Ansøgningsperioden for fjerde lodtrækning om tilladelser efter den nye taxilov forlænges til og med den 21. november 2018
09.11.2018

Ansøgningsfristen forlænges, idet der i ansøgningsperioden har været tekniske problemer med de ansøgningsskemaer, der anvendes til at deltage i lodtrækningen om tilladelser til erhvervsmæssig persontransport.

De tekniske problemer har betydet, at det i en del af den planlagte ansøgningsperiode, der går fra den 1. oktober til den 12. november, ikke har været muligt at indsende ansøgninger om tildeling af tilladelser.

Færdselsstyrelsen har derfor besluttet at forlænge ansøgningsperioden til den 21. november 2018. Den fjerde lodtrækning finder som tidligere meddelt sted den 30. november 2018.

Ansøgere opfordres til at holde øje med taxilov.dk, der løbende vil blive opdateret med information om lodtrækningen.

Sidst opdateret: 09.11.2018