EAN-nummer
Fra den 1. februar 2005 skal alle offentlige myndigheder benytte elektronisk fakturering. Fremover skal alle regninger derfor være påført et EAN-nummer.
EAN-nummeret svarer til en elektronisk postadresse - hvis EAN - nummeret ikke påføres regningen svarer det til ikke at skrive adressen på et brev.
Færdselsstyrelsen anvender kun ét EAN-nummer: 5798 000 893320.
Fakturaen skal indeholde navn på evt. ordregiver.
Fakturaen kan fremsendes via et Læs Ind-bureau, en fakturaportal eller VANS (ValueAdded Network Service). Læs mere om disse tjenester, og se hvilke firmaer som udbyder dem på www.virk.dk/efak.
På grund af den elektroniske håndtering af regningsbetalingen vil eventuelle serviceoplysninger, som tidligere er blevet påført papirregningerne (f.eks. adresseændringer) samt eventuelle bilag, som er blevet fremsendt sammen med papirregningen, ikke længere blive registreret af Færdselsstyrelsen. Denne type oplysninger bedes derfor fremsendt særskilt.
Læs mere om elektronisk fakturering på Økonomistyrelsens hjemmeside.