Ikke-erhvervsmæssig buskørsel

Ikke-erhvervsmæssig buskørsel er kørsel, der ikke opfylder betingelserne for at være erhvervsmæssig buskørsel.

Ved erhvervsmæssig personbefordring forstås kørsel

• med personer uden en nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre,
• som udføres mod vederlag, eller
• som udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål.

Den ikke-erhvervsmæssige buskørsel kan udføres tilladelsesfrit. Som eksempler på tilladelsesfri kørsel kan nævnes:

• en virksomheds befordring af ansatte
• en forenings befordring af foreningens aktive medlemmer
• en kommunal eller privat institutions befordring af patienter, elever og ansatte
• en privat persons befordring af personer, som den pågældende har nærmere tilknytning til f.eks. den nærmeste familie eller nære venner.

Kørslen skal udføres vederlagsfrit, idet der dog kan godtgøres udgifter forbundet med kørslen som f.eks. udgifter til benzin og olie.

En tilladelsesfri bus kan føres af en person, der opfylder lovgivningens krav til føreren, herunder krav om rødt kvalifikationsbevis. Se nærmere om krav til føreren her.

Reglerne om ikke erhvervsmæssig buskørsel er beskrevet i Vejledning om tilladelsesfri buskørsel.