leder i en personligt ejet virksomhed. Virksomhedens ejer skal selv opfylde alle kvalifikationskrav.

Ja, en vognmandsvirksomhed kan udover at anvende sine egne chauffører også låne chauffører ansat hos en anden vognmand eller leje chauffører af en godkendt chaufførvikarvirksomhed.

Der skal ved udlejning/udlån/lån af en chauffør udfyldes en speciel blanket, så det sikres, at den planlagte kørsel lovligt kan udføres af chaufførvikaren/chaufføren i overensstemmelse med køre- og hviletidsbestemmelserne.

Du skal altid op til prøven. Det er dog muligt at blive fritaget for at deltage i selve kurset efter nogle nærmere fastlagte kriterier, hvis du kan dokumentere, at du igennem de seneste 5 år har haft en stilling med overordnede funktioner i en godskørselsvirksomhed.

Vejledning om fritagelse fra kursus

Nej, det fremgår ikke af udskriften, hvem der er anpartshavere eller aktionærer. Det skal du skrive i ansøgningsskemaet

Hvis køretøjet er specielt indrettet til at udføre redningsopgaver, og det kun anvendes til transport i direkte tilslutning til sædvanligt redningsarbejde, kræves der ikke tilladelse. Det betyder, at hvis det havarerede køretøj på grund af ulykken holder til gene for afviklingen af trafikken, så kræves der ikke tilladelse. Er der derimod tale om et køretøj, der ikke holder til gene for trafikken eller ikke har været involveret i en ulykke, men blot skal til værksted, vil der være tale om vognmandskørsel, der kræver tilladelse.

Renovationskørsel, der udføres af en kommune med kommunens egne køretøjer, kræver ikke tilladelse. Udføres renovationskørslen mod vederlag af private firmaer, der udgør selvstændige juridiske enheder, kræves der tilladelse.

Kørsel med sneplov kræver ikke godstilladelse, når der alene er tale om at pløje sneen væk.

Bortkørsel af sne, hvor sneen læsses på lastbiler eller vogntog over 3,5 tons tilladt totalvægt, kræver derimod godstilladelse.

Spredning af salt/kemiske væsker/grus med henblik på bekæmpelse af glatføre kræver godstilladelse, medmindre den pågældende, som har fået opgaven at sprede grus mv., selv ejer gruset.

Du skal - for at kunne få udstedt godstilladelse eller få udstedt flere tilladelser - have økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.

Ved ansøgninger om indtil 2 tilladelser skal du dokumentere at have egne kontante midler eller andre værdier på i alt mindst 150.000 kr. Ved ansøgninger om yderligere tilladelser forhøjes beløbet med 40.000 kr. for hver ekstra tilladelse.

For personlige virksomheder betyder det, at der skal indsendes en erklæring om opgørelse af virksomhedens egenkapital afgivet af en statsautoriseret eller registreret revisor eller stilles en garanti.
For interessentskaber betyder det, at der skal indsendes en erklæring om opgørelse af egenkapitalen for samtlige interessenter afgivet af en statsautoriseret eller registreret revisor eller stilles en garanti.

Selskaber kan dokumentere egenkapitalens størrelse ved seneste reviderede årsregnskab. Ved nystiftede selskaber lægges den egenkapital, der fremgår af åbningsbalancen, til grund.

Når det drejer sig om nye ansøgninger fra personligt ejede virksomheder, kræver Færdselsstyrelsen først dokumentation for opfyldelse af egenkapitalen, når det er undersøgt, om alle de øvrige krav er opfyldt. Det er fordi, at det er en økonomisk byrde for virksomheden at dokumentere opfyldelse af egenkapitalen.

Links til vejledning om revisorerklæring og vejledning om garanti

Nej, i henhold til godskørselslovens § 6, stk. 3, skal en tilladelse udnyttes af den virksomhed, der har opnået denne, og den kan hverken helt eller delvis overgå til andre.

Godstilladelsen er personlig og må ikke med eller uden motorkøretøj overgå til andre ved udleje, udlån, bortforpagtning, salg, pantsætning, arv, kreditorforfølgning eller lignende.

Ja, da navnet på tilladelsen skal være identisk med den registrerede brugers navn på registreringsattesten og det navn, der står på siden af bilen.

Ja, der skal ansøges om godstilladelser til den nye virksomhed. En godstilladelse kan kun lovligt anvendes af den virksomhed, den er udstedt til, og må ikke overdrages.

