Skip navigation


Sidens værktøjer


Primær navigation


Undersøgelse af postmarkedet

Hvert år indsamler Færdselsstyrelsen oplysninger om postmarkedet i Danmark. Det gør vi dels for at kunne udøve vores pligt som tilsynsmyndighed, dels for at kunne give EU Kommissionen/EUROSTAT en række oplysninger om postmarkedet.

I den forbindelse har Færdselsstyrelsen udvalgt nogle postvirksomheder til at afgive en række oplysninger på et spørgeskema. Spørgeskemaet kan ses her. Sammen med spørgeskemaet er der udarbejdet en uddybende forklaring til spørgsmålene og deres omfang. Ordforklaringen kan ses her.

Når oplysningerne er blevet bearbejdet, vil disse i anonymiseret form blive sendt til EU kommissionen / EUROSTAT. Alle oplysninger vil blive behandlet i fuld fortrolighed. Oplysningerne vil være beskyttet af Offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt og Rådets Forordning nr. 322/97 om EF-statistikker.

Indsamlingen af oplysninger sker i henhold til Lov om postbefordring § 1, jf. bekendtgørelse om postvirksomhed og postbefordring § 2:

Lov om postbefordring § 1:

Loven gælder for erhvervsmæssig postbefordring af forsendelser op til 20 kg, herunder forsendelser til og fra udlandet.
Stk. 2. En virksomhed, der udfører erhvervsmæssig postbefordring, betegnes postvirksomhed og skal registrere sin virksomhed hos Færdselsstyrelsen. Registrerede postvirksomheder skal efter anmodning meddele Færdselsstyrelsen enhver oplysning om postbefordring.

Bekendtgørelse om postvirksomhed og postbefordring § 2:

Registrerede postvirksomheder skal efter anmodning meddele Færdselsstyrelsen enhver oplysning om postbefordringen. Postvirksomheden skal på forlangende til Færdselsstyrelsen bl.a. kunne oplyse antallet af befordrede brev- eller pakkeforsendelser, og antallet af postbetjeningssteder, deres geografiske placering mv.

Materialet fra EU Kommissionen/EUROSTAT om dataindsamling på postmarkederne i Europa kan ses nedenfor. Materialet fra EU Kommissionen/EUROSTAT findes kun på engelsk.

Brev fra EUROSTAT vedrørende postundersøgelsen (pdf)
Ordforklaring på engelsk (doc)
Spørgeskema til postvirksomheder (xls)
Spørgeskema til Post Danmark (xls)
Spørgeskema til regulatøren (xls)
Afrapporteringsskema (xls)

Du kan se hovedresultaterne fra tidligere undersøgelser her.


Kontaktinformation

Færdselsstyrelsen  Adelgade 13  Postbox 9039  1304 København K
Telefon 33 92 91 00  Fax 33 93 22 92  EANnr. 5798 000 893320  Email fstyr@fstyr.dk
Sidst opdateret 14.12.09