Skip navigation


Sidens værktøjer


Primær navigation


Sådan bliver du taxichauffør m.v.

Hvis du vil føre en taxi, limousine eller sygetransportkøretøj, skal du have et kørekort til erhvervsmæssig personbefordring (kategori B) og et førerkort.

Førerkort udstedes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor du vil arbejde som chauffør eller af Taxinævnet i Region Hovedstaden, hvis det drejer sig om Københavns og Frederiksberg Kommune samt kommunerne i Region Hovedstaden (ekskl. Helsingør Kommune og Bornholms Amtskommmune).

Førerkort får samme udløbsdato som kørekortet til erhvervsmæssig personbefordring. Et førerkort kan derfor kun udstedes for højst 5 år ad gangen.

For at få et førerkort skal du opfylde følgende krav:
  Det faglige skal være i orden.
  Du må ikke være straffet for grove overtrædelser af lovgivningen.

Faglig baggrund

Du skal inden for de sidste 10 år have gennemført et chaufførkursus, der er godkendt af Færdselsstyrelsen.

Chaufførkurset omfatter undervisning i både teoretiske og praktiske forhold og skal afsluttes med en prøve. Kurset har en varighed på mindst 70 timer eller et større antal lektioner, der samlet svarer til mindst 70 timer.

Ansøgere, som kun ønsker førerkort til sygetransport, kan fritages for kursuskravet, hvis de har gennemført et kursus i befordring af bevægelseshæmmede eller gennemført en uddannelse, der svarer til ambulancegrunduddannelsen.

Du skal endvidere beherske det danske sprog, således at du kan udføre erhvervet på en tilfredsstillende måde. Du skal også dokumentere et tilfredsstillende kendskab til lokalområdets geografi.

Vandel og god skik

Du må ikke være dømt for et strafbart forhold, der kan begrunde en nærliggende mulighed for nye overtrædelser i forbindelse med erhvervet som chauffør.

Du skal sandsynliggøre, at du kan udføre erhvervet som chauffør forsvarligt og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. Oplysninger om tidligere beskæftigelse inden for tilsvarende erhverv, strafbare forhold m.v. kan indgå i denne vurdering.


 


Kontaktinformation

Færdselsstyrelsen  Adelgade 13  Postbox 9039  1304 København K
Telefon 33 92 91 00  Fax 33 93 22 92  EANnr. 5798 000 893320  Email fstyr@fstyr.dk
Sidst opdateret 05.01.10