Transport af materialer, der til brug for et arbejdes udførelse indgår i en samlet entreprise, som en entreprenør måtte have påtaget sig, f.eks. grus og sand til et vejbyggeri, kan udføres som firmakørsel og dermed uden godstilladelse. Transporten er her af underordnet betydning i forhold til det samlede entreprisearbejde, der er aftalt.

Ja, fordi selskabets tilladelser bortfalder, hvis den ansvarlige leder fratræder. Styrelsen udsteder i den situation (efter ansøgning fra selskabet) midlertidige tilladelser med gyldighed i 3 måneder, så selskabet har tid til at ansætte og få godkendt en ny ansvarlig leder.

Med en tilladelse til godskørsel kan du udføre godskørsel for fremmed regning med motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt på over 3,5 tons.

Godskørsel for fremmed regning er al kørsel, der ikke kommer ind under begrebet firmakørsel.

Firmakørsel er kørsel med motorkøretøj eller vogntog, hvor der kun transporteres gods, der tilhører den, der er registreret som bruger af køretøjet. Eller hvor der transporteres gods som brugeren af køretøjet  lejer, udlejer, låner, udlåner eller har i sin besiddelse med henblik på køb, salg, fremstilling, behandling, bearbejdning eller reparation.

Godskørslen må kun være en hjælpefunktion i forhold til virksomhedens samlede aktiviteter og skal udføres af en chauffør ansat hos brugeren af køretøjet.

Kørsel her i landet kan også udføres af en chauffør lejet fra et chaufførvikarbureau, som er godkendt af Færdselsstyrelsen.

En godstilladelse skal fornyes hvert 5. år. Som en serviceydelse sender Færdselsstyrelsen brev om fornyelse til dig ca. 3 måneder, før tilladelsen udløber.

Hvis du indsender alle de nødvendige oplysningerne for udstedelse af tilladelse, kan sagsbehandlingstiden være kortere.

Sagsbehandlingstiden er gennemsnitlig ca. 8 uger.

I de tilfælde vi ikke har alle oplysninger, skal vi indhente oplysninger fra dig, og sagsbehandlingstiden vil derfor være afhængig af, hvornår du svarer.

De første 14 dage i vores proces bruger vi på at indhente oplysninger om dine eventuelle lovovertrædelser og gæld/restancer til det offentlige.

Sagsbehandlingstiden kan være længere i de tilfælde, hvor udstedelsen af tilladelse afventer, at du gennemgår vognmandskursus.

Henvendelser om vejbenyttelsesafgift skal ske til Skattecenter Hjørring. Afgiften bliver opkrævet af Skat.

Hvad er regler og vilkår for vognmandstilladelsen?

Regler og vilkår for tilladelsen er fastsat af Vejtransportrådet og fremgår af tilladelsens side 2 og 3:

1. Denne tilladelse skal medbringes under kørslen og forevises for kontrolmyndighederne på forlangende (fotokopi af tilladelsen kan af kontrolhensyn ikke anvendes).

2. Tilladelsen kan kun benyttes til kørsel med ét motorkøretøj ad gangen og kun med et motorkøretøj, som tilladelsens indehaver er registreret som bruger af.

Kørslen skal udføres af:

a. Tilladelsesindehaveren eller en chauffør ansat hos denne.

b. En chauffør ansat hos en anden tilladelsesindehaver, idet der kun må ydes betaling for de med udlånet direkte forbundne omkostninger.

Tilladelsesindehaveren skal sikre sig, at chaufføren modtager overenskomstmæssig løn, og at chaufførens arbejdsgiver i øvrigt følger bestemmelserne om arbejdsvilkår for chauffører i overensstemmelse med overenskomsterne på det pågældende område.

Tilladelsesindehaveren skal tillige sikre sig, at virksomheden disponerer over chaufføren på en sådan måde, at chaufførens kørsel kan planlægges under iagttagelse af bestemmelserne om køre- og hviletid.

Tilladelsesindehaverne i begge de involverede virksomheder skal udfylde og underskrive en af Færdselsstyrelsen udfærdiget blanket, hvori de erklærer, at de ovenfor anførte forudsætninger vedrørende chaufførens løn- og arbejdsvilkår og iagttagelsen af bestemmelserne om køre- og hviletid er opfyldt. Erklæringen skal udfærdiges i 2 eksemplarer, hvoraf der opbevares et eksemplar i hver virksomhed. Tilladelsesindehaveren er forpligtet til at opbevare erklæringen sammen med virksomhedens diagramark i mindst et år efter anvendelsen, og erklæringen skal ved virksomhedskontrol indsendes til den kontrollerende myndighed.

c. En chauffør ansat hos en indehaver af tilladelse til godskørsel for fremmed regning eller tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, som er godkendt til at drive chaufførvikarvirksomhed.

