Ny Vejledning om syn af køretøjer
28.12.2017

Færdselsstyrelsen har opdateret vejledningen om syn af køretøjer, og den nye udgave træder i kraft den 1. januar 2018.

Den opdaterede vejledning indeholder blandt andet følgende nye punkter:

• Ændret regel om vægtberegning for lastbil med bagmonteret kran og løftbar aksel
• Definition af kolde bremser (under 100 grader)
• Sidemarkeringslygter på store køretøjer må blinke sammen med blinklyset
• Link til en hjemmeside, hvor man kan finde biler med afvigende lambda-tal
• Regler om montering af film på nødudgangsvinduer i busser
• Justerede regler om udfyldning af Data-erklæring (mulighed for felter uden data)
• Mulighed for at få angivet tilladelsen ”Vejhjælp” på registreringsattesten for et vejhjælpskøretøj

Vejledningen om syn af køretøjer er en kommenteret udgave af Detailforskrifter for Køretøjer og indeholder også overgangsbestemmelser.

I spalten til højre finder du et link til den opdaterede udgave af vejledningen samt en oversigt over de seneste ændringer.
Kontakt
Chefkonsulent
Peter Dyrelund Jakobsen
Sidst opdateret: 28.12.2017