Job i styrelsen

Samarbejde, videndeling, kompetencer og fleksibilitet. Det er nøgleordene for medarbejderprofilen i Færdselsstyrelsen.

Vi løser opgaver, der er komplekse både teknisk, trafikalt og politisk - og som kræver tværgående afvejninger og helhedssyn. Hvis du søger job hos os, skal du derfor regne med, at det både vil være dine faglige kompetencer og dine samarbejdsevner, vi er interesseret i.

Mange af vores opgaver er organiseret som projekter på tværs af organisationen. Et job i Færdselsstyrelsen kan derfor indebære, at du både skal fungere som projektdeltager og som projektleder.

Sådan foregår en ansættelsesproces

  1. Rekrutteringsproces
    Når du vil søge job i Færdselsstyrelsen skal du søge de ledige stillingsopslag via Statens eRekrutering, så kan du søge en stilling hos os via en enkel brugerregistrering. Du har også mulighed for at tilmelde dig en jobagent fra vores hjemmeside. Vi modtager ikke henvendelser på stillingsopslag, hvor tidsfristen er overskredet.

  2. Tak for din ansøgning
    Når vi modtager din ansøgning, sender vi en bekræftelse enten med e-mail.
    Det sker inden for to dage.

  3. Samtaler
    Har du de rette kvalifikationer og relevante kompetencer, kan du være en af dem, vi gerne vil invitere til en samtale. Samtalen finder oftest sted 14 dage efter ansøgningsfristens udløb. Til samtalen vil typisk tre medarbejdere deltage.
    Ønsker både du og vi at fortsætte processen, inviteres du til endnu en samtale, hvis der er behov for det.

  4. Det endelige valg
    Når vi har truffet en afgørelse om, hvem vi gerne vil ansætte, får den valgte ansøger besked, hvorefter den endelige ansættelse forhandles på plads.
    Du vil ligeledes få besked , hvis vi ikke har valgt dig til den opslåede stilling.

Fortrolighed
Alle dine personlige oplysninger - herunder ansøgning og CV - behandler vi strengt fortroligt og i henhold til lov om behandling af persondata.

 

Overvejer du at skifte job?
Sidst opdateret: 10.04.2018