Chaufførvikarvirksomheden skal til lejeren i forbindelse med udlejning af en chauffør udlevere en af Færdselsstyrelsen udfærdiget blanket i udfyldt stand, således at lejeren kan sikre sig, at den planlagte kørsel lovligt kan udføres af chaufførvikaren efter køre- og hviletidsbestemmelserne.
En chauffør fra et ikke-EØS-land skal ved international kørsel på grundlag af en fællesskabstilladelse medbringe førerattest. Førerattesten udstedes af Færdselsstyrelsen til tilladelsesindehaveren, der stiller den til rådighed for chaufføren.

Attesten skal straks afleveres til Færdselsstyrelsen, hvis chaufføren ikke længere opfylder betingelserne for udstedelsen, hvis tilladelsen er tilbagekaldt, bortfaldet eller frakendt, eller hvis tilladelsesindehaveren er ophørt og har tilbagesendt sin tilladelse til Færdselsstyrelsen.

3. Tilladelsesindehaveren har pligt til at sikre sig, at virksomhedens chauffører til stadighed opfylder lovgivningens krav til kørekort og chaufføruddannelsesbevis.

4. Tilladelsen giver ikke adgang til kørsel i udlandet, medmindre dette følger af international aftale.

5. Tilladelsen er personlig og må ikke med eller uden motorkøretøj overgå til anden ved udleje, udlån, bortforpagtning, salg, pantsætning, arv, kreditorforfølgning eller lignende.

6. Såfremt tilladelsens indehaver er et selskab eller anden juridisk person, skal der være ansat en godkendt ansvarlig leder.

7. Tilladelsens indehaver skal ved udførelsen af transporter i henhold til tilladelsen forud have tegnet de forsikringer, som måtte være foreskrevet af Vejtransportrådet, Færdselsstyrelsen eller af andre myndigheder.

8. Tilladelsens indehaver er forpligtet til at afgive sådanne indberetninger om virksomhedens omfang og udøvelse, som Vejtransportrådet og Færdselsstyrelsen foreskriver, enten til statistisk brug eller som led i nationale eller internationale kontrolforanstaltninger.

9. Tilladelsens indehaver skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.

10. Motorkøretøjet skal være afmærket efter de derom fastsatte regler.

11. Tilladelsen kan i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om godskørsel tilbagekaldes af Vejtransportrådet eller Færdselsstyrelsen.

12. Tilladelsen bortfalder bl.a. i tilfælde af betalingsstandsning, konkurs eller fratræden af godkendt ansvarlig leder.

13. Er tilladelsen tilbagekaldt, frakendt eller bortfaldet, skal den straks afleveres til Færdselsstyrelsen.
 

Regler og vilkår for tilladelsen er fastsat af Vejtransportrådet og fremgår af tilladelsens side 2 og 3:
1.Denne tilladelse skal medbringes under kørslen og forevises for kontrolmyndighederne på forlangende (fotokopi af tilladelsen kan af kontrolhensyn ikke anvendes).
2.Tilladelsen kan kun benyttes til kørsel med ét motorkøretøj ad gangen og kun med et motorkøretøj, som tilladelsens indehaver er registreret som bruger af.

Kørslen skal udføres af:
A) Tilladelsesindehaveren eller en chauffør ansat hos denne.

B) En chauffør ansat hos en anden tilladelsesindehaver, idet der kun må ydes betaling for de med udlånet direkte forbundne omkostninger.

Tilladelsesindehaveren skal sikre sig, at chaufføren modtager overenskomstmæssig løn, og at chaufførens arbejdsgiver i øvrigt følger bestemmelserne om arbejdsvilkår for chauffører i overensstemmelse med overenskomsterne på det pågældende område.

Tilladelsesindehaveren skal tillige sikre sig, at virksomheden disponerer over chaufføren på en sådan måde, at chaufførens kørsel kan planlægges under iagttagelse af bestemmelserne om køre- og hviletid.

Tilladelsesindehaverne i begge de involverede virksomheder skal udfylde og underskrive en af Færdselsstyrelsen udfærdiget blanket, hvori de erklærer, at de ovenfor anførte forudsætninger vedrørende chaufførens løn- og arbejdsvilkår og iagttagelsen af bestemmelserne om køre- og hviletid er opfyldt. Erklæringen skal udfærdiges i 2 eksemplarer, hvoraf der opbevares et eksemplar i hver virksomhed. Tilladelsesindehaveren er forpligtet til at opbevare erklæringen sammen med virksomhedens diagramark i mindst et år efter anvendelsen, og erklæringen skal ved virksomhedskontrol indsendes til den kontrollerende myndighed.
C) En chauffør ansat hos en indehaver af tilladelse til godskørsel for fremmed regning eller tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, som er godkendt til at drive chaufførvikarvirksomhed.

Chaufførvikarvirksomheden skal til lejeren i forbindelse med udlejning af en chauffør udlevere en af Færdselsstyrelsen udfærdiget blanket i udfyldt stand, således at lejeren kan sikre sig, at den planlagte kørsel lovligt kan udføres af chaufførvikaren efter køre- og hviletidsbestemmelserne.
3.Tilladelsesindehaveren har pligt til at sikre sig, at virksomhedens chauffører til stadighed opfylder lovgivningens krav til kørekort og chaufføruddannelsesbevis.
4.Tilladelsen er personlig og må ikke med eller uden motorkøretøj overgå til anden ved udleje, udlån, bortforpagtning, salg, pantsætning, arv, kreditorforfølgning eller lignende.
5.Såfremt tilladelsens indehaver er et selskaber eller anden juridisk person, skal der være ansat en godkendt ansvarlig leder.
6.Ved udførelse af anden kørsel end rutekørsel skal mindst 6 personer, føreren inklusive, deltage i kørselsarrangementet. Dette gælder ikke ved kørselsarrangementer, hvor der deltager passagerer, der er kørestolsbrugere.
7.Til kørslen må kun benyttes køretøjer, der opfylder de af Transportministeren fastsatte bestemmelser med hensyn til indretning, udstyr og benyttelse.
8.Indehaveren er pligtig til at følge de anvisninger, der gives virksomheden af en kommunal myndighed eller politimyndighed med hensyn til benyttelse af gader/veje samt holdepladser.
9.Indehaveren er forpligtet til at afgive sådanne indberetninger om virksomhedens omfang og udøvelse, som Vejtransportrådet og Færdselsstyrelsen foreskriver, f. eks. til statistisk brug eller som led i nationale eller internationale kontrolforanstaltninger.
10.Tilladelsens indehaver skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.
11.Motorkøretøjet skal udvendig være afmærket efter de derom fastsatte regler.
12.Tilladelsen kan i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om buskørsel tilbagekaldes af Vejtransportrådet eller Færdselsstyrelsen.
13.Tilladelsen bortfalder bl.a. i tilfælde af betalingsstandsning, konkurs eller fratræden af godkendt ansvarlig leder.
14.Er tilladelsen tilbagekaldt, frakendt eller bortfaldet, skal den straks afleveres til Færdselsstyrelsen.

En bustilladelse skal fornyes hvert 5. år. Som en serviceydelse sender Færdselsstyrelsen brev om fornyelse til dig ca. 3 måneder, før tilladelsen udløber.

Udfører du rutekørsel, kræves der en særlig tilladelse hertil eller kontrakt med et regionalt trafikselskab.

Du skal - for at få udstedt bustilladelse eller få udstedt yderligere tilladelser - have økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.

Ved ansøgninger om indtil 2 tilladelser skal du dokumentere at have egne kontante midler eller andre værdier på i alt mindst 150.000 kr. Ved ansøgninger om yderligere tilladelser forhøjes beløbet med 40.000 kr. for hver ekstra tilladelse.

For personlige virksomheder betyder det, at der skal indsendes en erklæring om opgørelse af virksomhedens egenkapital afgivet af en statsautoriseret eller registreret revisor eller stilles en garanti.
For interessentskaber betyder det, at der skal indsendes en erklæring om opgørelse af egenkapitalen for samtlige interessenter afgivet af en statsautoriseret eller registreret revisor eller stilles en garanti.

Selskaber kan dokumentere egenkapitalens størrelse ved seneste reviderede årsregnskab. Ved nystiftede selskaber lægges den egenkapital, der fremgår af åbningsbalancen, til grund.

Når det drejer sig om nye ansøgninger fra personligt ejede virksomheder kræver Færdselsstyrelsen først dokumentation for opfyldelse af egenkapitalen, når det er undersøgt om alle de øvrige krav er opfyldt. Det skyldes, at det er en økonomisk byrde for virksomheden at dokumentere opfyldelse af egenkapitalen.

Link til revisorerklæring om vejledning om garanti

Ja, en buskørselsvirksomhed kan udover at anvende sine egne chauffører også låne chauffører ansat hos en anden vognmand eller leje chauffører af en godkendt chaufførvikarvirksomhed.

Der skal ved udlejning/udlån/lån af en chauffør udfyldes en speciel blanket, så det sikres, at den planlagte kørsel lovligt kan udføres af chaufførvikaren/chaufføren efter køre- og hviletidsbestemmelserne.

Du skal altid op til prøven. Det er dog muligt at blive fritaget for at deltage i selve kurset efter nogle nærmere fastlagte kriterier, hvis du f.eks. kan dokumentere, at du igennem de seneste 5 år har haft en stilling med overordnede funktioner i en personbefordringsvirksomhed.

Vejledning om fritagelse for kursus

En privat person, der har en bus, må kun udføre kørsel med personer, som den pågældende har nærmere tilknytning til f.eks. den nærmeste familie eller nære venner. Kravene til føreren af bussen (rødt kvalifikationsbevis) er forskellige alt efter, om der udføres kørsel med den nærmeste familie eller kørsel med øvrige personer med nærmere tilknytning.

Læs nærmere om krav til føreren her (rødt kvalifikationsbevis m.m.)

Ved erhvervsmæssig personbefordring forstås:

• kørsel med personer uden en nærmere tilknytning til den person, der udfører eller lader kørslen udføre,
• at kørslen udføres mod vederlag (at der tages betaling for kørslen) eller
• at kørslen udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål (formålet er at transportere nogle personer).

Indehavere af tilladelser og førerkort til taxikørsel, der er udstedt før den 1. januar 1998, anses som fagligt kvalificerede.

Sygetransport omfatter befordring af personer henvist til sundhedsfaglig behandling og befordring af personer, der på grund af sygdom eller handicap er afskåret fra eller kun med besvær kan benytte almindelige befordringsmidler, herunder taxi, samt hastende befordring af blod- og organdonorer i forbindelse med sygdoms- eller ulykkestilfælde. Ambulancekørsel er ikke omfattet af bekendtgørelse om taxikørsel mv.

Det skal tilføjes, at en tilladelse til sygetransport er betinget af, at motorkøretøjet alene benyttes til dette formål.

Der er følgende kursusudbydere:

Udbydere af kurser for taxichauffører mv.
Udbydere af kurser for taxivognmænd mv.

I første omgang skal du klage til Post Danmark. Du har mulighed for at sende en klage pr. post, e-mail eller ved at ringe til Post Danmarks kundeservice. Nærmere oplysninger om adresser og telefonnummer fås på Post Danmarks hjemmeside www.postdanmark.dk.

Hvis ikke du er tilfreds med Post Danmarks afgørelse, kan du klage til Færdselsstyrelsen:

E-mail:

fstyr@fstyr.dk

Telefon:
3392 9100

Post:
Adelgade 13
Postboks 9039
1304 København K.

En postvirksomhed er en virksomhed, der foretager erhvervsmæssig befordring af adresserede forsendelser op til 20 kg i indlandet og/eller til og fra udlandet. Postvirksomheden har pligt til at lade sig registrere i Færdselsstyrelsen.

I koncessionen er det fastsat, at Post Danmark ikke har erstatningspligt for forsinkede, bortkomne eller beskadigede almindelige breve og økonomibreve. Baggrunden for de restriktive erstatningsbestemmelser for breve er bl.a., at et almindeligt brev eller økonomibrev er en uregistreret forsendelse, der ikke kan følges undervejs.

Postvirksomheden skal udarbejde forretningsbetingelser, der bl.a. oplyser brugeren om:

• Mulighederne for at klage til postvirksomheden
• Reklamations- og forældelsesregler
• Erstatningsbetingelser i tilfælde af forsinkelse, bortkomst, herunder tyveri eller beskadigelse af forsendelser.

Inden 3 måneder fra klagens modtagelse skal en postvirksomhed behandle klagen, medmindre der foreligger særlige forhold.

Alle registrerede postvirksomheder skal på anmodning fra Færdselsstyrelsen meddele enhver oplysning om postbefordringen.

Som hovedregel giver Færdselsstyrelsen ikke udsættelse for opsætning af brevkasseanlæg. Der blev netop ved lovens vedtagelse givet en frist på fem år, så de ældre etageejendomme kunne disponere – herunder også planlægge eventuelle renoveringsarbejder.

Det vil i de allerfleste tilfælde være muligt at opstille et brevkasseanlæg, som kan anvendes igen efter renoveringen. Ejendommen bør rådføre sig med leverandører af brevkasseanlæg.

Hvis afleveringsforholdene ikke er i orden – og det vil i etageejendomme sige, at der ikke er brevkasseanlæg i stueetagen nær indgangsdøren – kan postvirksomheder undlade at omdele post til ejendommen. Posten bliver så returneret.

Fredningsbestemmelserne hører under Kulturarvsstyrelsen. Kulturarvsstyrelsen, Post Danmark og Færdselsstyrelsen har aftalt en fremgangsmåde for behandling af sager med fredede bygninger. Post Danmark udarbejder nogle løsningsforslag efter at have besøgt ejendommen og forelægger dem for Kulturarvsstyrelsen. I de tilfælde, hvor Kulturarvsstyrelsen finder, at der ikke kan sættes brevkasseanlæg op på grund af fredningsbestemmelserne, giver Færdselsstyrelsen en dispensation.

Hvis der er tale om butikker med selvstændig adresse skal de som udgangspunkt ikke have posten leveret i et fælles brevkasseanlæg. Derimod skal de have brevindkast eller brevkasse ved døren, så omdeleren kan aflevere post, også selv om butikken ikke er åben.

Folketinget vedtog i 2004 en ny postlov – Lov om postbefordring. En del af forliget om loven indebærer, at der inden for fem år, altså inden udgangen af 2009, skal opstilles brevkasseanlæg i stueetagen i de ældre etageejendomme fra før 1974.

Formålet med reglerne om brevkasseanlæg i stueetagen er dels at nedsætte omkostningerne ved omdelingen og dels at spare omdelerne for opslidende gang på trapper.

Efter bekendtgørelsen er det ejendommens ejer, der har ansvaret for opsætning af brevkasseanlæg. Det er altså også ejeren, der bestemmer, hvilken løsning han eller hun vil vælge inden for bekendtgørelsens bestemmelser.

Bestemmelserne om brevkasseanlæg i ældre etageejendomme stammer fra 2004; og der har altså været fem år til at tage stilling til, hvordan opsætningen kunne foretages. Post Danmark har siden 2007 informeret om brevkassebestemmelserne i blade, der er målrettet til administratorer og ejerforeninger. For at gøre opmærksom på brevkassebestemmelserne har Post Danmark siden juli 2008 ført en kampagne over for udlejere, ejerforeninger og andelsboligforeninger m. v. Desuden har Post Danmark i november 2008 skrevet til administratorer og i marts 2009 til ejere. Der er også informationsmateriale på Post Danmarks hjemmeside. Endelig har Færdselsstyrelsen udsendt brev til administratorer og ejere af de ejendomme, hvor der tilsyneladende ikke er truffet forberedelser til opsætning af brevkasseanlæg.

Beboere, der er 65 år eller derover, har krav på at få posten bragt til døren, hvis de ønsker det. Modtageren skal bede om det på posthuset og dokumentere, at han eller hun er 65 år eller derover. Brevkassen bliver forsynet med et mærkat med meddelelse om, at posten skal bringes til døren.

Der er tale om en ordning, der gælder den enkelte modtager. Selv om der er mange modtagere, der kan gøre krav på at få posten leveret til døren, skal der sættes brevkasseanlæg op.

Hvis der er besværlige eller trange adgangsforhold, anbefaler Færdselsstyrelsen, at ejendommen tager kontakt til Post Danmark. Post Danmark vil besigtige afleveringsforholdene og udarbejde et eller flere løsningsforslag. Det kan være, at brevkasseanlæg eventuelt bedre kan anbringes i port, gennemgang eller gård i stedet for i opgangene.

Opstilling af brevkasseanlæg skal som udgangspunkt ikke godkendes. Hvis ejendommens ejer er usikker på, om brevkasseanlægget bliver placeret rigtigt, kan han eller hun kontakte Post Danmark, som giver råd og vejledning. Hvis ejendommen ikke er tilfreds med Post Danmarks løsningsforslag, kan man klage til Færdselsstyrelsen.

Hvis stuelejlighederne ligger sådan, at der er direkte og uhindret adgang for omdelerne til at aflevere posten i brevindkast eller brevkasse ved den enkelte bolig, behøver ejendommen ikke placere brevkasser til de modtagere i et fælles brevkasseanlæg i opgangen.